Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 4 (Alm. del):
I brev af 15. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thu-
lesen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutioner
markedsfører sig selv ved blandt andet annoncer og øvrige PR-tiltag for
at øge kendskabet til den pågældende institution og tiltrække studerende,
som det eksempelvis fremgår af annoncen fra uddannelsesinstitutionen
Mercantec jf. reklame i Viborg Nyt, side 25, den 23. september 2015? ”
Svar:
Et af grundprincipperne i taxameterssystemet er, at den enkelte uddan-
nelsesinstitution disponerer over sine midler inden for institutionens
formål.
Markedsføring benyttes på forskellig vis til at synliggøre institutionernes
uddannelsestilbud, og markedsføringsaktiviteter i et rimeligt omfang kan
være hensigtsmæssige, blandt andet fordi oplysningsværdien af markeds-
føringen kan være medvirkende til, at unge vælger den rigtige ungdoms-
uddannelse første gang. Det kan reducere frafald og behov for omvalg.
Jeg vil dog gerne understrege, at institutionerne selvfølgelig har pligt til at
følge reglerne. Markedsføring i et rimeligt omfang vurderes at være inden
for institutionernes formål, men institutionerne skal udvise omhu og
sparsommelighed, hvilket Rigsrevisionen også påpegede i deres beretning
om revision af statsregnskaber for 2014.
12-11-2015
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby