Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1587467_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 77 (Alm. del):
I brev af 16. december 2015 har udvalget efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 77:
”Hvad er ministerens holdning til det stigende antal elever, der deltager i
et VFU-forløb, jf. BUU alm. del – svar på spm. 38, og mener ministeren,
at stigningen i antallet af VFU-forløb har betydning for faldet i ordinære
praktikpladser?”
Svar:
Som det fremgik af mit svar på spm. 38, er antallet af forløb med virk-
somhedsforlagt skolepraktik (VFU) steget fra ca. 7.300 i 2010 til ca.
14.000 i 2014, som er det senest offentliggjorte tal. Som opfølgning på
dette svar har jeg modtaget spm. 76 fra udvalget om aktivitetsudviklingen
opgjort i elevuger i stedet for antallet af forløb. På baggrund af oplysnin-
gerne om antallet af forløb og antallet af elevuger kan det beregnes, at
den gennemsnitlige varighed af et forløb i ovenstående periode er faldet
fra 4,3 uger i 2010 til 3,2 uger i 2014. Endvidere fremgår det af svaret på
spm. 76, at de samlede udgifter til skolepraktikydelse er steget med ca. 90
pct. i perioden fra 2010 til 2014, mens udgifterne til skolepraktikydelse til
elever i VFU kun er steget med ca. 60 pct. i den samme periode. Denne
sammenhæng indikerer også, at VFU-aktiviteten pr. skolepraktikelev er
faldet i perioden.
Jeg har ikke kendskab til analyser, der viser en sammenhæng mellem
antallet af skolepraktikelever i VFU og det faldende antal ordinære prak-
tikpladser. Jeg havde naturligvis helst set, at det stigende antal VFU-
forløb havde affødt en tilsvarende stigning i antallet af indgåede ordinære
praktikpladser, men jeg har ikke grundlag for at konstatere, at stigningen
i VFU-forløb er sket på bekostning i antallet af ordinære pladser.
13-01-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om hvad ministerens holdning er til det stigende antal elever, der deltager i et VFU-forløb, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Jeg er dog opmærksom på udviklingen i VFU i skolepraktik, og jeg vil
følge udviklingen tæt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby