BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvorfor elevernes svar på, hvad de mener om det helt store spørgsmål i debatten om folkeskolereformen - nemlig skoledagens længde - er udeladt i SFI-rapporten "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever", til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvorfor elevernes svar på, hvad de mener om det helt store spørgsmål i debatten om folkeskolereformen - nemlig skoledagens længde - er udeladt i SFI-rapporten "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever", til ministeren for børn, undervisning og ligestilling BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvorfor elevernes svar på, hvad de mener om det helt store spørgsmål i debatten om folkeskolereformen - nemlig skoledagens længde - er udeladt i SFI-rapporten "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever", til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Folkeskolereformen har medført, at skoledagen generelt er blevet længe-

re for alle elever. Dette notat beskriver elevernes holdning til skoledagens

længde og skal ses som et tillæg til rapporten om 2. dataindsamling, som

er den første i en række rapporter, der fokuserer på eleverne i skolen fra

skoleåret 2013/14 og frem til skoleåret 2017/18. For beskrivelser af de

anvendte variable og temaer henviser vi derfor til denne rapport.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har igangsat et

omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge folke-

skolereformens implementering og virkninger. At implementere en stor

reform som folkeskolereformen kræver tid og ressourcer for alle de im-

plicerede parter. Derfor løber ministeriets evaluering over en 5-årig peri-

ode, hvor datagrundlaget for evalueringen foreløbigt kun indeholder to

års data; et nedslag i 2014 før reformen og et nedslag i 2015 godt halv-

vejs i det første skoleår, efter at reformen trådte i kraft. Et år, hvor skole-

ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever har skullet forholde sig til,

hvad reformen betyder for dem og deres skole. Det er derfor vigtigt at

understrege, at formålet med den eksisterende rapport og dette efterføl-

gende notat er at beskrive resultaterne fra dataindsamlingen blandt ele-

verne i 2015 og

ikke

at vurdere eventuelle ændringer i besvarelsesmøn-

strene mellem 2014 og 2015.

Der er tale om et panel af skoler, og det er derfor de samme

klasser på de deltagende skoler, der følges i alle årene. I den første data-

indsamling i foråret 2014 deltog elever fra skolernes 4., 6., 8. og 9. klasse-

trin. I den anden dataindsamling i foråret 2015 var de deltagende elever

1. Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt (2015):

Folkeskolereformen. Beskrivelse af 2.

dataindsamling blandt elever.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:36.

således rykket op på 5., 7. og 9. klassetrin (og de ældste elever fra 2014-

dataindsamlingen havde så afsluttet skolen og var således ikke længere

med). Denne datastruktur betyder, at eventuelle forskelle i overordnede

besvarelsesmønstre mellem 2014 og 2015 ikke alene ville kunne tilskrives

eventuelle virkninger af reformen, men ville også i en vis udstrækning

afspejle betydningen af elevernes alder. Resultaterne fra baselinemålingen

viste nemlig, at jo ældre eleverne er, desto mere kritiske eller negative

blev deres besvarelser.

Paneldesignet er sådan, at der suppleres med nye klasser, efter-

hånden som børnene går ud af folkeskolen. Ved dataindsamlingen i 2016

kommer der således til at indgå nye elever på hhv. 4. og 9. klassetrin, så-

ledes at det først er dér, at panelstrukturen på klassetrinsniveau påbegyn-

des, jf. figur 2.1 i Nielsen m.fl. (2015). Det betyder, at vi først, efter at

dataindsamlingen i 2016 er veloverstået, analytisk vil kunne adskille det

generelle mønster, der viser, at elever på de højere klassetrin typisk er lidt

mere kritiske end elever på de lavere klassetrin, fra en eventuel reel ud-

vikling over tid i en given variabel for elever på samme klassetrin. På

grund af dette særlige paneldesign er det således først ved afrapporterin-

gen af data fra og med 2016, at det bliver det muligt at sammenligne re-

sultater både over tid og på tværs af klassetrin.

I det følgende vil vi se på ét enkelt spørgsmål fra elevspørge-

skemaet, nemlig spørgsmålet: ”Hvad synes du om skoledagens længde?”.

Lige netop dette spørgsmål har fået en særlig aktualitet bl.a. i forbindelse

med den elevdemonstration mod de længere skoledage, der afholdtes i

København den 5. januar 2016. En dyberegående analyse af dette

spørgsmål i sammenhæng med andre spørgsmål fra elevspørgeskemaet er

planlagt til efteråret 2016. Spørgsmål, der ligeledes ville være relevante at

inddrage til den kommende analyse inkluderer, hvor mange fritidsaktivi-

teter (sport, musik, mv.) eleverne går til, og hvor meget tid de bruger på

dem. Derudover er der for de ældste elever et spørgsmål om, hvor meget

tid de bruger på et eventuelt fritidsjob. Herudover kan vi inddrage

spørgsmål om, hvor hyppigt eleverne går i klub eller andre fritidsordnin-

ger, som en måde at belyse en eventuel betydning af den længere skole-

dag. Dette er alt sammen spørgsmål, som

ikke

er blevet analyseret i for-

bindelse med 2015-rapporten, netop fordi det er vores vurdering, at en

sådan analyse først er interessant, når der kan sammenlignes over tid. Og

det kan, som nævnt, først gøres, når klassepanelstrukturen etableres, og

det sker, når dataindsamlingen for 2016 er i hus.

Eleverne er blevet spurgt direkte om deres holdning til skoledagens

længde. Tabel 2.1 viser fordelingen af elevernes besvarelser fra 2. data-

indsamling, dvs. foråret 2015. Ser man på alle besvarelserne under ét –

dvs. på tværs af klassetrin – viser det sig, at 22 pct. synes, at skoledagen

hverken er for kort eller for lang. 76,1 pct. af eleverne mener, at skoleda-

gen er lidt eller alt for lang. Knap 2 pct. af alle eleverne synes, at skoleda-

gen er alt for kort eller lidt for kort.

Tabellen viser også, at der er forskel på, hvordan skoledagens længde

opleves på tværs af de tre klassetrin. Generelt ser vi en tendens til, at de

ældre elever (7. og 9. klasse) i højere grad synes, at skoledagen er for lang

end de yngre elever (5. klasse). Dette mønster kan både hænge sammen

med, at eleverne i de ældre klasser generelt har flere planlagte timer på

skemaet, men også, at de er blevet ældre og generelt bare er mindre posi-

tive eller mere skeptiske, når de besvarer spørgsmål, end de yngre elever

er. Et sådan mønster så vi også i forbindelse med fx elevernes svar på,

hvad de synes om undervisningens tilrettelæggelse og om, hvorvidt der

var hjælp at hente fra en voksen i lektiecaféen (Nielsen m. fl., 2015).

Det er særligt drengene (79 pct.) og de etnisk danske elever (76

pct.) der synes, at dagen er for lang (jf. tabel 2.2). Interessant er det også,

at ca. 4 pct. af elever med anden etnicitet end dansk synes, at skoledagen

er for kort.

At en stor andel af eleverne synes, at skoledagen er lidt eller alt for lang

står til en vis grad i kontrast til de andre analyser af elevernes velbefin-

dende i skolen i 2015 (Nielsen m.fl., 2015). Eksempelvis fandt vi der, at

størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtigt godt i skolen, og at

mange af eleverne udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen.

Samtidig fandt vi, at 4 ud af 5 elever i høj grad har gode relationer til de-

res lærer.

Der er dog en væsentlig forskel på de hidtidige analyser og det

enkelte spørgsmål, som danner grundlag for analysen i dette notat. Måle-

ne for generel skoletrivsel, faglig interesse og lærer/elev-relationer base-

rer sig på en bagvedliggende faktoranalyse, mens analyserne i dette notat

som sagt alene baserer sig på ét spørgsmål. En faktoranalyse er en stati-

stisk metode, der bruges til at finde generelle tendenser i et stort datama-

teriale, hvor man bl.a. identificerer, hvorvidt der er flere spørgsmål, der

peger i samme retning. At flere spørgsmål peger i samme retning, betyder

samtidig, at vi er mere sikre på resultatet, end hvis vi alene baserer analy-

ser på enkeltspørgsmål. Det er bl.a. derfor, at vi til de analyser, der

kommer i forbindelse med afrapporteringen til efteråret 2016, vil se på

sammenhængen

mellem elevernes svar på dette spørgsmål om skoledagens

længde på den ene side og deres svar på andre relevante spørgsmål om

deres tidsforbrug på den anden side. Det gælder spørgsmål om, hvor

mange fritidsaktiviteter de går til, hvor meget tid de bruger på disse akti-

viteter, hvor ofte de gør brug af en klub eller fritidsordning, samt for de

ældste elever, hvor meget tid de bruger på et eventuelt fritidsjob. Det,

der bliver særligt relevant, er netop om der er sket

ændringer

i elevernes

tidsforbrug (dvs. skoletid kontra fritid) før og efter reformen. Og det kan,

som tidligere nævnt, først lade sig gøre, når vi kan sammenligne elever

fra de samme klassetrin i hhv. 2014 og 2016.

Herudover må det tages med i fortolkningen af elevernes hold-

ning til skoledagens

længde,

at denne ændring ikke er sket gradvis, men

tværtimod er blevet fuldt implementeret fra og med første skoledag i

skoleåret 2014/2015. Skolereformen indebærer imidlertid også et mål om,

at skoledagen skal blive mere

varieret.

Dette aspekt – den mere varierede

skoledag – er til gengæld knap så håndfast en størrelse, og implemente-

ringen heraf tager alt andet lige længere tid. Derudover er der meget stør-

re variation i implementeringen af den varierede skoledag på de enkelte

skoler, hvorimod den længere skoledag i sagens natur er en endimensio-

nal størrelse.

Én ting er at beskrive og analysere elevernes

holdning

til den læn-

gere skoledag. Noget andet bliver at finde ud af, hvad de længere skole-

dage

betyder

for deres trivsel og faglige resultater. Et af formålene med

folkeskolereformen har været at give eleverne flere timer i dansk og ma-

tematik og dermed at give dem mulighed for at lære mere. I den kontekst

bliver det interessant i fremtidige analyser at følge dels elevernes faglige

niveau, men selvfølgelig også deres trivsel i skolen på tværs af de enkelte

klassetrin.

Til evalueringen af folkeskolereformen er der gennemført en større data-

indsamling, som skal bruges til følgeforskningsprogrammet. SFI har i

forbindelse med dataindsamling og evaluering af folkeskolereformen haft

tre særskilte opgaver: 1) oprense og klargøre alle rådatasæt med spørge-

skemadata fra skoleledere, bestyrelsesformænd, lærere og pædagoger,

forældre og elever, 2) analysere og rapportere resultater fra skoleleder-

spørgeskemaer og 3) analysere og rapportere resultater fra elevspørge-

skemaer. SFI er i den forbindelse databehandler, og vi har leveret opren-

sede rådata til STIL i en ikke-bearbejdet form til anvendelse for evalue-

ringens andre rekvirenter. Disse data er personfølsomme og derfor for-

trolige. I forbindelse med SFI’s analysearbejde på skolelederdata og elev-

data er alle SFI’s analyser indeholdt i tre rapporter og et enkelt notat til

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der alle er offentligt

tilgængelige på ministeriets og SFI’s hjemmeside:



Hansen, A.T., M. Friis-Hansen & V.M. Jensen (2015):

Folkeskolere-

formen, beskrivelse af 1. dataindsamling.

København: SFI – Det Nationa-

le Forskningscenter for Velfærd, notat.

Keilow, M. & A. Holm (2015):

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd

og -holdninger.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 15:09.

Kjer, M., S. Baviskar & S.C. Winter (2015):

Skoleledelse i folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 15:40.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt (2015):

Fol-

keskolereformen, beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:36.

De indledende behandlinger af elevdatamaterialet, som er fremlagt i rap-

porterne om 1. og 2. dataindsamling (Hansen, Friis-Hansen & Jensen,

2015 samt Nielsen m.fl., 2015) er foretaget ud fra otte centrale temaer

eller indeks. Disse indeks er bl.a. dannet på baggrund af en såkaldt fak-

toranalyse foretaget af SFI. Faktoranalyse er en statistisk metode, der

komprimerer flere spørgsmål om samme underliggende forhold til et

enkelt indeks. En sådan metode er relevant, når man ønsker at se efter

generelle tendenser i et stort datamateriale frem for at analysere på enkel-

te udvalgte spørgsmål.

Spørgsmålet omkring elevernes holdning til skoledagens længde

indgik som udgangspunkt i bruttolisten af spørgsmål fra elevskemaet, der

skulle indgå i den eksplorative del af faktoranalysen, men fordi spørgs-

målet ikke levede op til de metodiske kriterier i udvælgelsesmetoden,

blev det frasorteret sammen med 11 andre enkeltspørgsmål i den videre

proces med dannelsen af de otte indeks.

Analysen fra 2014 viste, at spørgsmålet om elevernes holdning til

skoledagens længde ikke loadede særligt godt med de øvrige spørgsmål i

spørgeskemaet. Det vil sige, at det ikke havde en tæt sammenhæng til fx,

hvorvidt eleverne er glade for at være i skole, lærer-elevrelationen eller

undervisningens karakteristika. Vi ved endnu ikke, om dette har ændret

sig efter reformens implementering, hvilket er ét af formålene med den

kommende analyse i efteråret 2016, hvor der er bedre muligheder for

analyser over tid og på tværs af klassetrin.

At et spørgsmål umiddelbart ikke kan tematiseres sammen med

en række andre spørgsmål i datamaterialet er ikke ensbetydende med, at

dette og andre spørgsmål ikke har værdi i sig selv. I den seneste rapport

om elevernes holdning til og oplevelse af folkeskolereformen har vi der-

for også udvalgt at gå i dybden med nogle få særlige temaer ud over de

otte førnævnte indeks. De særlige temaer i rapporten fra 2015 var: moti-

on og bevægelse samt lektiehjælp. Vores valg af dybdegående analyser er

motiveret af nogle af de tendenser, som vi så i de eksisterende analyser af

de enkelte indeks og samtidig har været genstand for en central debat i

forbindelse med folkeskolereformen.

Som understreget flere steder har det været en vigtig pointe, at

rapporten fra 2015

ikke

har haft til hensigt at analysere ændringer i ele-

vernes besvarelsesmønstre mellem 2014 og 2015. Det er der to hoved-

grunde til. For det første er det pga. af selve panelstrukturen først muligt

at gøre dette på en meningsfuld måde, når der foreligger data fra 2016.

Da vil vi nemlig kunne sammenligne besvarelsesmønstre for de samme

klassetrin i hhv. 2014 og 2016. For det andet er der tale om en meget

omfattende reform, hvor ikke alle delelementer kan forventes at være

2. Keilow & Holm (2015) beskriver i detaljer, hvordan udvælgelsen af spørgsmål til de otte indeks er

foregået, og hvilke kriterier, som de enkelte spørgsmål skal leve op til for at være meningsbæren-

de i forhold til de udvalgte temaer.

fuldt implementeret på så kort tid. Alene dét gør, at en fortolkning af

eventuelle ændringer over tid først bør finde sted efter noget tid. Dette

gælder også enkeltspørgsmålet om, hvad eleverne synes om skoledagens

længde. Det må formodes, at denne også ændrer sig, i takt med at skole-

reformens øvrige elementer – herunder den mere varierede skoledag –

bliver implementeret.

Datasættet for 2014 indeholder besvarelser fra elever, der på det tids-

punkt gik på de deltagende skolers 4., 6., 8. og 9. klassetrin. Bilagstabel

B.1 viser, hvordan elevernes holdning til skoledagens længde så ud i for-

året 2014 – altså i skoleåret 2013/2014 og således

før

reformen.

I foråret 2014 – dvs. før skoledagen blev forlænget for alle elever – men-

te 46,1 pct. af eleverne på tværs af klassetrin, at skoledagen var lidt eller

alt for lang. Kun et fåtal af eleverne (3,9 pct.) svarede, at de synes, at sko-

ledagen var alt for kort eller lidt for kort, mens halvdelen af eleverne syn-

tes, at skoledagen var hverken for kort eller for lang.

Tabellen viser også, at der er forskel på, hvordan skoledagens

længde opleves på tværs af de fire klassetrin. Generelt ser vi en tendens

til, at de ældre elever (8. og 9. klasse) i højere grad synes, at skoledagen er

for lang end de yngre elever. Dette mønster kan både hænge sammen

med, at eleverne i de ældre klasser generelt har flere timer på skemaet,

men også at de er blevet ældre og generelt er mere skeptiske, når de be-

svarer spørgsmål end de yngre elever. Sidstnævnte var en tendens, der

viste sig allerede ved analyse af resultaterne fra baseline dataindsamlingen,

jf. Hansen m. fl. (2015).

Hansen, A.T., M. Friis-Hansen & V.M. Jensen (2015):

Folkeskolereformen,

beskrivelse af 1. dataindsamling.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, notat.

Keilow, M. & A. Holm (2015):

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, 15:09.

Kjer, M., S. Baviskar & S.C. Winter (2015):

Skoleledelse i folkeskolereformens

første år. En kortlægning.

København: SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd, 15:40.

MBUL (2015, p. 54):

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

2014/2015.

København: Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt (2015):

Folkesko-

lereformen, beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:36.