BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvorfor elevernes svar på, hvad de mener om det helt store spørgsmål i debatten om folkeskolereformen - nemlig skoledagens længde - er udeladt i SFI-rapporten "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever", til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdelingen for Undervisning

og Dagtilbud

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 84 (Alm. del):

I brev af 11. januar 2016 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager

(LA) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 84:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor elevernes svar på, hvad de me-

ner om det helt store spørgsmål i debatten om folkeskolereformen –

nemlig skoledagens længde – er udeladt i SFI-rapporten ”Folkeskolere-

formen – Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever”, offentliggjort

17/11/15, når det fremgår af artiklen ”Elevernes oplevelse af skoleda-

gens længde mørklægges” på folkeskolen.dk den 6. januar 2016, at SFI

og ministeriet ligger inde med elevernes svar.”

Svar:

Som led i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings samlede

evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen gennem-

fører SFI et forskningsprojekt om ”elevernes syn på den nye folkeskole”.

Rapporten ”Folkeskolereformen – Beskrivelse af 2. dataindsamling

blandt elever” er en del af dette forskningsprojekt.

SFI har som uafhængig forskningsinstitution det faglige ansvar for rap-

porten ”Folkeskolereformen – Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt

elever”, herunder hvilke spørgsmål og temaer rapporten skal indeholde.

SFI har oplyst, at det fra starten har været planlagt – og fortsat er planen

– at analyser af elevernes svar på spørgsmålet om skoledagens længde

skal indgå i de SFI-rapporter, der offentligøres til efteråret 2016 og pri-

mo 2017 efter 3. dataindsamling. Der er derfor ikke, som bladet Folke-

skolen mener, tale om nogen form for ’mørkelægning’.

Hverken ministeriet eller jeg har interesse i, at elevernes holdning til sko-

ledagens længde ikke kommer frem, og jeg har i lyset af den efterfølgen-

de diskussion vurderet, at der er interesse for at fremskynde offentliggø-

relsen af de statistiske data om elevernes syn på skoledagens længde. Jeg

08-02-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvorfor elevernes svar på, hvad de mener om det helt store spørgsmål i debatten om folkeskolereformen - nemlig skoledagens længde - er udeladt i SFI-rapporten "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever", til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

bad derfor primo januar 2016 SFI foretage en særanalyse af dette

spørgsmål. Særanalysen blev offentliggjort den 28. januar 2016 i form af

et SFI-notat, som er vedlagt til udvalgets orientering.

I SFI-notatet redegør forskerne for brugen af spørgsmålet om elevernes

holdning til skoledagens længde i deres forskningsprojekt om ”elevernes

syn på den nye folkeskole”, herunder om baggrunden for at spørgsmålet

ikke blev analyseret i forbindelse med rapporten ”Folkeskolereformen –

Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever”. Forklaringen er ifølge

forskerne bl.a., at der først kan foretages dybdegående analyser af

spørgsmålet om elevernes syn på skoledagens længde – både over tid og i

sammenhæng med andre spørgsmål – fra og med efteråret 2016.

I forhold til analyser af udviklingen over tid skriver forskerne følgende i

notatet: ”Paneldesignet

er sådan, at der suppleres med nye klasser, efterhånden som

børnene går ud af folkeskolen. Ved dataindsamlingen i 2016 kommer der således til

at indgå nye elever på hhv. 4. og 9. klassetrin, således at det først er dér, at panel-

strukturen på klassetrinsniveau påbegyndes, jf. figur 2.1 i Nielsen m.fl. (2015). Det

betyder, at vi først, efter at dataindsamlingen i 2016 er veloverstået, analytisk vil

kunne adskille det generelle mønster, der viser, at elever på de højere klassetrin typisk

er lidt mere kritiske end elever på de lavere klassetrin, fra en eventuel reel udvikling

over tid i en given variabel for elever på samme klassetrin. På grund af dette særlige

paneldesign er det således først ved afrapporteringen af data fra og med 2016, at det

bliver det muligt at sammenligne resultater både over tid og på tværs af klassetrin.”.

Hvad angår analyser af sammenhængen mellem spørgsmålet om elever-

nes syn på skoledagens længde og andre spørgsmål, skriver forskerne

følgende i notatet: ”Analysen

fra 2014 viste, at spørgsmålet om elevernes holdning

til skoledagens længde ikke loadede særligt godt med de øvrige spørgsmål i spørgeske-

maet. Det vil sige, at det ikke havde en tæt sammenhæng til fx, hvorvidt eleverne er

glade for at være i skole, lærer-elevrelationen eller undervisningens karakteristika. Vi

ved endnu ikke, om dette har ændret sig efter reformens implementering, hvilket er ét

af formålene med den kommende analyse i efteråret 2016, hvor der er bedre mulighe-

der for analyser over tid og på tværs af klassetrin.”.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby