Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1585996_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 70:
I brev af 11. december 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 70:
”I de tilfælde, hvor klasser har mere end 28 elever, bedes ministeren re-
degøre for, hvor stor en del af disse overskridelser, der kan tilskrives
tilflytninger og dermed nye elever i klasserne, samt hvilke årsager der
udover tilflytninger kan ligge til grund for, at klasseloftet på 28 elever
overskrides?”
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der i særlige tilfæl-
de kan tillade et højere elevtal end 28 i grundskolens klasser ved skole-
årets begyndelse, dog ikke over 30 elever, jf. folkeskolelovens § 17, stk. 1,
2. pkt.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvorvidt der i
den konkrete situation er tale om særlige tilfælde, som kan begrunde et
elevtal på 29 eller 30 i en klasse ved skoleårets begyndelse.
Ifølge forarbejderne til folkeskoleloven fremhæves forskellige situationer,
der kan betragtes som særlige tilfælde. Det kan være for at undgå, at en
eller ganske få tilflyttende elever til et skoledistrikt må betyde, at eksiste-
rende klasser skal deles i to klasser ved det kommende skoleårs begyn-
delse. Det kan også være, at kommunalbestyrelsen ønsker at tage hensyn
til et-sporede skoler, hvor det er uheldigt, hvis blot 29 elever på en enkelt
årgang betyder, at der skal dannes to klasser. Endvidere kan der være tale
om en situation, hvor kommunalbestyrelsen af hensyn til eleverne finder,
at det er vigtigere at fastholde undervisningstiden på et højt niveau, end
at der dannes relativt små klasser med et mindre antal timer til følge.
Ovennævnte eksempler på særlige tilfælde, der kan begrunde, at en klasse
har 29 eller 30 elever ved skoleårets begyndelse, udgør ikke en udtøm-
07-01-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om i de tilfælde, hvor klasser har mere end 28 elever, bedes ministeren redegøre for, hvor stor en del af disse overskridelser, der kan tilskrives tilflytninger og dermed nye elever i klasserne, samt hvilke årsager der udover tilflytninger kan ligge til grund for, at klasseloftet på 28 elever overskrides, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
mende opregning. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar af 17. no-
vember 2015 på BUU spørgsmål 9 af 21. oktober 2015, hvori jeg har
redegjort nærmere for indholdet af forarbejderne til § 17, stk. 1.
Da tilladelser til klasser med 29 eller 30 elever ved skoleårets begyndelse
gives af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, har Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke viden om, hvor stor en andel
heraf der kan tilskrives tilflytning af elever.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby