Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Svar på spørgsmål 50 (Alm. del):
I brev af 18. november 2015 har udvalget efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 50:
”Hvordan sikres det, at UU-vejledere sættes i kontakt med de afviste
EUD-ansøgere herunder de ansøgere, der ikke møder op til optagelses-
prøve og samtale, og hvilke forpligtelser har UU-vejledningen i forhold
til at hjælpe de afviste EUD-ansøgere videre i uddannelsessystemet?”
Svar:
UU skal sikre, at 15-17 årige unge følger deres uddannelsesplan. Desu-
den skal UU give vejledning til unge under 25 år, når de ikke er i fuld-
tidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddan-
nelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundsko-
len eller 10. klasse.
Desuden kan UU efter anmodning fra og finansieret af jobcentret yde
vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Digitale systemer som optagelse.dk og ungedatabasen sikrer, at UU in-
formeres om ansøgernes status vedrørende optagelse til ungdomsuddan-
nelserne, herunder om ansøgerne er mødt til prøve og er blevet optaget
eller ej.
Flere UU har informeret om, at de har været til stede ved samtalerne på
erhvervsskolen for straks at tage hånd om de afviste ansøgere.
14-12-2015