Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1672859_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 367 (Alm. del):
I brev af 12. september 2016 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 367:
”Vil ministeren forholde sig til udfordringerne i, at ydelsen til produkti-
onsskoleelever tjener som et pædagogisk værktøj, der kan virke både
motiverende og som straf ved manglende fremmøde, og at det vil blive
svækket for produktionsskolerne generelt og særligt den store gruppe
elever under 18 år, der fremover slet ikke vil modtage en ydelse, såfremt
den nye SU-ydelse i lighed med SU blot udbetales til unge over 18 år?”
Svar:
Jeg har tiltro til, at produktionsskolerne også fremadrettet kan fastholde
og engagere sine elever uagtet, om eleverne modtager penge for at gå i
skole. Det har jeg sådan set en forventning om, at alle uddannelsesinsti-
tutioner er i stand til.
Det er korrekt, at produktionsskoleydelsen i dag fungerer som pædago-
gisk værktøj i den forstand, at skoleydelsen nedsættes forholdsmæssigt
for elever, der ikke deltager aktivt i produktionsskoleaktiviteten. Dette vil
fortsat være tilfældet for elever på 18 år eller derover. For elever under
18 år udgår skoleydelsen som pædagogisk værktøj, eftersom der heller
ikke udbetales SU til elever under 18 år. Til gengæld vil elever under 18
år, der går fra en produktionsskole til en erhvervsuddannelse, ikke opleve
en økonomisk nedgang ved start på grundforløb, som de ellers vil i dag.
Produktionsskolerne har en vigtig opgave med at klæde unge i målgrup-
pen på til uddannelse og til arbejdsmarkedet, herunder med særligt hen-
blik på at de unge opnår kompetencer, der kan føre til en erhvervskom-
petencegivende ungdomsuddannelse. Men det må ikke være afgørende
for produktionsskolernes evne til at løfte denne opgave, at niveauet for
06-10-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om ministeren vil forholde sig til udfordringerne i, at ydelsen til produktionsskoleelever tjener som et pædagogisk værktøj, der kan virke både motiverende og som straf ved manglende fremmøde, og at det vil blive svækket for produktionsskoleeleverne generelt og særligt den store gruppe elever under 18 år, der fremover slet ikke vil modtage en ydelse, såfremt den nye SU-ydelse i lighed med SU blot udbetales til unge over 18 år, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
skoleydelse er højere end SU-niveauet, der ydes på bl.a. erhvervsuddan-
nelsernes grundforløb, den kombinerede ungdomsuddannelse mv.
Vi er i regeringen meget optaget af at sikre et godt tilbud til elever i den-
ne målgruppe. Vi har med nedsættelsen af ekspertgruppen om bedre veje
til en ungdomsuddannelse sat styrket øget på, at endnu flere unge i mål-
gruppen løftes til en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby