Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. februar 2016
J nr. 2016 - 311
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 22. januar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 102 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål 102
Vil ministeren oplyse, hvad Energinet.dk’s samlede omkostninger til udvikling og
etablering af datahubben forventes at blive, når engrosmodellen er trådt i kraft den
1. april 2016?
Svar
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 101, har DataHub medvirket til at forenkle
data-trafikken på elmarkedet. DataHub er samtidig et vigtigt instrument til
understøttelse af liberaliseringen af elmarkedet. Det indebærer, at
markedsmæssige tiltag, der ikke allerede er dækket af DataHub, ofte vil medføre
behov for en videreudvikling af DataHub. DataHub er eksempelvis en forudsætning
for en omkostningseffektiv gennemførelse af engrosmodellen, som kræver
ændringer i it-systemerne. DataHub er også en forudsætning for en
omkostningseffektiv gennemførelse af målerudrulningen, som Folketinget tog
stilling til i 2013.
Spørgsmålet om meromkostninger til udvikling af DataHub, når engrosmodellen
træder i kraft, har jeg forelagt for Energinet.dk, der oplyser, at anlægsomkostninger
forbundet med engrosmodellen i DataHub og de øvrige ændringer i relation hertil
forventes at blive 225 mio. kr. ud over de 221,5 mio. kr., der fremgår af svaret på
spørgsmål 101. Ændringerne omfatter bl.a. indfasning af leveringspligt,
afregningsmodel for timeafregning af små elkunder samt afgiftsmæssige
tilpasninger til engrosmodellen. Derudover har der været omkostninger til et for-
projekt på 7 mio. kr.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk