Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1577426_0001.png
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. december 2015
Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 46
(Alm. del) af 10. november 2015.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt SR-regeringens børnepakke på i alt 2,5 mia.
kr. over fire år, der blev fremlagt i maj 2015, var fuldt finansieret?
Svar
Den daværende SR-regering offentliggjorde den 21. maj 2015 ”En god start på li-
vet for alle børn”. I afsnittet ”Finansiering” fremgår:
”Med udspillet ønsker regeringen at prioritere ca. 250 mio. kr. i 2016 stigende til
ca. 1 mia. kr. i 2019 til et løft af dagtilbudsområdet. Dermed afsætter regeringen i
perioden 2016-2019 samlet set 2�½ mia. kr. til et bredt løft af dagtilbudsområdet.”
Finansieringsafsnittet i publikationen giver således oplysning om de udgiftsmæssi-
ge konsekvenser som følge af udspillet, samt at den daværende regering ønskede
at prioritere dagtilbudsområdet. Det fremgår endvidere af publikationen, at udspil-
let skulle finansieres af råderummet i den offentlige økonomi frem mod 2020.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at udspillet ”En god start på livet for alle børn”
blev fremlagt i forbindelse med en række andre politiske udspil i foråret 2015, som
var forudsat finansieret af råderummet i økonomien frem mod 2020. De andre
udspil omhandlede ungdomskriminalitet, terror, vækst og udkant samt integration.
Udspil til samlet omkring 725 mio. kr. i 2016 stigende til ca. 1,3 mia. kr. i 2019.
Regeringens kasseeftersyn viste imidlertid, at de offentlige finanser var i mindre
god stand end ventet. Der er derfor foretaget en styrkelse af de offentlige finanser
i perioden 2016-2020, der samtidig øger afstanden til budgetlovens saldokrav i
2016. Styrkelsen af de offentlige finanser reducerer råderummet tilsvarende, og
der ville indenfor de aktuelle rammer for den offentlige økonomi (dvs. saldomål
på 0,4 pct. i 2016) således ikke være plads til at igangsætte ovenstående udspil
uden konkret, modgående krone-til-krone finansiering i 2016.
Med venlig hilsen
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om hvorvidt SR-regeringens børnepakke på i alt 2,5 mia. kr. over fire år, der blev fremlagt i maj 2015, var fuldt finansieret, til finansministeren, kopi til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Side 2 af 2
Claus Hjort Frederiksen