Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 347 (Alm. del):
I brev af 1. september har udvalget efter ønske fra Marie Krarup (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 347:
”Hvilke krav skal et muslimsk gymnasium leve op til for at blive god-
kendt?”
Svar:
Et muslimsk gymnasium skal leve op til de samme krav som de øvrige
private gymnasier.
Efter lovgivningen for private gymnasier er der fri adgang for private til
at oprette et privat gymnasium på eget værdimæssigt grundlag, herunder
et bestemt religiøst grundlag. Det svarer til reglerne om oprettelse af frie
grundskoler og efterskoler. Ved oprettelse af et privat gymnasium, skal
oprettelsen anmeldes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
ling ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Desuden gælder, at et privat gymnasium i sit virke med visse undtagelser
skal overholde de generelle regler, der er til indhold og tilrettelæggelse af
de gymnasiale uddannelser. Et privat gymnasium skal derfor efterleve
formålsparagraffen i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven). Af formålsparagraffen i § 2, stk. 5 følger, at:
”uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til
medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med
frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor
bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem
opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og
forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til
udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det euro-
pæiske og globale perspektiv.”
19-09-2016