BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/1-16 om anmeldelseskrav ved personskader forvoldt i en undervisningssituation, jf. BUU alm. del - samrådsspm. M, N og O, til justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dok.:

1808738

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016

af samrådsspørgsmål M-O

fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Samrådsspørgsmål M:

”Mener ministrene, at de nuværende regler for at

dispensere for anmeldelseskravet i forbindelse med

erstatningssager, hvor lærere eller pædagoger er

forvoldt

skade

undervisningssituation,

tilstrækkeligt

beskytter

hensigtsmæssige

pædagogiske hensyn?”

Samrådsspørgsmål N:

”I forhold til hvilke pædagogiske hensyn og i hvilke

situationer mener ministrene, at det er hensigtsmæssigt,

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/1-16 om anmeldelseskrav ved personskader forvoldt i en undervisningssituation, jf. BUU alm. del - samrådsspm. M, N og O, til justitsministeren

at en pædagog eller lærer ikke anmelder det barn, der

har forvoldt personskade i en undervisningssituation?”

Samrådsspørgsmål O:

”Mener ministrene, at pædagoger og lærere generelt

ikke bør politianmelde børn for at få udbetalt erstatning

for personskader forvoldt i en undervisningssituation,

og vil ministrene i den forbindelse tage de nødvendige

initiativer for, at dette sikres?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).

[Indledning]

Jeg har aftalt med børne-, undervisnings- og

ligestillingsministeren, at jeg indleder med at besvare

spørgsmålene inden for mit område, hvorefter jeg vil

give ordet videre til hende.

Jeg vil gerne starte med at takke udvalget for

spørgsmålene, som jeg tillader mig at besvare samlet.

Spørgsmålene handler jo om det anmeldelseskrav, der

gælder i sager om offererstatning, og – navnlig – om

muligheden for at dispensere herfra, når der foreligger

pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn.

Det er jo et emne, der i den seneste tid har været

genstand for en del debat. Og desværre også en del

misforståelser.

Jeg er derfor glad for at få lejlighed til at redegøre

nærmere for reglerne på området.

[Offererstatningsloven]

Jeg vil starte med at sige lidt generelt om

offererstatningslovens anvendelsesområde.

For overhovedet at komme ind i offererstatningsloven

skal der foreligge dels en personskade, dels en

straffelovsovertrædelse. Man skal altså have været udsat

for en forbrydelse. Der kan f.eks. være tale om en elev,

der udsætter en lærer for vold omfattet af straffelovens

§ 244.

Er man derimod kommet til skade ved, at en elev for

sjov er hoppet op på ryggen af én, er der ikke tale om en

straffelovovertrædelse. Og offererstatningsloven finder

derfor slet ikke anvendelse.

Der vil i sådanne situationer i stedet være mulighed for

at få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, som

hører under beskæftigelsesministeren. Det vender jeg

tilbage til.

[72-timersreglen]

Det er altså for det første en betingelse for at kunne få

erstatning efter offererstatningsloven, at der er tale om

en overtrædelse af straffeloven.

For det andet er det som udgangspunkt en betingelse for

at få erstatning efter loven, at forbrydelsen anmeldes

til politiet inden 72 timer. Og det er navnlig lovens

anmeldelseskrav, der har været under kritik.

72-timersreglen i offererstatningsloven blev vedtaget af

et enigt Folketing i 2011. Der var tale om en markant

lempelse af anmeldelsesfristen, som tidligere i praksis

var 24 timer.

Baggrunden for anmeldelsesfristen er bl.a., at en

politianmeldelse skal ske hurtigt, så politiet har den

bedst mulige udsigt til at finde gerningsmanden og

opklare sagen.

Anmeldelsesfristen har altså nær sammenhæng med

lovens betingelse om, at der skal være begået en

strafbar handling. Jo længere tid, der går fra overfald til

anmeldelse, jo vanskeligere er det for politiet at opklare

forbrydelsen.

Jeg synes sådan set, at det er rimeligt som

udgangspunkt at kræve, at den, der vil have erstatning

fra staten, anmelder overfaldet, så det kan blive

konstateret

ansvar.

betingelserne

opfyld

så

gerningsmanden så vidt muligt kan blive stillet til

[Krav om anmeldelse – ikke efterforskning]

En misforståelse som jeg har kunnet læse i dagens

presse er, at anmeldelseskravet indebærer, at politiet

også skal foretage efterforskning i anledning af

anmeldelsen.

Dette er ikke korrekt. Det er efter offererstatningslovens

anmeldelseskrav kun en betingelse, at der foretages en

politianmeldelse inden for 72 timer, så politiet får

mulighed for at vurdere, om der er grund til at gå videre

med sagen.

[Muligheden for dispensation fra anmeldelseskravet]

Anmeldelseskravet kan imidlertid fraviges, hvis

forholdene taler for det. Det gælder f.eks., hvis offeret

på grund af sin tilstand ikke inden fristens udløb har

kunnet foretage politianmeldelse.

Erstatningsnævnet dispenserer også i alle tilfælde, hvor

der er en strafferetlig dom mod skadevolderen. Og

nævnet har endvidere en meget lempelig praksis i sager

om børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb.

[Plejepersonale, lærere, pædagoger mv.]

Når det drejer sig om pædagoger og lærere – som jo

er omdrejningspunktet for dagens samråd – og andre

personalegrupper

gælder

der

anmeldelsesfristen.

Det betyder, at nævnet tager behørigt hensyn til særlige

pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn, der kan

tale for at dispensere fra anmeldelseskravet.

Og det mener jeg er vigtigt at fastholde.

Folketingets Retsudvalg har da også tilbage i 1985 slået

fast, at netop pædagogiske og behandlingsmæssige

hensyn kan tale imod en politianmeldelse, og at

Erstatningsnævnet bør have dette med i nævnets

samlede vurdering i de konkrete sager.

Erstatningsnævnet

har

siden

fulgt

Retsudvalgets

med

særlige

omsorgsfunktioner,

forhold

til

særlig

praksis

henstilling og tager – som nævnt – også i dag et særligt

hensyn til bl.a. pædagoger og lærere.

[Erstatningsnævnets praksisændring]

Jeg er opmærksom på, at Erstatningsnævnet har

revideret sin praksis. Nævnet søger nu i de enkelte sager

oplyst, om der rent faktisk har gjort sig pædagogiske

eller behandlingsmæssige hensyn gældende, som bør

begrunde

dispensation

fra

kravet

rettidig

politianmeldelse.

Efter Erstatningsnævnets praksis kan der – og bliver der

– således stadig dispenseret fra anmeldelseskravet, når

der har gjort sig pædagogiske eller behandlingsmæssige

hensyn gældende. Det nye er blot, at det skal

dokumenteres, at der i den enkelte sag har gjort sig

konkrete

hensyn

pædagogiske

gældende,

der

eller

taler

behandlingsmæssige

imod

(rettidig)

politianmeldelse.

Dokumentationskravet vil normalt kunne opfyldes ved

en udtalelse fra den pågældendes arbejdsgiver, som

fastslår, at der foreligger sådanne konkrete hensyn.

For en 10-årige dreng kan det konkrete hensyn være, at

drengen vil opfatte en politianmeldelse som et

grundlæggende svigt fra de få voksne i hans liv, der

skaber tryghed.

Det er således ikke korrekt, når det i den offentlige

debat er blevet udlagt sådan, at nævnet ikke længere

dispenserer fra anmeldelseskravet i sådanne sager.

Det er derfor heller ikke rigtigt, at Erstatningsnævnet nu

generelt stiller krav om, at børn skal anmeldes til

politiet.

Hidtil har der ikke været ført specifik statistik på

antallet af dispensationer og derfor kan jeg heller ikke

give

jer

noget

konkret

tal

for,

hvor

mange

dispensationer, der er meddelt.

Det er imidlertid efter min mening helt afgørende, at vi

har et reelt grundlag at drøfte den her problemstilling

på, og jeg har også forstået, at Erstatningsnævnet

fremover vil føre statistik over disse sager.

[Klarhedsinitiativ]

Den seneste tids offentlige debat understreger

imidlertid, at der er behov for at se på, hvordan der kan

skabes større klarhed over, hvornår der skal ske

politianmeldelse i sager, hvor en ansat udsættes for en

forbrydelse. Der må ikke være tvivl om den særlige

dispensationspraksis for lærere, pædagoger og andre

personalegrupper med særlige omsorgsfunktioner.

Justitsministeriet

vil

derfor

sammen

med

Erstatningsnævnet udsende en vejledning til relevante

parter, som forhåbentlig vil være med til at skabe større

klarhed over, hvornår der skal ske politianmeldelse i

sager,

hvor

der

foreligger

pædagogiske

eller

behandlingsmæssige hensyn.

Erstatningsnævnet har over for mig oplyst, at de i lyset

af den seneste tids debat og misforståelser i pressen i en

periode i forbindelse med høring i sagen vil medsende

den nye vejledning i konkrete sager, hvis der ikke er

indgivet anmeldelse til politiet inden for 72 timer, for at

sikre at parterne i den konkrete sag kender praksis for

dispensation.

[Statens regreskrav mod skadevolder]

Det er også vigtigt i denne sammenhæng at holde sig

for øje, at skadevolder – når der udbetales erstatning

efter offererstatningsloven – som udgangspunkt vil

blive mødt med et regreskrav fra statens side.

Det betyder, at den omstændighed, at f.eks. en lærer

undlader at foretage politianmeldelse af en elev, som

udgangspunkt ikke er ensbetydende med, at der ikke vil

blive ført en sag mod den pågældende elev – eller

dennes forældre.

Statens indtræder nemlig – i det omfang, der ydes

erstatning – i lærerens krav mod eleven.

En politianmeldelse indebærer, at den elev, der anklages

for at have begået en straffelovsovertrædelse, i videre

omfang får sin sag behandlet i det strafferetlige system.

Herved sikres den pågældende inddragelse og juridisk

bistand under sagens behandling.

Behandles sagen derimod alene i Erstatningsnævnet,

risikerer den pågældende, at nævnet lægger til grund, at

den pågældende har begået en straffelovsovertrædelse,

uden at den pågældende har været part i sagen og uden

juridisk bistand. Samtidig risikerer den pågældende at

blive mødt med et meget stort regreskrav fra statens

side.

[Beskæftigelsesministeren

arbejdsskadessystemet]

10.

Jeg vil tillade mig kort at omtale spørgsmålet om

erstatning efter det arbejdsretlige system, som jo er

beskæftigelsesministeren

arbejdsmarkedets

parter

område.

Jeg

ved,

ser

på

øjeblikket

mere

mulighederne for at genoptage drøftelserne med

moderne

arbejdsskadesystem.

Beskæftigelsesministeren

har

den

forbindelse

tilkendegivet, at drøftelserne indtil nu har taget

udgangspunkt i anbefalingerne fra Ekspertudvalget om

arbejdsskadeområdet

fra

december

2014.

Heri

anbefaledes det bl.a., at der indføres erstatning for svie

og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i

arbejdsskadesystemet. Det er beskæftigelsesministerens

forventning, at drøftelserne genoptages, og at der kan

findes en løsning på problemet i den forbindelse.

Jeg vil derfor mødes med beskæftigelsesministeren i

denne måned for at drøfte netop dette spørgsmål.

Det er jo vigtigt at få frem i denne sammenhæng, at når

en lærer eller pædagog udsættes for eksempelvis vold

på arbejdet, er det samtidig en arbejdsskade.

Den pågældende vil derfor også være berettiget til

erstatning efter arbejdsskadereglerne.

Og så er der som nævnt en række situationer, hvor der

slet ikke er tale om en straffelovsovertrædelse, men

alene en arbejdsskade. Her er offererstatningsloven ikke

relevant.

[Afslutning]

11.

Lad mig afslutningsvis opsummere: jeg har for det

første iværksat et initiativ, der skal skabe større klarhed

over, hvornår der skal ske politianmeldelse i sager, hvor

en ansat udsættes for en forbrydelse. For det andet har

jeg

taget

initiativ

til

drøftelse

med

beskæftigelsesministeren, så vi sammen finder det mest

hensigtsmæssige system til behandling af den slags

arbejdsskader, som er emnet for dagens samråd.

For der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne

regering er meget optaget af, at vi som samfund

behandler såvel ofre for forbrydelser som ansatte, der

kommer til skade på arbejdspladsen, på en ordentlig

måde. De skal ganske enkelt have den hjælp, der er

nødvendig for, at de kan komme på fode igen.

Med de bemærkninger vil jeg i øvrigt give ordet til

ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Tak for ordet.