EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Grund- og nærhedsnotater om meddelelsen om Vejen fra Paris og forslag til rådbeslutning om undertegnelse af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 234
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

29. marts 2016

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af

Den Europæiske Union af Parisaftalen inden for rammerne af

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændrin-

ger, KOM(2016) 62

Nyt notat

Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

1. Resumé

Den 12. december 2015 vedtog parterne til FN’s klimakonvention en juridisk bin-

dende global klimaaftale, Parisaftalen. Parterne til Parisaftalen skal nu 1) underteg-

ne aftalen og 2) ratificere aftalen, før den kan træde i kraft. Da både EU samlet og

medlemsstaterne individuelt er parter til aftalen, skal den undertegnes og ratificeres

både individuelt af de enkelte medlemsstater og samlet på vegne af EU. Energi-,

forsynings- og klimaministeren vil undertegne aftalen for Danmark den 22. april

2016 i New York.

For så vidt angår EU’s undertegnelse har Kommissionen fremlagt udkast til rådsaf-

gørelse herom. Undertegnelsen sker med forbehold for ratifikation. EU’s underteg-

nelse af Parisaftalen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de økonomiske

konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til den globale klimaaftale (på mindst 40

pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990) vil få for Danmark, da alle forslag til udmønt-

ning af EU’s reduktionsbidrag, herunder aftale om byrdefordeling, endnu ikke er

fremsat.

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådsafgørelse om EU’s underteg-

nelse af Parisaftalen.

2. Baggrund

Efter flere års forhandlinger vedtog parterne til FN’s klimakonvention (United Nati-

ons Framework Convention on Climate Change) den 12. december 2015 en juri-

disk bindende global klimaaftale, Parisaftalen.

Parterne til Parisaftalen skal nu 1) underskrive og 2) ratificere aftalen, før den kan

træde i kraft. Parisaftalen vil træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dæk-

kende mindst 55 pct. af de globale udledninger har ratificeret den. Med Parisaftalen

er der tale om en såkaldt blandet aftale, da aftalen vedrører miljøområdet, hvor

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Grund- og nærhedsnotater om meddelelsen om Vejen fra Paris og forslag til rådbeslutning om undertegnelse af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne. Både EU og medlemsstater-

ne er parter til aftalen. Aftalen skal således undertegnes og ratificeres både af de

enkelte medlemsstater og af EU samlet. Aftalen er åben for undertegnelse fra den

22. april 2016 til den 21. april 2017. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon har invite-

ret til en underskriftsceremoni i New York den 22. april 2016, hvor energi-, forsy-

nings- og klimaministeren vil deltage og underskrive fra dansk side.

For så vidt angår EU’s undertegnelse har Kommissionen efter sædvanlig procedure

fremlagt udkast til rådsafgørelse om undertegnelse på vegne af Den Europæiske

Union af Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekon-

vention om klimaændringer, KOM (2016) 62.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 5.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet skal ikke hø-

res, men vil i forbindelse med den efterfølgende ratifikationsproces skulle give sit

samtykke til EU’s ratifikation.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådsafgørelse indeholder syv indledende paragraffer, som beskriver

baggrunden for rådsafgørelsen.

De indledende paragraffer informerer om: 1) vedtagelse af Parisaftalen på COP21

og processen for dens ikrafttrædelse, 2) det væsentligste indhold i aftalen, 3) EU’s

reduktionsbidrag til aftalen, 4) at aftalen er åben for undertegnelse fra den 22. april

2016 til den 21. april 2017, 5) at aftalen er i overensstemmelse EU’s miljømål, jf.

traktatens artikel 191, 6) at der findes omfattende lovgivning i Unionen om gennem-

førelse af disse mål, som vil skulle ændres for at implementere Parisaftalen, og at

dette kun kan gøres gennem EU-lovgivning, samt 7) at aftalen derfor bør underteg-

nes på vegne af EU med forbehold for senere ratifikation.

Rådsafgørelsen indeholder desuden tre operative artikler, hvori det anføres, at 1)

undertegnelsen af Parisaftalen på vegne af Unionen godkendes og vil ske i New

York den 22. april 2016, 2) at Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege

den/de personer, som er beføjet til at undertegne aftalen på unionens vegne, og 3)

at denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens vedtagelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Side 2/4

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

EU’s undertegnelse af Parisaftalen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lov-

givning. EU indmeldte i marts 2015 sit bidrag til Parisaftalen med et 2030-

reduktionsmål på mindst 40 pct. i forhold til 1990. EU’s mål skal i de kommende år

udmøntes i form af vedtagelse af EU-lovgivning om: 1) revision af EU’s kvotehan-

delsdirektiv (Kommissionen har fremsat forslag den 15. juli 2015), 2) ny byrdeforde-

lingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer

samt integration af udledninger og

optag fra skov og jorde (LULUCF). De sidste forslag forventes fremlagt i sommeren

2016.

Økonomiske konsekvenser

EU’s undertegnelse af Parisaftalen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da alle forslag til udmønt-

ning af EU’s reduktionsbidrag ikke er fremsat endnu, er det på nuværende tids-

punkt ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbi-

drag til den globale klimaaftale vil få for Danmark. Der må dog samlet set ventes

potentielt meget væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske om-

kostninger, om end dette bl.a. vil afhænge af den valgte nationale implementering i

perioden 2021-2030. Forhandlingerne herom ventes påbegyndt i anden halvdel af

2016.

Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at mobilisere 100 mia.

USD om året fra 2020 fra offentlige og private kilder til ulandenes klimaindsats. Der

skal vedtages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 2025 for perioden efter

2025. Begge mål er imidlertid kollektive, ligesom det ikke er fastsat, hvor stor en del

af de 100 mia. USD, der skal komme fra offentlige kilder. Det er derfor ikke muligt

at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

EU’s undertegnelse af Parisaftalen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Udkastet til rådsafgørelse om EU’s undertegnelse af Parisaftalen har været i høring

i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet føl-

gende høringssvar:

International skibsfart er ikke inkluderet i ikke-kvotesektoren. Regeringen støtter fortsat, at der i FN’s

klimaforhandlinger (UNFCCC) fastsættes et samlet globalt flagneutralt reduktionsmål for international

skibsfarts CO

-udledning, og at FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) udvikler og vedtager

global flagneutral regulering på området.

Side 3/4

Ingeniørforeningen IDA støtter EU’s og Danmarks undertegnelse af Parisaftalen og

ser frem til en hurtig undertegnelse. IDA fremhæver i den forbindelse, at en fælles

international aftale er af stor betydning for indsatsen for at begrænse de samlede

udledninger af klimagasser, samt at det er et godt grundlag for at udvikle teknologi-

er, der kan bidrage til at holde de globale temperaturstigninger vel under 1,5 gra-

der.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan generelt forventes opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådsafgørelse om EU’s underteg-

nelse af Parisaftalen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4/4