Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1666945_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 340 (Alm. del):
I brev af 25. august 2016 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Mette Gjerskov (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 340:
”Vil ministeren forud for afgørelsen af udbudsrunden for erhvervsud-
dannelserne oplyse, hvilke overvejelser man gør sig med hensyn til er-
hvervsuddannelserne i Region Sjælland i forhold til dels at sikre tilgænge-
lighed for eleverne og dels at sikre udnyttelse af skolernes kapacitet og
kompetence? Og vil ministeren i den forbindelse særligt gøre rede for
den fremtidige placering af uddannelserne industritekniker og rutebus på
Roskilde Tekniske Skole, idet det forlyder, at man overvejer, at der kun
skal uddannes industriteknikere et sted i regionen, nemlig i Slagelse og
ikke længere i Roskilde, mens det om busuddannelsen forlyder, at ud-
dannelsen EUD buschauffør i kollektiv trafik skal ligge i Næstved, mens
uddannelsen til EUD turistbus ligger i Roskilde, som i betragtning af de
store synergier mellem disse uddannelser med fordel kunne udbydes
samlet i begge byer?”
Svar:
Udbudsrunden er en del af implementeringen af aftale om ”Bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser”, som blev indgået den 24. februar
2014 mellem den daværende regering og et bredt flertal af Folketingets
partier.
Ministeriet indkaldte i december 2015 ansøgninger fra skoler m.fl. om at
blive godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser. Forinden indkaldelsen
af ansøgninger var der en grundig dialog mellem ministeriet og Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) om rammerne
for gennemførelsen af udbudsrunden, herunder om de fire kriterier, som
lægges til grund for vurdering ansøgningerne, som ministeren har tilslut-
tet sig.
22-09-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om at oplyse, hvilke overvejelser man gør sig med hensyn til erhvervsuddannelserne i Region Sjælland i forhold til dels at sikre tilgængelighed for eleverne og dels at sikre udnyttelse af skolerne kapacitet og kompetence, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Kriterierne skal bl.a. bidrage til, at der ved beslutninger om udbudsplace-
ring tages hensyn til en geografisk dækkende spredning, under hensyn til
erhvervsudvikling og herunder praktikpladspotentiale, og hensyn til at
sikre fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer.
Med udgangspunkt i disse kriterier forventer jeg, at vurderingen af til-
gængelighed for eleverne, som spørgeren bl.a. nævner, bliver dækket ind.
Erhvervsskoler, andre institutioner og private aktører indsendte ansøg-
ninger til ministeriet i marts 2016. Både REU og regionsrådene har en
rådgivende rolle. Rådet afgiver indstillinger til ministeren om ansøgninger
om grundforløb, hovedforløb og praktikcenter. Regionsrådene har en
rådgivende rolle om ansøgninger om grundforløb.
I marts iværksatte ministeriet en rådgivningsproces, hvor ministeriet an-
modede regionsrådene og REU om at afgive indstillinger om ansøgnin-
gerne. REU besluttede i den sammenhæng at anmode de faglige udvalg
om at afgive udtalelser til rådet, som der kunne lægges til grund for afgi-
velsen af indstillinger til ministeriet. Ministeriet modtog indstillingerne
fra regionsrådene og REU før sommerferien.
Jeg kan oplyse, at ministeriet er ved at vurdere de indkomne ansøgninger,
herunder ansøgninger om udbud af uddannelserne til hhv. industritekni-
ker, buschauffør i kollektiv trafik og turistbuschauffør. Derfor finder jeg
det rigtigst ikke at kommentere på enkeltansøgninger.
Jeg forventer, at skolerne modtager svar på deres ansøgninger inden ud-
gangen af september 2016. Udvalget vil blive orienteret om svarene, som
offentliggøres på ministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby