BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, i forlængelse af sin besvarelse på BUU alm del – svar på spørgsmål 37, at redegøre for, hvornår denne orientering kan forventes, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Trivselsmåling på EUD, 2015

Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation,

Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en

samlet indikator Generel trivsel bestående af de første fem indikatorer.

Eleverne har generelt en høj trivsel. Især i forhold til angivelsen af velbefindende

samt egen indsats og motivation.

Der er en relativ stor spredning mellem institutioner i trivselsindikatorerne. Sær-

ligt på indikatoren for fysiske rammer er spredningen stor, både med hensyn til

andelen af elever, der svarer mest positivt og andelen af elever, der svarer mest

negativt.

Elever på hovedforløb trives bedre end elever på grundforløbet, når de vurderer

egen indsats og motivation. Dette gælder især for elever på hovedforløbet med

uddannelsesaftale. Indikatoren for praktik viser, at elever i uddannelsesaftale

trives bedre end elever i skolepraktik.

En højere andel af elever i uddannelsesafta-

le oplever, at de faglige krav på skolen er tilpas.

Kvinder trives generelt lidt bedre end mænd, særligt med hensyn til egen indsats

og motivation samt praktik. Kvinder

oplever en bedre

trivsel i skolepraktik, og

mænd er i højere grad glade for at være i praktik. Kvinder finder i højere grad de

faglige krav i praktikken tilpas.

Elever over 20 år trives generelt bedre især med hensyn til vurdering af egen

indsats og motivation. Dette gælder i endnu højere grad for elever over 25 år,

som på alle indikatorer har den højeste

trivselsscore.

Elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik trives generelt

bedre end de øvrige elever, specielt med hensyn til vurdering af egen indsats og

motivation samt praktik

. Elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og

pædagogik trives generelt bedre i skolepraktik, hvor elever på uddannelser un-

der Fødevarer, jordbrug og oplevelser generelt trives bedre uddannelsesaftale.

I dette notat er alle uddannelser inddelt i fire uddannelsesgrupper: Omsorg, sundhed og

pædagogik, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor, handel og forretningsservice og Tek-

nologi, byggeri og transport. Se tabel 23.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, i forlængelse af sin besvarelse på BUU alm del – svar på spørgsmål 37, at redegøre for, hvornår denne orientering kan forventes, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Side 2 af 24

Baggrund

I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på

erhvervsuddannelserne gennemført. Trivselsmålingen er en del af erhvervsuddan-

nelsens klare mål 4:

”Tilliden til og trivsel på erhvervsskolerne skal styrkes”.

I alt har

knap 47.000 elever besvaret i trivselsmålingen.

Spørgeskemaet for elevtrivsel indeholder spørgsmål indenfor flere dimensioner af

trivsel. En efterfølgende analyse af data har vist, at der kan udledes seks differentie-

rede indikatorer for trivsel samt én samlet indikator. Indikatorerne skal blandt an-

det indgå i den årlige statusredegørelse som undervisningsministeriet skal udarbej-

de og offentliggøre, jf. erhvervsuddannelsesreformen (9.7.6. i aftaleteksten). Indika-

torer og enkeltspørgsmål afrapporteres yderligere i undervisningsministeriets data-

varehus.

Indikatorerne er dannet på baggrund af en faktoranalyse, og er udtryk for gruppe-

ringer af spørgsmål, som måler den samme dimension af elevernes trivsel. To

spørgsmål indgik ikke i faktoranalysen og kan derfor ikke indgå i indikatorerne. Det

drejer sig om spørgsmålene

Hvordan oplever du de faglige krav på skolen?

Samt

Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken?

Spørgsmålene har følgende tre

svarkategorier:

For store, Tilpas

For små.

Da disse svarkategorier ikke umiddel-

bart kan rangordnes, kan spørgsmålene ikke inddrages i en faktoranalyse. Ydermere

viste faktoranalysen at spørgsmålet

Jeg er en person som let bliver distraheret og

har svært ved at høre efter

ikke passede godt ind i nogen af indikatorerne. De tre

spørgsmål, der ikke indgår i indikatorerne vil i offentliggørelsen af resultaterne blive

afrapporteret separat.

Den generelle trivselsindikator viser elevernes trivsel på tværs af fem indikatorer.

Spørgsmålene fra den sjette indikator indgår ikke i den generelle trivselsindikator,

da kun elever på hovedforløbet har besvaret spørgsmål omkring praktik.

Egen indsats og motivation.

Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som omhandler

elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, koncentrationsevne og

deltagelse i undervisningen.

Læringsmiljø.

Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes op-

levelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og give feedback

samt respekt for den enkelte elev.

Velbefindende.

Indikatoren bygger på fire spørgsmål, som omhandler elevernes

oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner og om de kommer godt

ud af det med deres kammerater.

Fysiske rammer.

Indikatoren bygger på fem spørgsmål, som omhandler elevernes

oplevelse af de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og rengøring på skolen

samt adgang til lokaler og udstyr, som skal anvendes i undervisningen.

Egne evner.

Indikatoren indeholder fire spørgsmål, som omhandler elevens opfat-

telse af om de klarer sig i godt i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på holdet, samt

om de når det, de sætter sig for.

Side 3 af 24

Generel trivsel.

Er en samlet indikator bestående af de 28 spørgsmål som indgår i

de fem første indikatorer.

Praktik.

Indikatoren indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse

af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skole-

forløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i

praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene

er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik

eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene

(f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/Jeg er glad for at være i skolepraktik).

Alle indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 ud-

trykker den bedst mulige trivsel.

Notatet gennemgår de mest interessante forskelle i indikatorerne, når der opdeles

på køn, alder, elevtype og uddannelsesgruppering, og underbygger dette med svar-

fordelinger på enkeltspørgsmål ligeledes opdelt på køn, alder, elevtype og uddan-

nelsesgruppering. Notatet viser således ikke alle indikatorer og enkeltspørgsmål

opdelt på baggrundsvariable.

Øvrige indikatorer og enkeltspørgsmål, som ikke er gennemgået i notatet, kan fin-

des i ministeriets datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk. Det er i datavarehu-

set muligt at fordele alle indikatorer og enkeltspørgsmål på institutionsniveau og

andre baggrundsvariable.

Side 4 af 24

Elevernes overordnede trivsel

Eleverne har generelt en høj trivsel. Især i forhold til oplevelsen af velbefindende

samt egen indsats og motivation.

Elevernes gennemsnitlige trivselsscore er generelt høje på de syv indikatorer, idet

de ligger mellem 3,6 og 4,4,

jf. tabel 1.

Elevernes gennemsnitlige trivselsscore er

lavest på indikatoren for fysiske rammer og højest på indikatoren for velbefindende.

Tabel 1. Gennemsnit på de syv indikatorer

Indikator

Egen indsats og motivation

Læringsmiljø

Velbefindende

Fysiske rammer

Egne evner

Generel trivsel

Gennemsnit

4,2 46.333

4,0 45.906

4,4 46.277

3,6 46.198

4,0 45.934

4,0 46.397

Praktik

4,1 18.487

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse indgår

kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Tabellen viser

gennemsnittet af elevernes trivselsscorer for hver indikator.

Andelen af elever med meget positive svar er højest for indikatoren for velbefin-

dende, hvor 68 procent af eleverne har den højest mulige trivselsscore mellem 4,01

og 5,

jf. figur 1.

Blandt de øvrige indikatorer er der også en høj andel af elever med

meget positive svar. Indikatoren for fysiske rammer har den laveste andel af meget

positive svar, idet kun 35 procent af eleverne har et gennemsnit på mellem 4,01 og

Side 5 af 24

Figur 1. Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, pct.

Egen indsats og motivation 5%

Læringsmiljø

26%

18%

41%

Mellem 1 og 2

10%

20%

30%

32%

40%

50%

60%

70%

80%

44%

31%

46%

64%

45%

68%

35%

48%

56%

57%

90%

100%

Velbefindende 5%

Fysiske rammer

Egne evner

Generel trivsel

Praktik

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse indgår

kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Tabellen viser

gennemsnittet af elevernes trivselsscorer for hver indikator. N=18.487-45.934.

Tabel 2 og 3 viser fordelingen på to af de spørgsmål, der ikke indgår i de syv in-

deks.

Tabel 2. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen? Pct.

For store Tilpas For små Ved ikke

Landstal

Note: N = 46.323.

Tabel 3. Jeg er en person som let bliver distraheret og har svært ved at høre

efter. Pct.

Helt

enig

Landstal

Note: N=46.217.

Delvist

enig

Hverken enig eller

uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved

ikke

Side 6 af 24

Spredning i trivslen mellem institutioner

Der er en relativ stor spredning mellem institutioner i trivselsindikatorerne sær-

ligt for indikatoren for fysiske rammer.

Tabel 4 og 5 viser andelen af elever med hhv. mest positive og mest negative svar

fordelt på de syv indikatorer. Andelen af elever med meget positive svar er angivet

som andelen af elever med en gennemsnitligt trivselsscorer mellem 4,01 og 5. An-

delen af elever med meget negative svar er angivet som andelen af elever med en

gennemsnitlig trivselsscore mellem 1 og 2. Tabellerne indeholder landsgennemsnit-

tet samt den maksimale og minimale andel på en institution.

Der er en stor spredningen mellem institutionerne i andelen af elever med mest

positive svar på alle syv indikatorer,

jf. tabel 4.

Især på indikatoren for fysiske ram-

mer er variationen stor, idet andelen af elever med mest positive svar på denne

indikator varierer mellem 12 og 81 procent.

Tabel 4. Andelen af elever med et gennemsnitligt svar mellem 4,01 og 5 for hver

indikator, pct.

Egen ind-

sats og

motivation

Landstal

Maks.

Lærings-

miljø

Velbe-

findende

Fysiske

rammer

Egne

evner

Generel

trivsel

Praktik

Min

Note: For min. og maks. tal er kun institutioner med mindst fem elever vist. N=84.

Spredningen i andelen af elever med mindst positive svar er noget mindre for seks

ud af de syv indikatorer,

jf. tabel 5.

Igen skiller indikatoren for fysiske rammer sig

dog ud, idet andelen af elever med mindst positivt svar varierer mellem 0 og 25

procent.

Tabel 5. Andelen af elever med et gennemsnitligt svar mellem 1 og 2 for hver indi-

kator, pct.

Egen ind-

sats og

motivation

Landstal

Maks.

Lærings-

miljø

Velbe-

findende

Fysiske

rammer

Egne

evner

Generel

trivsel

Praktik

Min

Note: For min. og maks. tal er kun institutioner med mindst fem elever vist. N=84.

Side 7 af 24

Trivsel fordelt på forløbstidspunkt

Elever på hovedforløb trives bedre end elever på grundforløbet med hensyn til vur-

dering af egen indsats og motivation. Indikatoren for praktik viser, at elever i ud-

dannelsesaftale trives bedre end elever i skolepraktik.

På indikatoren for egen indsats og motivation angiver eleverne på hovedforløbet en

lidt højere trivsel end elever på grundforløbet,

jf. figur 2.

Eleverne med uddannel-

sesaftale har en høj trivsel på denne indikator idet 74 procent har en trivselsscore

på mellem 4,01 og 5. Det samme er tilfældet for henholdsvis 67 procent af eleverne

med skolepraktik, 62 procent af eleverne på grundforløbets anden del og 50 pro-

cent af eleverne på grundforløbets første del.

På alle enkeltspørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation oplever

elever med uddannelsesaftale en højere trivsel. Dette fremgår i høj grad af spørgs-

målene ’Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne’, Jeg er

en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden’ og ’Jeg er motiveret

for undervisningen’. Her svarer en højere andel af elever med uddannelsesaftale, at

de er helt eller delvis enige i spørgsmålene,

jf. tabel 6-8.

Figur 2. Egen indsats og motivation opdelt på elevtype, pct.

Hovedforløb med skolepraktik 4%

Hovedforløb med uddannelsesaftale 2%

Grundforløb 2

Grundforløb 1

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

20%

28%

24%

32%

42%

40%

60%

67%

74%

62%

50%

80%

100%

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Grundforløb 1 (11.882), Grundforløb 2 (13.452),

Hovedforløb m. uddannelsesaftale (18.034) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.616).

Side 8 af 24

Tabel 6. Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne, pct.

Helt enig

Grundforløb 1

Grundforløb 2

Hovedforløb m.

uddannelsesaftale

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Hovedforløb m.

skolepraktik

Note: N = Grundforløb 1 (11.848), Grundforløb 2 (13.419), Hovedforløb m. uddannelsesafta-

le (17.988) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.611).

Tabel 7. Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden, pct.

Helt enig

Grundforløb 1

Grundforløb 2

Hovedforløb m.

uddannelsesaftale

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Hovedforløb m.

skolepraktik

Note: N = Grundforløb 1 (11.872), Grundforløb 2 (13.435), Hovedforløb m. uddannelsesafta-

le (18.005) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.609).

Tabel 8. Jeg er motiveret for undervisningen, pct.

Helt enig

Grundforløb 1

Grundforløb 2

Hovedforløb m.

uddannelsesaftale

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Hovedforløb m.

skolepraktik

Note: N = Grundforløb 1 (11.917), Grundforløb 2 (13.479), Hovedforløb m. uddannelsesafta-

le (18.112) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.631).

Indikatoren for praktik viser at eleverne med uddannelsesaftale har en lidt højere

trivsel end eleverne med skolepraktik, idet 58 procent af eleverne med uddannel-

sesaftale har en trivselsscore på mellem 4,01 og 5 mod 48 procent af eleverne med

skolepraktik,

jf. figur 3.

På samtlige spørgsmål under indikatoren for praktik oplever elever med uddannel-

sesaftale en højere trivsel end elever i skolepraktik. Dette fremgår i høj grad i

spørgsmålene ’Jeg lærer noget i praktikken’ og ’Jeg er glad for at være i praktik’,

hvor en højere andel af elever på hoveduddannelsen med uddannelsesaftale svarer,

at de er helt eller delvis enige i spørgsmålene,

jf. tabel 9 og 10.

Side 9 af 24

En højere andel af elever med uddannelsesaftale oplever at de faglige krav i praktik-

ken er tilpas

jf. tabel 11.

Dette spørgsmål indgår ikke i indikatoren for praktik. Det er

desuden værd at bemærke, at en højere andel af elever med skolepraktik svarer

’ved ikke’ til spørgsmålene.

Figur 3. Praktik opdelt på elevtype, pct.

Hovedforløb med skolepraktik 4% 16%

32%

48%

Hovedforløb med uddannelsesaftale

32%

58%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (16.422) og Ho-

vedforløb m. skolepraktik (2.065).

Tabel 9. Jeg lærer noget i praktikken, pct.

Helt enig

Hovedforløb m.

uddannelsesaftale

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Hovedforløb m.

skolepraktik

Note: N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.622) og Hovedforløb m. skolepraktik

(2.485).

Tabel 10. Jeg er glad for at være i praktik, pct.

Helt enig

Hovedforløb m.

uddannelsesaftale

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Hovedforløb m.

skolepraktik

Note: N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.624) og Hovedforløb m. skolepraktik

(2.482).

Side 10 af 24

Tabel 11. Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken, pct.

For store

Hovedforløb m. uddannelses-

aftale

Hovedforløb m. skolepraktik

Tilpas

For små

Ved ikke

Note: N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.445) og Hovedforløb m. skolepraktik

(2.454).

På indikatoren for læringsmiljø trives hovedforløbseleverne en smule bedre, om end

forskellen er mere beskeden,

jf. figur 4.

Figur 4. Læringsmiljø opdelt på elevtype, pct.

Hovedforløb med skolepraktik

Hovedforløb med uddannelsesaftale

Grundforløb 2

Grundforløb 1

10%

44%

43%

47%

50%

48%

50%

43%

39%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Grundforløb 1 (11.735), Grundforløb 2 (13.321),

Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.955) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.593).

En højere andel af eleverne med uddannelsesaftale oplever at de faglige krav på

skolen er tilpas,

jf. tabel 12.

Dette spørgsmål indgår ikke i de 7 trivselsindikatorer.

Tabel 12. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen, pct.

For store

Grundforløb 1

Grundforløb 2

Hovedforløb m. uddannelses-

aftale

Hovedforløb m. skolepraktik

Tilpas

For små

Ved ikke

Note: N = Grundforløb 1 (11.857), Grundforløb 2 (13.430), Hovedforløb m. uddannelsesafta-

le (18.069) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.618).

Side 11 af 24

Trivsel fordelt på køn

Kvinder trives generelt lidt bedre end mænd, særligt med hensyn til egen indsats og

motivation samt praktik.

Kvinder oplever en højere trivsel i forhold til egen indsats og motivation. 71 procent

af kvinderne har en trivselsscore på mellem 4,01 og 5 på indikatoren for egen ind-

sats og motivation mens det samme gælder for 57 procent af mændene,

jf. figur 5.

På alle spørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation angiver kvinder-

ne en højere trivsel. Dette giver sig til udtryk ved, at en højere andel af kvinder sva-

rer, at de er helt eller delvis enige i spørgsmålene. Især til spørgsmålene ’Jeg er en

person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden’ og ’Jeg er motiveret for

undervisningen’ svarer en høj andel af kvinderne, at de er helt eller delvis enige i

spørgsmålene i forhold til mændene,

jf. tabel 13 og 14.

Figur 5. Egen indsats og motivation opdelt på køn, pct.

Mænd

Kvinder

Mellem 1 og 2

26%

20%

40%

36%

71%

60%

Mellem 3,01 og 4

80%

100%

57%

Mellem 2,01 og 3

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Kvinder (21.901) og Mænd (24.364).

Tabel 13. Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden,

pct.

Helt enig

Kvinder

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved ikke

Mænd

Note: N = Kvinder (21.835) og Mænd (24.368).

Tabel 14. Jeg er motiveret for undervisningen, pct.

Helt enig

Kvinder

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved ikke

Mænd

Note: N = Kvinder (21.941) og Mænd (24.451).

Side 12 af 24

Kvinder oplever ligeledes en højere trivsel i praktik. Her har 64 procent af kvinderne

en trivselsscore på mellem 4,01 og 5, mens det samme gælder for 50 procent af

mændene,

jf. figur 6.

De enkelte spørgsmål viser ligeledes, at kvinder trives bedre i skolepraktik, og at

mænd i højere grad angiver at være glade for at være i praktik, og at de ser en

sammenhæng mellem praktik og skoleperioden. En særlig høj andel af kvinder sva-

rer, at de er helt eller delvis enige i spørgsmålene ’Min skolepraktikinstruktør har

forberedt mig på skoleperioden’, ’Jeg lærer noget i praktikken’ og ‘Jeg kan bruge

det, jeg lærer i skolen, i praktikken’ i forhold til mænd,

jf. tabel 15, 16 og 17.

En hø-

jere andel af mændene i uddannelsesaftale svarer, at de er helt eller delvis enige i

spørgsmålet ’ Jeg er glad for at være i praktik’,

jf. tabel 18.

Til enkeltspørgsmålet ’Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken’ som ikke

indgår i de seks indikatorer, svarer en højere andel af kvinderne i uddannelsesaftale

og i skolepraktik, at de faglige krav i praktikken er tilpas i forhold til mændene,

jf.

tabel 19.

Figur 6. Praktik opdelt på køn, pct.

Mænd

Kvinder

Mellem 1 og 2

11%

27%

20%

40%

60%

Mellem 3,01 og 4

37%

64%

80%

100%

50%

Mellem 2,01 og 3

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Kvinder (8.835) og Mænd (9.613).

Tabel 15. Min arbejdsgiver/læreplads eller skolepraktikinstruktør har forberedt

mig på skoleperioden, pct.

Helt enig

Elever i uddannel-

sesaftale

Kvinder

Mænd

Elever i skoleprak-

tik

Kvinder

Mænd

Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.650), Mænd i uddannelsesaftale (8.968), Kvinder i

skolepraktik (1.158) og Mænd i skolepraktik (1.325).

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Side 13 af 24

Tabel 16. Jeg lærer noget i praktikken, pct.

Helt enig

Elever i uddannel-

sesaftale

Kvinder

Mænd

Elever i skoleprak-

tik

Kvinder

Mænd

Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.633), Mænd i uddannelsesaftale (8.949), Kvinder i

skolepraktik (1.160) og Mænd i skolepraktik (1.322).

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Tabel 17. Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken, pct.

Helt enig

Elever i uddannel-

sesaftale

Kvinder

Mænd

Elever i skoleprak-

tik

Kvinder

Mænd

Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.643), Mænd i uddannelsesaftale (8.957), Kvinder i

skolepraktik (1.159) og Mænd i skolepraktik (1.316).

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Tabel 18. Jeg er glad for at være i praktik, pct.

Helt enig

Elever i uddannel-

sesaftale

Kvinder

Mænd

Elever i skoleprak-

tik

Kvinder

Mænd

Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.637), Mænd i uddannelsesaftale (8.946), Kvinder i

skolepraktik (1.162) og Mænd i skolepraktik (1.319).

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Side 14 af 24

Tabel 19. Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken, pct.

For store

Elever i uddannelsesaf-

tale

Kvinder

Mænd

Elever i skolepraktik

Kvinder

Mænd

Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.572), Mænd i uddannelsesaftale (8.834), Kvinder i

skolepraktik (1.150) og Mænd i skolepraktik (1.301).

Tilpas

For små

Ved ikke

Side 15 af 24

Trivsel fordelt på aldersgrupper

Elever over 20 år trives generelt bedre, især med hensyn til vurdering af egen indsats

og motivation. Dette gælder i endnu højere grad for elever over 25 år, som på alle

indikatorer har den højeste trivsel.

Der er relativt store forskelle mellem alderskategorierne i vurderingen af egen ind-

sats og motivation,

jf. figur 7.

81 procent af eleverne i aldersgruppen 25+ har en

trivselsscore på mellem 4,01 og 5, imens det samme gælder for 49 procent af ele-

verne under 18 år.

På alle enkeltspørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation angiver

elever over 25 år en højere trivsel. Dette giver sig til udtryk ved, at en højere andel

af elever over 25 år svarer, at de er helt eller delvis enige i spørgsmålene. Dette

gælder især for spørgsmålene ’Jeg er en person som er koncentreret om skolear-

bejdet i timerne’, ’Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god

orden’ og ’ Jeg er motiveret for undervisningen’,

jf. tabel 20-22.

Figur 7. Egen indsats og motivation opdelt på alder, pct.

25+

20-24

18-19

Under 18

Mellem 1 og 2

20%

17%

30%

41%

43%

40%

60%

Mellem 3,01 og 4

81%

65%

51%

49%

80%

100%

Mellem 2,01 og 3

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.918), 18-19 (9.415), 20-24 (14.055) og 25

+ (13.771).

Tabel 20. Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne, pct.

Helt enig

Under 18

18-19

20-24

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved ikke

25 +

Note: N = Under 18 (8.902), 18-19 (9.409), 20-24 (14.043) og 25 + (13.692).

Side 16 af 24

Tabel 21. Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden,

pct.

Helt enig

Under 18

18-19

20-24

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved ikke

25 +

Note: N = Under 18 (8.921), 18-19 (9.423), 20-24 (14.043) og 25 + (13.711).

Tabel 22. Jeg er motiveret for undervisningen, pct.

Helt enig

Under 18

18-19

20-24

Delvist

enig

Hverken enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved ikke

25 +

Note: N = Under 18 (8.935), 18-19 (9.436), 20-24 (14.095) og 25 + (13.820).

For indikatorerne for læringsmiljø, velbefindende og egne evner ses samme tendens

jf. figur 8-10.

Figur 8. Læringsmiljø opdelt på alder, pct.

25+

20-24

18-19

Under 18

Mellem 1 og 2

10%

20%

40%

45%

51%

40%

60%

Mellem 3,01 og 4

54%

46%

38%

80%

100%

Mellem 2,01 og 3

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.817), 18-19 (9.282), 20-24 (13.951) og 25

+ (13.684).

Side 17 af 24

Figur 9. Velbefindende opdelt på alder, pct.

25+

20-24

18-19

Under 18

Mellem 1 og 2

22%

26%

30%

27%

20%

40%

60%

Mellem 3,01 og 4

73%

67%

62%

66%

80%

100%

Mellem 2,01 og 3

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.898), 18-19 (9.391), 20-24 (14.034) og 25

+ (13.783).

Figur 10. Egne evner opdelt på alder, pct.

25+

20-24

18-19

Under 18

Mellem 1 og 2

20%

38%

43%

50%

49%

40%

60%

Mellem 3,01 og 4

55%

50%

40%

43%

80%

100%

Mellem 2,01 og 3

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.793), 18-19 (9.314), 20-24 (13.961) og 25

+ (13.695).

Side 18 af 24

Trivsel fordelt på uddannelsesgrupper

Eleverne på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik trives generelt bed-

re end de øvrige elever, specielt med hensyn til vurdering af egen indsats og motiva-

tion samt praktik.

I dette notat er eleverne opdelt under fire uddannelsesgrupper: Omsorg, sundhed

og pædagogik, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor, handel og forretningsser-

vice og Teknologi, byggeri og transport. Tabel 23 viser andelen af elever fordelt på

uddannelser under grupperne.

Tabel 23. Andel af elever på uddannelser fordelt på de fire grupper, pct.

Andel elever

Teknologi, byggeri og transport

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.568), Omsorg, sundhed og pædagogik

(12.268), Kontor, handel og forretningsservice (11.101) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser

(5.304).

For samtlige indikatorer, med undtagelse af fysiske rammer, har uddannelserne

indenfor Omsorg, sundhed og pædagogik den højeste andel af elever med en triv-

selsscore mellem 4,01 og 5.

På indikatoren for egen indsats og motivation angiver eleverne på uddannelser un-

der Omsorg, sundhed og pædagogik en højere trivsel end eleverne i de øvrige grup-

per, idet 75 procent af eleverne har en trivselsscore mellem 4,01 og 5 imod hen-

holdsvis 55 procent og 62 procent,

jf. figur 11.

På samtlige spørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation oplever

elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik en højere trivsel. Det-

te fremgår i høj grad af spørgsmålene ’Jeg er en person som godt kan lide at kende

til og lære nye ting’ og ’Jeg er motiveret for undervisningen’, hvor en højere andel af

eleverne er helt eller delvis enige i spørgsmålene,

jf. tabel 24 og 25.

Side 19 af 24

Figur 11. Egen indsats og motivation opdelt på uddannelsesgruppering, pct.

Teknologi, byggeri og transport 4%

Omsorg, sundhed og pædagogik 2%

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

22%

37%

32%

33%

62%

75%

55%

62%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Teknologi, byggeri og transport (17.383), Omsorg,

sundhed og pædagogik (12.150), Kontor, handel og forretningsservice (11.043) og Fødeva-

rer, jordbrug og oplevelser (5.261).

Tabel 24. Jeg er en person som godt kan lide at kende til og lære nye ting, pct.

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.290), Omsorg, sundhed og pædagogik

(12.074), Kontor, handel og forretningsservice (11.049) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser

(5.227).

Side 20 af 24

Tabel 25. Jeg er motiveret for undervisningen, pct.

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.443), Omsorg, sundhed og pædagogik

(12.184), Kontor, handel og forretningsservice (11.074) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser

(5.259).

På indikatoren for praktik har 71 procent af eleverne på uddannelser under Omsorg,

sundhed og pædagogik et gennemsnit på mellem 4,01 og 5 imod henholdsvis 46

procent, 53 procent og 55 procent,

jf. figur 12.

De enkelte spørgsmål viser, at elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og

pædagogik i skolepraktik angiver en bedre trivsel i skolepraktik, hvor det i højere

grad er elever på uddannelser under Fødevarer, jordbrug og oplevelser med uddan-

nelsesaftale, der angiver en bedre trivsel i uddannelsesaftale.

Elever på uddannelser under Fødevarer, jordbrug og oplevelser svarer især i højere

grad, at de er helt eller delvis enige i spørgsmålene ’Jeg er glad for at være i praktik’

og ’Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken’,

jf. tabel 26 og 27.

Elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik svarer især i højere

grad, at de er helt eller delvis enige i spørgsmålene ’Jeg fik den støtte, jeg havde

brug for til at finde en praktikplads’ og ’Jeg lærer noget i praktikken’,

jf. tabel 28 og

29.

Side 21 af 24

Figur 12. Praktik opdelt på uddannelsesgruppering, pct.

Teknologi, byggeri og transport

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

13%

11%

23%

34%

33%

39%

71%

53%

55%

46%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Teknologi, byggeri og transport (7.189), Omsorg,

sundhed og pædagogik (6.295), Kontor, handel og forretningsservice (2.553) og Fødevarer,

jordbrug og oplevelser (2.293).

Tabel 26. Jeg er glad for at være i praktik, pct. (elever med uddannelsesaftale)

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (6.475), Omsorg, sundhed og pædagogik (6.424),

Kontor, handel og forretningsservice (2.456) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (2.129).

Tabel 27. Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken, pct. (elever med ud-

dannelsesaftale)

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (6.484), Omsorg, sundhed og pædagogik (6.434),

Kontor, handel og forretningsservice (2.455) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (2.129).

Side 22 af 24

Tabel 28. Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads, pct.

(elever med skolepraktik)

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (1.232), Omsorg, sundhed og pædagogik (772),

Kontor, handel og forretningsservice (277) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (189).

Tabel 29. Jeg lærer noget i praktikken, pct. (elever med skolepraktik)

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (1.226), Omsorg, sundhed og pædagogik (774),

Kontor, handel og forretningsservice (277) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (188).

For indikatoren fysiske rammer har elever indenfor Fødevarer, jordbrug og oplevel-

ser den højeste andel af elever med en trivselsscore på mellem 4,01 og 5 med 45

procent imod 32-38 procent på de andre uddannelsesgrupperinger,

jf. figur 13.

Elever med uddannelsesaftale på Fødevarer, jordbrug og oplevelser er især i høj

grad helt eller delvis enige i spørgsmålene ’Hvordan vurderer du skolens vedligehol-

delse og rengøring?’ og ’ Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og

udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen’,

jf. tabel 30 og 31.

Side 23 af 24

Figur 13. Fysiske rammer opdelt på uddannelsesgruppering, pct.

Teknologi, byggeri og transport

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

19%

17%

19%

12%

42%

46%

42%

45%

32%

38%

33%

45%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indi-

kator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er

inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00

(bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på

mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Teknologi, byggeri og transport (17.313), Omsorg,

sundhed og pædagogik (12.162), Kontor, handel og forretningsservice (10.978) og Fødeva-

rer, jordbrug og oplevelser (5.245).

Tabel 30. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

10-9

Teknologi, byggeri og

transport

Omsorg, sundhed og pæ-

dagogik

Kontor, handel og forret-

ningsservice

8-7

6-5

4-3

2-1 Ved ikke

Fødevarer, jordbrug og

oplevelser

Note: Eleverne blev bedt om at angive svar på en skala 1-10, hvor 1 er lig med dårligst og 19

er lig med bedst. N = Teknologi, byggeri og transport (17.354), Omsorg, sundhed og pæda-

gogik (12.118), Kontor, handel og forretningsservice (11.043) og Fødevarer, jordbrug og

oplevelser (5.239).

Side 24 af 24

Tabel 31. Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg

har brug for det i undervisningen, pct.

Helt enig

Teknologi, byggeri

og transport

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Delvist Hverken enig

enig

eller uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig Ved ikke

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.451), Omsorg, sundhed og pædagogik

(12.211), Kontor, handel og forretningsservice (11.071) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser

(5.259).

En højere andel af eleverne på uddannelser under Kontor, handel og forretningsser-

vice oplever at de faglige krav på skolen er tilpas,

jf. tabel 30.

Dette spørgsmål ind-

går ikke i de 7 trivselsindikatorer.

Tabel 32. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen, pct.

For store

Teknologi, byggeri og

transport

Omsorg, sundhed og

pædagogik

Kontor, handel og

forretningsservice

Tilpas

For små

Ved ikke

Fødevarer, jordbrug og

oplevelser

Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.367), Omsorg, sundhed og pædagogik

(12.157), Kontor, handel og forretningsservice (11.064) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser

(5.238).