Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. oktober 2016
Besvarelse af spørgsmål 375 alm. del stillet af udvalget den 16. sep-
tember 2016 efter ønske fra (S) Mattias Tesfaye.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for den dialog og opfølgning, som ministeren har
haft med KL og Danske Regioner, for at udbrede brugen af sociale klau-
suler og øge antallet af praktikpladser i forlængelse af samrådet den 10.
maj 2016?
Svar:
I min besvarelse på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål 228
alm. del af 9. maj 2016 og under samråd af 10. maj 2016 nævnte jeg -
blandt en række andre tiltag – at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
gå i dialog med KL og Danske Regioner for at opfordre dem til at sikre,
at kommunerne og regionerne er opmærksomme på ”følg- eller forklar”-
princippet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst mig, at styrelsen den 27.
september 2016 sendte et brev til KL og Danske Regioner, der understre-
ger vigtigheden af ”følg- eller forklar”-princippet ved sociale klausuler
om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud. Vedlagt dette brev
var også et eksemplar af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opdaterede
vejledning om sociale klausuler i udbud. Jeg har vedlagt kopi af dette
brev til orientering.
Brevet til KL og Danske Regioner skal danne grundlag for en videre dia-
log om brugen af ”følg-eller-forklar”-princippet hos KL og Danske Regi-
oners medlemmer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forlængelse
heraf taget initiativ til, at der snarest skal afholdes dialogmøder med KL
og Danske Regioner for at drøfte det praktiske udbytte af vejledningens
indhold.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen