Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 362 (Alm. del):
I brev af 8. september 2016 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 362:
”Vil ministeren redegøre for den planlagte besparelse i forbindelse med
regeringens forslag om at sænke ydelsen til produktionsskoleelever til
SU-niveau, jf. forslag til finanslov for 2017, herunder særligt hvorvidt
besparelsen er regnet ud fra de nuværende SU-regler eller under forud-
sætning af, at regeringens foreslåede SU-reform vedtages?”
Svar:
Forslaget om en harmonisering af produktionsskoleydelsen til SU-niveau
er beregnet til at give staten en besparelse på op til ca. 170 mio. kr., når
harmoniseringen er fuld indfaset.
Besparelserne er beregnet med udgangspunkt i data for statens årlige
gennemsnitsudgifter til SU-modtagere under 25 år på SU-berettigede
ungdomsuddannelser. Konkret er det beregnet, hvad produktionsskole-
ydelsen vil koste staten med omkostninger, der afspejler gennemsnits-
omkostningerne til SU-modtagere i de relevante aldersgrupper. Disse
beregnede udgifter er holdt op imod statens nuværende udgifter til pro-
duktionsskoleydelse.
Beregningerne er gennemført med udgangspunkt i de nuværende SU-
regler. Provenuet ved harmonisering er således ikke under forudsætning
af, at regeringens forslag i 2025-planen om ændringer af SU-systemet
vedtages.
03-10-2016
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby