Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 349 (Alm. del):
I brev af 5. september 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 349:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den bestilte opgørelse over norme-
ringer i dagtilbuddene, som skulle være en valid og troværdig norme-
ringsopgørelse, er endt med at blive ubrugelig, som det fremgår af kritik-
ken fra bl.a. FOA og BUPL? Der henvises til artiklen ”BUPL: Nye nor-
meringstal er ubrugelige” bragt på bupl.dk den 31. august 2016.”
Svar:
Datagrundlaget for normeringsstatistikken er indsamlet i henhold til Lov
om Danmarks Statistik. Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på, at
en inddragelse af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i
forhold til de konkrete tal ville stride imod EU’s adfærdskodeks om
upartiskhed og objektivitet.
Det har på denne baggrund ikke været muligt for ministeriet at få udleve-
ret resultaterne forud for offentliggørelsen fra Danmarks Statistik, lige-
som ministeriet heller ikke har været inddraget i validering af norme-
ringsopgørelsen.
Danmarks Statistik har oplyst, at det vurderes, at det er kvaliteten af de
oplysninger, der ligger til grund for statistikken, som ikke er tilstrækkelig
solid. Der har for eksempel været problemer i forhold til kommunernes
oplysninger om institutioner og problemer i forhold til registrering af
indskrevne børn og af ansat personale. Problemerne er ikke identiske og
entydige på tværs af kommuner, hvilket har kompliceret Danmarks Stati-
stiks validering af opgørelsen.
28-09-2016