Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1581239_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 62 (Alm. del):
I brev af 30. november 2015 har udvalget efter ønske fra Mai Mercado
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 62:
”Vil ministeren som opfølgning på, at Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling den 17. november 2015 udsendte "Hovedresultater fra de
første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folke-
skolereformen" – hvor status beskrives på parametrene trivsel og faglig-
hed; relation til lærere og interesse for undervisningen; fysisk aktivitet
(motion og bevægelse); den åbne skole og lektiehjælp – oversende
– en redegørelse for udviklingen for hver af de nævnte parametre
fra 2014 til 2015
– bagvedliggende, sammenlignelige data for de nævnte parametre?”
Svar:
Alle resultater fra elevernes besvarelser i det såkaldte Følgeforskningspa-
nel for henholdsvis 2014 og 2015 er beskrevet i bilag 1 og 2 i rapporten
”Folkeskolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.”
(SFI 2015).
Besvarelserne er beskrevet som indeks inden for følgende emner: Trivsel,
faglig interesse, støtte fra familien, lærer/elev-relationer, karakteristika
ved undervisningen, tydelighed og klare mål i undervisningen, eksterne
aktiviteter i skolen samt motion og bevægelse. Rapporten i 2015 har
endvidere et særligt fokus på lektiehjælp, som ikke følges via årlige in-
deks, men er beskrevet som et særligt tema i rapporten.
Rapporten behandler alene resultaterne for 2015, da forskerne bag rap-
porten ikke anbefaler at sammenligne resultater fra 2014 med 2015. Det
fremgår således i indledningen af rapporten, at: ”Derudover er der en
vigtig fortolkningsmæssig pointe at have for øje, nemlig den, at eleverne i
panelet er blevet et år ældre. Ved før-målingen i foråret 2014 gik eleverne
16-12-2015
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at oversende en redegørelse for udviklingen for hver af de nævnte parametre fra 2014 til 2015 og bagvedliggende, sammenlignelige data for de nævnte parametre, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
i 4., 6. og 8. klassetrin, og de gik således i hhv. 5., 7. og 9. klassetrin i for-
året 2015. Det betyder, at eventuelle forskelle i elevernes besvarelser mel-
lem 2014 og 2015 ikke alene vil kunne tilskrives reformen, men vil også i
en vis udstrækning afspejle betydningen af elevernes alder. Resultaterne
fra baselinemålingen (foråret 2014) viste fx, at jo ældre eleverne er, desto
mere kritiske eller negative var besvarelserne. I 2016 bliver det muligt at
sammenligne resultater både over tid og på tværs af klassetrin.”
Jeg vil derfor afvente resultaterne i rapporterne i 2016, før jeg foretager
mig yderligere i forhold til sammenligning af resultaterne i Følgeforsk-
ningspanelet over tid.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar af 14. december 2015 på BUU
spørgsmål 56 af 24. november 2015, herunder i forhold til udlevering af
data fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolerefor-
men.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby