Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1604811_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
29. februar 2016
J nr. 2016 - 612
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 22. februar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 133 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 133
I forlængelse af EFK alm. del – spm. 131 bedes ministeren kommentere det
supplerende materiale, HOFOR Fjernkøling har sendt til udvalget, jf. EFK
alm. del – bilag 195.
Svar
Jeg har forelagt materialet for Energistyrelsen, som har givet følgende be-
mærkninger, hvortil jeg kan henholde mig:
”Energistyrelsen er overvejende enig i HOFOR’s beskrivelse af fjernkøling,
men bemærker, at beskrivelsen overvejende afspejler forholdene i Køben-
havn, hvor der anvendes havvand til produktion af fjernkøling. Afhængigt af
lokale forhold kan produktionen af fjernkøling indrettes på forskellige måder,
hvor der f.eks. kan anvendes søvand som alternativ til havvand.
HOFOR angiver, at der er et stort uudnyttet potentiale i København, hvortil
Energistyrelsen skal bemærke, at der ikke udelukkende vurderes at være et
uudnyttet potentiale i København, men ligeledes på nationalt plan.
Energistyrelsen er enig i betragtningen om, at der er væsentlige eksportmu-
ligheder forbundet med fjernkøling, men bemærker, at det formodentlig vil
kræve et mere veludviklet hjemmemarked, før disse for alvor kan udnyttes.”
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at der ikke er planer om at ændre på det
gældende princip om, at fjernkøling er en kommerciel aktivitet, og at udbre-
delsen derfor skal ske på markedsvilkår.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk