BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren vil forholde sig til den kritik, der bliver fremført af Lederforeningen for VUC i deres brev til ministeren, jf. BUU alm. del - bilag 47 , specifikt i forhold til deres kritik af den manglende inddragelse i processen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Sektorinddragelse i eksterne konsulentanalyser

4. december 2015

Som led i arbejdet med finansiering af erhvervsuddannelsesreformen, igangsatte

den daværende SR-regering i foråret 2015 tre eksterne omkostnings- og effektivi-

seringsanalyser af ungdomsuddannelserne.

1. Omkostnings- og effektiviseringsanalyse af de almene gymnasier, VUC og er-

hvervsskolerne (Qvartz).

2. Analyser, der kortlægger omfanget af og omkostninger til fjernundervisning

samt praksis og effektiviseringsmuligheder ved tilrettelæggelse og gennemfø-

relse af fjernundervisning (Qvartz).

3. Omkostnings- og effektiviseringsanalyse af produktionsskolerne (BDO Con-

sulting)

De almene gymnasier, VUC og erhvervsskolerne orienteres første gang om analy-

serne den 22. januar 2015, hvor lederforeningerne inviteres til en drøftelse i mini-

steriet, ”herunder om processen og sektorernes bidrag til arbejdet, bl.a. gennem

nedsættelse af følgegrupper”.

Møde i ministeriet 23. og 26. januar 2015

Der afholdes møde med VUC-lederforeningen den 23. januar

, og møde med de

øvrige lederforeninger den 26. januar 2015. På mødet drøftes en række plancher,

som efterfølgende fremsendes til lederforeningerne. Det fremgår af plancherne, at

formålet med inddragelse af sektorerne er, at:

•

”Sikre at sektorerne bliver inddraget og hørt – og forståelse for det arbejde,

der skal gennemføres.

•

Kilde til viden:

•

Kvalificere spørgeskemaer og spørgerammer, så disse er meningsfulde

og præcise for institutionerne

•

Kvalificere og validere resultaterne af dataindsamlingen, så der sikres et

retvisende og genkendeligt grundlag for analyserne.

•

Levere data og oplysninger

•

Understøtte fremdrift i arbejdet, herunder levere kontaktoplysninger og

fremme besvarelsen af spørgeskemaer.”

Dette skal ifølge plancherne sikres ved:

•

”Orienteringsmøde med lederforeningerne (i dag)

•

Nedsættelse af følgegrupper

•

Orienteringsbrev til samtlige institutioner

Der afholdes særskilt møde med VUC, da VUC-lederforeningen ikke kunne deltage på mødet den 26. januar.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren vil forholde sig til den kritik, der bliver fremført af Lederforeningen for VUC i deres brev til ministeren, jf. BUU alm. del - bilag 47 , specifikt i forhold til deres kritik af den manglende inddragelse i processen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Side 2 af 10

•

Konkret kontakt og dialog med konsulentfirmaer vedr. besvarelse af spør-

geskemaer samt vedrørende institutionsbesøg, interviews mv.”

Ifølge plancherne er der følgende formål med følgegrupperne:

•

”Tæt dialog undervejs i hele processen med os og konsulentfirmaerne via

følgegruppe

•

Kvalificering af metodiske og datamæssige forhold i forbindelse med konsu-

lentundersøgelserne.

•

Kvalificering af analyser, konklusioner og mulige løftestænger for effektivi-

seringer.”

Der nedsættes tre følgegrupper

•

Følgegruppe 1:

Erhvervsskolerne og SOSU-skolerne (4 medlemmer).

Følgegruppe 2:

De almene gymnasier og VUC (4 medlemmer).

Følgegruppe 3:

Produktionsskoler (2 medlemmer).

Med to repræsentanter fra hvert af de involverede institutionsområder:

•

Relevante forudsætninger for at deltage i arbejdet

Mindst en af de udpegede personer fra hver sektor har indgående kend-

skab til institutionernes økonomistyring og drift.

Tidsforbrug: cirka tre møder i perioden februar – april.

Brev til alle skoler 27. januar 2015

Alle skoler orienteres om analysearbejdet i brev af 27. januar 2015. Af brevet

fremgår bl.a.

”Uddannelsernes involvering og bidrag til arbejdet

Den 26. januar 2015 afholdt Undervisningsministeriet et møde med alle lederfor-

eningerne for de berørte sektorer for at orientere nærmere om det forestående ar-

bejde. Lederforeningerne blev inviteret til at udpege to repræsentanter fra hvert

institutionsområde til at deltage i arbejdet gennem følgegrupper.

Følgegrupperne skal bl.a. bidrage til at kvalificere spørgeskemaer og spørgeram-

mer, så disse er præcise og meningsfulde i forhold til gældende forhold ude på in-

stitutionerne, samt bidrage til at kvalificere og validere resultaterne af dataindsam-

lingen. Derudover vil en række af institutionerne blive bedt om at besvare spørge-

skemaer og deltage i interviews mv. En række institutioner vil således blive kon-

taktet af Quartz+Co, dels i form af elektroniske spørgeskemaer, dels med fore-

spørgsel om at komme på besøg for at gennemføre interviews mv. på institutio-

nen. Udvælgelsen af de deltagende institutioner sker ud fra hensynet om at sikre

repræsentativitet inden for institutionstyper, uddannelsesudbud, institutionsstør-

relser, geografisk spredning med videre.

Side 3 af 10

Tidsplan

Analysearbejdet er igangsat medio januar 2015 og forventes afsluttet ultimo april

2015.

Arbejdet med dataindsamling og besøg på skolerne vil forløbe i primært februar

og marts måned. De udvalgte uddannelsesinstitutioner vil snarest høre nærmere

herom fra Quartz+Co med henblik på den konkrete involvering i analysearbej-

det.”

Dataindsamling februar-marts 2015

Det metodiske grundlag for analysens dataindsamling og sektorens inddragelse

fremgår af rapporten fra Qvartz side 7-8.:

”Analysen er baseret på fire forskellige dataindsamlingsmetoder, der tilsammen udgør

det metodiske grundlag for analysen og dermed er med til at sikre, at analysen bygger

på et så komplet og retvisende datagrundlag som muligt. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at der forud for denne analyse har eksisteret meget lidt samlet viden om

udbredelsen af og omkostningerne ved fjernundervisning i Danmark, ligesom fjernun-

dervisningsaktivitet og -omkostninger generelt heller ikke fremgår særskilt i institutio-

nernes regnskaber mv. eller kan udskilles fra tilskudsindberetningerne og dermed de

centrale tilskudsdata.



Det metodiske grundlag for analysen udgøres af de følgende fire dataindsam-

lingsmetoder.

For det første er der indledningsvist foretaget

desk research

angående fjern-

undervisning, herunder

indledende screening af udbuddet af fjernundervis-

ning

på de i alt 217 institutioners hjemmesider. Foruden hjemmesideresearch

er offentligt tilgængelige rapporter omkring fjernundervisning fra fx EVA blevet

indhentet.

Formålet hermed har været at skabe en indledende forståelse for omfanget af

og praksis for fjernundervisning og er blevet anvendt som baggrund for udar-

bejdelse af survey, besøg hos og interviews med institutioner og eksterne leve-

randører.

For det andet er der gennemført et omfattende

survey blandt alle 217 institu-

tioner,

der udbyder de uddannelsesretninger, der er omfattet af analysen.

Formålet med surveyet har været at skabe et så solidt datamæssigt grundlag

for den videre analyse som muligt samt at danne et datamæssigt udgangspunkt

for institutionsbesøgene. Data om aktivitetsomfang, omkostninger, målgruppe,

karakterer, frafald og institutionernes oplevelse af gevinster og barrierer er ind-

samlet gennem surveyet. Det bemærkes, at mere end 90 pct. af institutionerne

ikke opgør omkostningsdata særskilt for fjernundervisning. De potentielle ud-

fordringer ved dette, samt hvordan disse er håndteret, er beskrevet særskilt

nedenfor.

Surveyet har opnået en samlet svarprocent på 86 pct. blandt de 217 institutio-

ner. Samtlige af de i alt 30 institutioner, som i den indledende desk research

blev identificeret som fjernundervisningsinstitutioner, har svaret på hele eller

dele af surveyet. Institutionernes besvarelser af surveyspørgsmålene er løben-

de blevet kvalificeret og valideret i dialog med institutionerne.

Den høje svarprocent, herunder besvarelser fra samtlige 30 fjernundervisnings-



Side 4 af 10

institutioner, medfører, at surveyet samlet set danner et robust datagrundlag for

og bidrag til den samlede analyse af fjernundervisning.

For det tredje er der gennemført

i alt 9 besøg på institutioner, der udbyder

fjernundervisning.

Besøgene har hver især haft en varighed af ca. 1 dag. Det

første besøg blev foretaget forud for udsendelse af survey for bl.a. at kvalificere

dette. De resterende besøg blev foretaget, både mens surveyet var aktivt, og

mens institutionerne var i gang med at besvare surveyet, og efter surveyet var

afsluttet.

Formålet med institutionsbesøgene har været at indsamle kvalitative input ved-

rørende fjernundervisning med henblik på forstå gevinster og udfordringer,

målgrupper, kortlægge variation i praksis samt skabe indblik i nøgledrivere for

kvalitet og omkostningseffektivitet. Institutionsbesøgene har således givet ind-

sigt i eksempler på god praksis for omkostningseffektiv drift af fjernundervis-

ning. Disse eksempler anvendes som input til identifikation af forbedringsinitia-

tiver og i beregningerne af effektiviseringspotentialer.

De besøgte institutioner dækker sektoren bredt i forhold til antal årselever på

fjernundervisning, institutionstyper, udbudte uddannelsesretninger og geogra-

fisk placering. Samlet set bidrager institutionsbesøgene med et væsentligt da-

tagrundlag til brug for kortlægningen af fjernundervisning i praksis samt identifi-

kation af forbedringsinitiativer og effektiviseringspotentialer.



For det fjerde er der som en del af analysen gennemført

7 telefoninterviews

med institutioner, der planlægger at udbyde fjernundervisning og/eller

tidligere har udbudt fjernundervisning samt 5 telefoninterviews med eks-

terne leverandører af platforme, materialer mv. relateret til fjernundervis-

ning.

Formålet med telefoninterviewene har været at supplere perspektiverne på

fjernundervisning med input fra andre aktører, der på forskellig vis har haft eller

forventer at få berøring med fjernundervisning. Interviews med institutioner har

særligt tilvejebragt perspektiver på forventede gevinster og barrierer for fjern-

undervisning, mens interviewene med leverandører bl.a. har belyst eksisteren-

de muligheder med hensyn til IT-platforme og undervisningsmaterialer til fjern-

undervisning.

Alle aktivitets- og omkostningsdata i analysen er baseret på tal fra 2013. Baggrunden

herfor er at sikre, at alle institutioner ved surveyudsendelsen havde de endeligt opgjor-

te regnskabsdata til rådighed.

Idet langt størstedelen af de institutioner, der udbyder fjernundervisning, på nuværen-

de tidspunkt ikke opgør omkostningerne til fjernundervisning særskilt, er de omkost-

ningsdata, der er til rådighed for analysen, i høj grad skønsmæssige betragtninger.

Nedenstående metodiske overvejelser og hensyn er derfor taget for at sikre, at data

anvendes på en måde, hvor validiteten af analyserne er sikret.

For det første viser analysen stor spredning i omkostninger per årselev på tværs af in-

stitutionerne. Dette kan dels skyldes usikkerheder i de skønsmæssigt indberettede

omkostninger, dels at der er tale om reelle forskelle i omkostninger per årselev grundet

forskellig praksis på institutionerne.

For i videst muligt omfang at overkomme potentielle usikkerheder i de indberettede

omkostninger er følgende tiltag gennemført:

Side 5 af 10



Omkostningsdata fra surveyet er i videst muligt omfang løbende kvalificeret og

valideret via telefonsamtaler med institutionerne og gennemgang af centrale

omkostningsdata under institutionsbesøgene. Ydermere er enkelte specifikke

omkostningsposter i det omfang, det har været muligt, blevet kvalificeret via le-

verandørinterviews.

Idet selv relativt små fejlbedømmelser af omkostningsniveauer vil have stor ind-

flydelse på omkostningsniveauet per årselev, når institutionerne har relativt få

årselever, anvendes gennemsnitbetragtninger for omkostning per årselev kun

fra de institutioner, der i 2013 havde mere end 50 årselever på fjernundervis-

ning.

For at sikre, at datamæssige usikkerheder ikke influerer på beregningen af ef-

fektiviseringspotentialet, er der i kapitel 4 anvendt tre forskellige metodiske til-

gange til beregningerne af forbedringspotentialerne. Disse beregningsmetoder

benytter sig i videst muligt omfang af forskellige kilder, for dermed at sikre at

potentielle skævvridninger i data elimineres. De anvendte beregningsmetoder

er:

– Beregning af top-down potentiale

– Beregning af bottom-up potentiale (forbedringsinitiativer)

– Beregning af potentiale på baggrund af en VUC 'model'-

fjernundervisningsinstitution

Til sammen giver metoderne et perspektiv på det mulige effektiviseringspoten-

tiale for fjernundervisning. Som det senere fremgår, peger de tre beregnings-

metoder på et ensartet niveau for effektiviseringspotentialet. Desuden perspek-

tiveres metoderne ved at beregne et potentiale baggrund af scenarier for æn-

dret styring af fjernundervisningsudbuddet

For at tage højde for usikkerheder i de indberettede omkostningsdata, er der af

forsigtighedshensyn indlagt et 20 pct. interval for beregnede potentialer.”

Følgegruppemøde 4. marts 2015

Den 4. marts 2015 afholdes 1. møde i følgegruppen for de almene gymnasier og

VUC med følgende dagsorden.

1. Baggrund, formål og status: Fremdrift og analyseramme

2. Omkostnings- og effektiviseringsanalysen

•

Regnskabskortlægning af institutionernes økonomi

•

Administration og ledelse

•

Eksamensafholdelse

•

Bygningsdrift

•

Indkøb

3. Fjernundervisning

4. Generelle spørgsmål og refleksioner

5. Næste skridt

Formålet med mødet er at orientere følgegrupperne om analysernes fremdrift og

få input på en række vigtige spørgsmål.

Side 6 af 10

Mødet er berammet til 3 timer, og der gennemgås ca. 67 plancher. Plancher udle-

veres ikke, men der er mulighed for at tage noter og kommentere på de enkelte

plancher.

I forhold til fjernundervisning præsenteres arbejdsgruppen for følgende foreløbige

observationer med henblik på drøftelse heraf.

”I fjernundervisningssurveyet har 22 institutioner indikeret at de tilbyder fjernun-

dervisning, og yderligere 9 institutioner tilbyder fjernundervisning ifølge deres

hjemmeside.”

”Institutionerne angiver 'større fleksibilitet' og 'differentieret undervisning' som

væsentlige grunde til at tilbyde fjernundervisning, mens manglende efterspørgsel

er den primære barrier mod at tilbyder mere.”

”Der er delte vurderinger af, om fjernundervisning er mere omkostningseffektivt

end traditionel undervisning, men der er dog indikationer om, at selve undervis-

ningen er mere effektiv.”

Følgegruppemøde 14. april 2015

Den 14. april afholdes 2. og sidste møde i følgegruppen for de almene gymnasier

og VUC med følgende dagsorden.

1. Status på analyserne – regnskabskortlægning, surveys mv.

2. Fjernundervisning

3. Omkostnings- og effektiviseringsanalyse

•

Øvrig indkøb

•

Bygninger

•

Administration og ledelse

•

Eksamensafholdelse

4. Generelle spørgsmål

Formålet med mødet er at kvalificere analysens foreløbige konklusioner og mulige

løftestænger for effektiviseringer. Mødet er berammet til 2�½ timer, og der gen-

nemgås ca. 52 plancher. Plancher udleveres ikke, men der er mulighed for at tage

noter og kommentere på de enkelte plancher.

Der præsenteres 7 plancher vedrørende fjernundervisning,

jf. bilag 1.

De konkrete forslag til effektiviseringer og konsulenternes rapport har ikke været

drøftet med sektoren.

Side 7 af 10

Bilag 1. Plancher om fjernundervisning fra følgegruppemøde 14. april 2015

Side 8 af 10

Side 9 af 10

Side 10 af 10