Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
8. marts 2016
J nr. 2016-568
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 10. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 128 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål 128
I energiforliget fra 2012 er det besluttet, at Havmøllepark Vesterhav Syd kan
placeres mellem 4 og 20 km fra kysten. Vil ministeren oplyse, hvem der ef-
terfølgende har taget beslutning om, at opstillingsområdet skulle indskræn-
kes til en afstand mellem 4 og 8 km fra kysten?
Svar
Beslutningen om at lade et kystnært udbud indgå som del af det energipoliti-
ske forlig af marts 2012 afspejler et politisk ønske om at holde omkostnin-
gerne til udbygningen og dermed borgeres og virksomheders elregning ne-
de. Det er generelt billigere at bygge kystnært end længere ude på havet,
bl.a. fordi havdybderne generelt er lavere og fundamentsomkostningerne
dermed mindre.
Beslutningen om hvilke seks konkrete områder, der skulle indgå i udbuddet,
er foretaget af energiforligskredsen med den opfølgende kystmølleaftale af
november 2012. Det blev med kystmølleaftalen også endeligt fastlagt, at pla-
ceringen af de potentielle vindmølleparker i det kystnære udbud skal være
mindst 4 km fra kysten. Forligskredsen har ikke taget stilling til nogen mak-
simumafstand.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk