Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1564150_0001.png
Notat vedrørende radioaktive stoffer fra
efterforskningsboringen ved Dybvad
Naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM)
Jordskorpen indeholder naturligt forekommende radioaktive stoffer, hovedsagligt uran, thorium og
kalium. Disse radioaktive stoffer var til stede, da jorden blev dannet, og de bidrager stadig til
stråleudsættelsen af mennesker. Indholdet af radioaktive stoffer afhænger af jordskorpens
sammensætning. Mængden af radioaktive stoffer er f.eks. større i granit og skifer end i almindeligt
sand. Jordskorpens indhold af radioaktive stoffer er lavt og medfører kun små strålingsdoser til
befolkningen. Samfundsnødvendige aktiviteter, såsom minedrift samt udvinding af kul, olie, gas,
varmeproduktion og geotermisk energi, kan føre til, at radioaktive stoffer koncentreres. Det kan føre
til stråleudsættelse, primært af personer, der arbejder inden for disse erhverv. De resulterende
strålingsdoser er lave.
Mursten, beton og andre byggematerialer er fremstillet af råstoffer fra jordskorpen og indeholder
derfor også radioaktive stoffer. Bygninger, konstruktioner mv. bidrager således til stråleudsættelsen
af befolkningen. Jord i haver og på marker indeholder ligeledes naturligt forekommende radioaktive
stoffer, som via fødekæden bliver en bestanddel i levende organismer. De resulterende
strålingsdoser er lave.
Regelgrundlag
Lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer (radioaktivitetsloven) samt
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive
stoffer (undtagelsesbekendtgørelsen) udgør grundlaget for Sundhedsstyrelsens regulering af al brug
m.v. af radioaktive stoffer i Danmark. Regelsættet fastsætter bl.a. krav til brug og bortskaffelse af
materiale indeholdende naturligt forekommende radioaktive stoffer, herunder undtagelser for krav
om tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven, samt principper for krav i forbindelse
med frigivelse f.eks. ved bortskaffelse som ikke-radioaktivt affald.
Det fremgår bl.a. af ovennævnte bekendtgørelse, at der for brug m.v. af naturligt forekommende
radioaktive stoffer, ikke kræves tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis aktivitetskoncentrationen er
mindre end eller lig med de såkaldte undtagelsesniveauer og at besiddelse af mineralogiske prøver
(f.eks. borekerner), der har et indhold af naturligt forekommende radionuklider, som overstiger
undtagelsesniveauerne, ikke kræver tilladelse. Når det ikke på forhånd er klart, om tilladelse til brug
mv. er krævet, kan Sundhedsstyrelsen bede om gennemførelse af målinger eller andre tiltag med
henblik på at afgøre behovet for krav om tilladelse, samt at undgå uberettiget håndtering af
radioaktive stoffer.
Bortskaffelse af radioaktive stoffer, der stammer fra en besiddelse, der er omfattet af kravet om
tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 1, stk. 1 i radioaktivitetsloven samt
undtagelsesbekendtgørelsen, kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen skal i dette øjemed tage hensyn til de principper for frigivelse af radioaktive
stoffer, der er beskrevet i samme bekendtgørelse.
Radioaktive stoffer eller materialer, som indeholder radioaktive stoffer, kan frigives fra den kontrol,
de er underlagt på grund af deres radioaktivitet, når særlige strålebeskyttelsesmæssige krav med
hensyn til aktivitetsmængder m.m. er opfyldt. I praksis indebærer dette, at frigivne radioaktive
1
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om radioaktive stoffer fra efterforskningsboringen i Dybvad, til sundheds- og ældreministeren
1564150_0002.png
stoffer kan behandles og håndteres som ikke-radioaktivt materiale. Frigivelse kan f.eks. omfatte
bortskaffelse som ikke-radioaktivt affald eller genvinding eller genanvendelse af pågældende
materialer.
De særlige strålebeskyttelsesmæssige krav fastsættes af Sundhedsstyrelsen enten i en særlig
tilladelse til bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer eller i regler fastsat
for et givet anvendelsesområde af radioaktive stoffer. De særlige strålebeskyttelsesmæssige krav
skal sikre: a) at strålerisici for enkeltpersoner fra det frigivne materiale er tilstrækkeligt lave, b) at
den samlede bestråling af befolkningen er tilstrækkeligt lav, og c) at det frigivne materiales
aktivitet, set fra et strålebeskyttelsesmæssigt synspunkt, er uden betydning, og at der ingen større
sandsynlighed er for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til at a) og b) ikke kan opfyldes.
ALARA (As Low As Reasonably Achievable)
Brug af og udsættelse for stråling skal være berettiget og optimeret, hvorved forstås, at
sandsynligheden for udsættelse for eksponeringer, antallet af personer, der udsættes, samt størrelsen
af deres individuelle doser skal holdes så lav som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til
økonomiske og samfundsmæssige faktorer.
Regler på området i Sverige og Norge
Der er i svensk og norsk strålebeskyttelseslovgivning, analogt til dansk lovgivning, fastsat
grænseværdier for, hvornår håndtering mv., herunder bortskaffelse af NORM affald, kræver
tilladelse. Der er endvidere i norsk lovgivning fastsat kriterier for, hvornår affald er
deponeringspligtigt. I svensk lovgivning findes bestemmelser for, hvornår NORM affald må
deponeres uden hensyntagen til affaldets radioaktive egenskaber. Samlet set findes en høj grad af
lighed mellem dansk, svensk og norsk lovgivning på dette område.
Myndighedsbehandling
Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse har i forbindelse med sagsbehandling
og tilsyn indhentet relevant information til vurdering af strålebeskyttelsen i forbindelse med
skifergasprøveboringen ved Dybvad. I den forbindelse blev det antaget, at opboret materiale kunne
have et NORM-indhold over undtagelsesniveauet. Med opstilling af krav om en plan for
strålebeskyttelse er der således, som en forsigtighed, taget højde for at brug mv. af NORM fra
prøveboringen kunne være underlagt krav om tilladelse. Der blev i den forbindelse specificeret, at
der ved måling af dosishastigheder på ca. to gange niveauet for baggrundstrålingen skulle
iværksættes et egentligt prøvetagningsprogram. Dette ”triggerniveau” er udtryk for en
aktivitetskoncentration, der ligger væsentligt under undtagelsesniveauet.
Statens Institut for Strålebeskyttelses sagsbehandling er gennemført i henhold til dansk lovgivning
vedrørende virksomhed, der i forbindelse med efterforskningsboringer, produktionsboringer m.v.
producerer materiale indeholdende NORM. Denne regulering sikrer, at eventuelle stråledoser ikke
overstiger gældende dosisgrænser, og at de i øvrigt holdes så lave som rimeligt opnåeligt
(ALARA). Reguleringen omfatter relevante forhold vedrørende måling, håndtering, opbevaring,
transport og eventuel bortskaffelse af NORM-holdigt boreaffald.
Krav til håndtering af boreaffald
Statens Institut for strålebeskyttelse har vurderet behovet for krav til håndtering af boreaffald med
naturligt indhold af radioaktive stoffer under prøveboringen. Det bemærkes i den forbindelse, at
boreaffaldet, som et resultat af boreprocessen, består af borespåner fra det niveau, der bores i, samt
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om radioaktive stoffer fra efterforskningsboringen i Dybvad, til sundheds- og ældreministeren
1564150_0003.png
af spåner fra niveauerne ovenover. Borespånerne er endvidere opslemmet i boremudder, der bruges
til at bringe spånerne til overfladen. Boreprocessen i sig selv medfører således, at boreaffaldet, når
det første gang når op til jordoverfladen, består af borespåner fra mange niveauer i en opslemning af
boremudder.
Der vil forventeligt være spåner i boreaffaldet med aktivitetskoncentrationer over det gældende
undtagelsesniveau. Med borespåner i størrelsesintervallet 1-20 mm, er det ikke hensigtsmæssigt,
eller forbundet med væsentlige strålebeskyttelsesmæssige gevinster (ALARA), at opmåle
borespånerne enkeltvis med henblik på sortering i forhold til undtagelsesniveauet. Der er således
ikke et berettiget krav om udvikling af nye bore- eller produktionsmetoder, f.eks. til sikring af
fuldstændig adskillelse af spåner med aktivitetsindhold over undtagelsesniveauet fra spåner med
aktivitetsindhold under undtagelsesniveauet.
Med henblik på at undgå uberettiget håndtering af alun skifer boreaffald er der endvidere stillet krav
til Total E&P Denmark B.V. (Total) om, at containere (skips), der anvendes til alun skifer skærver,
udelukkende må anvendes til alun skifer, og at skærver (spåner) produceret i forbindelse med
eventuel udboring af andre bjergarter end alun skiferen skal anbringes i særskilte containere. Total
har meddelt Statens Institut for Strålebeskyttelse, at der under disse forudsætninger ikke er
produceret boreaffald med aktivitetskoncentrationer over undtagelsesniveauerne.
Boreaffaldet har aktivitetskoncentrationer under undtagelsesniveauerne og er derfor undtaget kravet
om tilladelse, herunder krav til bortskaffelse, i henhold til radioaktivitetsloven og underliggende
bekendtgørelser.
Boreaffaldets indhold af radioaktive stoffer, kan dermed ikke forventes at indgå scenarier forbundet
med deponering, som kunne medføre uberettiget eksponering af enkeltpersoner eller grupper i
befolkningen.
Tilsyn
Statens Institut for Strålebeskyttelse foretog d. 13. august 2015 en uanmeldt besigtigelse af Total´s
Vendsyssel-1 eksplorationsboring ved Dybvad med henblik på en vurdering af strålebeskyttelsen,
herunder specifikt implementeringen af Radiation Protection Plan SSP HSE 06.01 revision 1 (Plan
for Strålebeskyttelse). Udover målinger af dosishastigheder på borepladsen blev der, til vurdering af
aktivitetsindholdet af naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM) i alunskiferskærver og
boremudder, udtaget i alt fire prøver fra skips og relevante dele af boreanlægget.
Der blev målt dosishastigheder på niveau med baggrundsstrålingen og væsentligt lavere end, hvad
der f.eks. tillades på permanente arbejdspladser. Kun direkte på overfladen af borekernerne kunne
der konstateres lettere forhøjede dosishastigheder/tælletal svarende til 2-4 gange
baggrundsstrålingen. Laboratoriebestemmelser af aktivitetsindholdet i de fire udtagne prøver viser
et indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer i prøverne, som er under
undtagelsesniveauerne.
Ved besigtigelse af borepladsen d. 13. august 2015 blev det oplyst, at boringen da var nået ned i ca.
3526 meters dybde under terræn, og at der var gennemboret ca. 30 meter af alunskiferen. Statens
Institut for Strålebeskyttelse er ikke blevet præsenteret for dokumentation for alun skiferens
samlede lagtykkelse. For så vidt angår det opborede materiale fremgår det af Totals
strålebeskyttelsesplan, at borekernen udgør 0,008 m3 pr. boret meter, og at sammenstyrtning fra
3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om radioaktive stoffer fra efterforskningsboringen i Dybvad, til sundheds- og ældreministeren
1564150_0004.png
borehullets sider typisk bidrager med 30 % af volumenet. Statens Institut for Strålebeskyttelse er
ikke i besiddelse af opgørelser over vægt og volumen af borekerne samt boreaffaldet i de 4 skips.
Statens Institut for Strålebeskyttelse er informeret om, at borekerne og boreaffaldet er i hhv. GEUS’
og Frederikshavns Kommunes varetægt, hvor det er deponeret på Ravnshøj Miljøanlæg.
4