Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228
Offentligt
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 228 alm. del stillet af udvalget den 26. april
2016 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommuner
og regioners kendskab til krav og bestemmelser i forbindelse med brugen
af sociale klausuler bliver styrket – også udenfor bygge- og anlægsbran-
chen?
Svar:
”Følg-eller-forklar”-princippet om sociale klausuler er et af flere redska-
ber til at få skabt flere praktikpladser i Danmark. Det er derfor også vig-
tigt, at offentlige myndigheder har kendskab til princippet.
For at sikre offentlige myndigheders kendskab til forpligtelserne efter
”følg-eller-forklar”-princippet har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
udarbejdet en vejledning om ”Sociale klausuler om uddannelses- og prak-
tikaftaler i forbindelse med udbud” (2013). Vejledningen indeholder
blandt andet en afgrænsning af, hvornår der er tale om et relevant udbud,
hvor ”følg-eller-forklar”-princippet finder anvendelse. Det gælder tjene-
steydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter, som har en varighed
på minimum 6 måneder og som har en kontraktsum på minimum 10 mio.
kr. eller en lønsum på minimum 4 mio. kr.
Jeg kan oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat en
revision af vejledningen som følge af udbudslovens ikrafttrædelse. Den
reviderede vejledning vil blive sendt til relevante offentlige myndigheder,
når den foreligger, og kan således medvirke til at styrke de offentlige
myndigheders kendskab til krav og bestemmelser i forbindelse med bru-
gen af sociale klausuler.
Derudover kan jeg oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil gå i
dialog med KL og Danske Regioner og opfordre dem til at sikre, at
kommunerne og regionerne er opmærksomme på ”følg- eller-forklar”-
princippet.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen