Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 34 (Alm. del):
I brev af 9. november 2015 har udvalget efter ønske fra Carolina Magda-
lene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 34:
”Af § 1 i ”Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen” fremgår
det, at forældre med fælles forældremyndighed og hver sin bopæl kan i
de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og
begge forældre bor i skoledistriktet, vælge, til hvilket af de to hjem be-
fordringen skal ske. Det betyder i praksis, at den ene forælder skal afleve-
re og hente barnet hos den anden forælder (selv når barnet er hos den
første forælder), når barnet skal køres til eller kommer hjem fra skole.
Mange skilsmisseforældre oplever det derfor som en barriere og logistisk
udfordring i hverdagen, at befordringen kun kan ske fra den ene foræl-
ders hjem. Vil ministeren arbejde for, at der indføres en ret til, at befor-
dringen kan finde sted fra begge hjem efter et fast system og herunder
foretage de nødvendige ændringer i den nuværende lovgivning?”
Svar:
Folkeskolen er en kommunal opgave, som skal varetages inden for de
rammer, som folkeskoleloven fastsætter. Loven giver mulighed for, at
kommunerne kan foretage lokale prioriteringer ud fra deres egne ønsker
og behov, herunder i forhold til fastlæggelse af skolestruktur og befor-
dring af elever.
Ved fastlæggelse af skolestrukturen i en kommune beslutter kommuner-
ne selv, hvor mange skoler der skal ligge i kommunen, og hvordan di-
strikterne skal fastlægges. Kommunerne kan i en sådan beslutningsproces
inddrage forskellige hensyn som geografiske forhold i kommunen og
elevernes afstand til skolerne.
Med folkeskoleloven er der fastsat minimumskrav til, hvornår kommu-
nen er forpligtet til at sørge for befordring af elever til og fra distriktssko-
04-12-2015