Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
18. marts 2016
J nr. 2016-386
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. marts 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 146 alm. del efter ønske fra Claus Kvist Henriksen (DF),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 146
”Kan ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 111 uddybe baggrun-
den for, at der ikke er aktuelle planer om en tilskudsmæssig ligestilling mellem de
to gasproduktionsmetoder, henset til at termisk forgasning vel netop er en af de nye
typer miljøteknologi, vi som samfund ønsker videreudviklet?”
Svar
Der gives i dag tilskud til elproduktion, der baseres på forgasningsgas produceret af
biomasse. Den eksisterende tilskudsordning bidrager dermed til at understøtte en
fortsat udvikling af forgasningsteknologien.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 111 alm. del er der flere fordele ved tilsætning af
affald til biogasprocessen fremfor direkte forgasning, idet der kan opnås øget ud-
nyttelse af husdyrgødning til energiproduktion, recirkulering af næringsstoffer og
reduktion af drivhusgasudledningen fra landbruget.
En udvidelse af tilskudsordningen til også at omfatte forgasningsgas baseret på
affald vil betyde yderligere støtteomkostninger, hvilket jeg ikke finder hensigtsmæs-
sigt i den nuværende økonomiske situation. Der er derfor ikke planer om at udvide
tilskudsordningen til også at omfatte forgasningsgas produceret af affald.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk