Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1607191_0001.png
4. marts 2016
J.nr. 16-0162908
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 125 af 10. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke konkrete ændringer der vil skulle gennemføres i henholdsvis afgifter for brug af overskudsvarme og/eller afgifter på træflis, for at brug af overskudsvarmen i dette tilfælde vil være mest attraktivt, til skatteministeren
1607191_0002.png
Spørgsmål
Ifølge artiklen i Ingeniøren.dk den 13. januar 2016: ”Dong skal fyre med træflis, mens
Statoil udleder restvarme til fuglene” (http://ing.dk/artikel/dong-skal-fyre-med-traeflis-
mens-statoil-udleder-restvarme-til-fuglene-181473) vil Statoil i Kalundborg gerne sende
overskudsvarme, som i dag går til spilde, ud til fjernvarmekunderne i Kalundborg. Men
ifølge det lokale forsyningsselskab gør bl.a. afgifter det billigere at bygge et nyt anlæg, der
fyrer med træflis. Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete ændringer der vil skulle
gennemføres i henholdsvis afgifter for brug af overskudsvarme og/eller afgifter på træflis,
for at brug af overskudsvarmen i dette tilfælde vil være mest attraktivt?
Svar
For så vidt angår de hensyn, som overskudsvarmeafgiften skal balancere, henviser jeg til
mit svar på EFK alm. del spm. 106 af 27. januar 2016.
En lavere overskudsvarmeafgift eller indførelse af afgift på vedvarende energi, som fx
træflis, vil alt andet lige gøre det mere økonomisk attraktivt at nyttiggøre overskudsvarme
i det konkrete tilfælde. Ved valg af varmekilde indgår imidlertid også andre hensyn end
afgifterne. Disse hensyn kan være omkostninger til nyttiggørelse af overskudsvarme, sik-
kerhed for stabile leverancer, den samlede efterspørgsel og produktion af el og varme mv.
Som det også fremgår af ovennævnte svar på EFK alm. del spm. 106 af 27. januar 2016,
er det ikke muligt at vurdere, hvilke faktorer der har været afgørende for valg af varmekil-
de i det konkrete tilfælde, der i spørgsmålet henvises til.
Side 2 af 2