Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 6 (Alm. del):
I brev af 15. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14. oktober 2015 fra Anja
Jørgensen, direktør for SOSU Nord, jf. BUU alm. Del – bilag 11, og vil
ministeren i den forbindelse redegøre for sin holdning til den pædagogi-
ske assistentuddannelse og dens bidrag til at sikre et bredt udbud af for-
skellige erhvervsuddannelser og en bedre uddannelsesdækning af det
pædagogiske arbejdsmarked?”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er ikke bekendt med
den eksakte opgørelsesmetode bag tallene i SOSU Nords undersøgelse,
herunder hvordan beskæftigelsesfrekvenserne mv. er opgjort. Styrelsen
for It og Læring kan dog oplyse, at beskæftigelsesfrekvensen for færdig-
uddannede pædagogiske assistenter i perioden 2009-2013 har ligget mel-
lem 44-48 pct., jf. tabel 1.
Styrelsen for It og Læring offentliggør beskæftigelsesfrekvenser fordelt
på forskellige erhvervsuddannelser. Beskæftigelsesfrekvenserne udarbej-
des på baggrund af arbejdsgivernes indbetalinger til ATP for lønmodta-
gere. Der er således tale om registerdata.
I opgørelsen indgår ikke færdiguddannede, som bliver selvstændige er-
hvervsdrivende efter endt uddannelse.
12-11-2015