Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1668839_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 360 (Alm. del):
I brev af 7. september 2016 har udvalget efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7. september 2016 fra
Charlotte Askjær Sand om speditørelever, jf. BUU alm. del – bilag 268?”
Svar:
Ét af målene med erhvervsuddannelsesreformen på det merkantile om-
råde var at sikre, at det blev attraktivt for virksomhederne at ansætte de
elever, der har valgt en erhvervsuddannelse frem for en studentereksa-
men. Derfor blev der etableret en eux-model, hvor eleverne på kontor-
uddannelsen fik et fireårigt uddannelsesforløb med både erhvervsuddan-
nelseskompetencer og kompetencer på gymnasialt niveau. Kontorud-
dannelse med specialer (herunder specialet ’spedition’) fik obligatorisk
eux for at imødekomme arbejdsgiveres behov for kompetencer på højere
niveau.
Formålet med hhx-uddannelsen er at forberede eleverne til videregående
uddannelse, mens formålet med en erhvervsuddannelse er, at den unge
tager en uddannelse, der bidrager til opfyldelse af arbejdsmarkedets be-
hov.
Erhvervsuddannelsesreformen har ikke ændret på, at nyuddannede spe-
ditører kan tage en erhvervsakademiuddannelse straks efter, at de er ud-
lærte.
Med de nye merkantile uddannelser får elever, der har en gymnasial ud-
dannelse, merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegi-
vende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og sko-
leundervisningen i hovedforløbet.
28-09-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-2016 fra Charlotte Askjær Sand om speditørelever, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Som Charlotte Askjær Sand skriver, bliver hovedforløbet for studenter
efter reformen 1-årigt. For at give virksomhederne tid til at indstille sig
på de merkantile uddannelsers nye struktur, blev der i erhvervsuddannel-
sesreformen aftalt en overgangsordning frem til 2020, så studenter i en
overgangsordning frem til 2020 får mulighed for at indgå 2-årige praktik-
aftaler. Det er aftalt med aftalepartierne, at vi inden udgangen af 2019
drøfter erfaringerne med henblik på at tage endelig stilling til overgangs-
ordningen.
Jeg har tidligere været i dialog med arbejdsgiverne på området og udtrykt
håb om, at de vil lade nye erhvervsuddannelseselever med eux gennem-
føre uddannelsen i virksomhederne, så vi kan få erfaring med, hvordan
uddannelsen fungerer, og herunder om overgangsordningen skal fortsæt-
te.
Det er min opfattelse, at vi skal afvente de første elever med eux, der er
færdige i 2018. Herefter kan vi i 2019 vurdere erfaringerne. Udskyder vi
at evaluere til 2025, fraskriver vi muligheden for at vurdere udviklingen i
2019 og i stedet sende adskillige unge videre uden en reel vurdering af,
om uddannelsernes strukturering er den rigtige.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby