Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
8. marts 2016
J nr. 2016-541
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 26. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 135 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 135
”Er ministeren enig med miljø- og fødevareministeren i, at landbrugspakken
er neutral over for klimaet?”
Svar
Landbrugspakken er neutral over for klimaet i året 2021 i den forstand, at når
pakken er fuldt indfaset, skønnes klimaeffekten opgjort som den samlede ud-
ledning inklusive kulstoflagring at være omtrent nul. Dette fremgår også af
miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF-spørgsmål 391 af 12. fe-
bruar 2016. De første år, indtil pakken er fuldt indfaset, dvs. perioden 2016-
2020, er der tale om en merudledning af drivhusgasser inklusive kulstoflag-
ring. For udledningen af drivhusgasser opgjort uden kulstoflagring medfører
landbrugspakken en merudledning i alle årene 2016-2021, hvilket også
fremgår af svaret på spørgsmål 391.
Den akkumulerede merudledning over perioden 2016-2020 inklusive kulstof-
lagring skønnes at være 1,4 mio. ton CO
2
-ækvivalent, mens den akkumule-
rede merudledning uden kulstoflagring skønnes at være 1,8 mio. ton CO
2
-
ækvivalent.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk