Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1662783_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 334 (Alm. del):
I brev af 17. august 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdale-
na Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 334:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvorledes ministeren har til
hensigt at gribe ind over for det forhold, at efterskolerne ikke kan finde
midler til finansiering af undervisning i dansk som andetsprog til flygt-
ningebørn, da disse midler er bundet op på elevernes opholdsstatus og
kræver en permanent opholdstilladelse, hvilket flygtningebørn ikke har?
Og mener ministeren, at dette kompromitterer den hensigtserklæring,
regeringen og Efterskoleforeningen har indgået om, at flere uledsagede
flygtningebørn skal gå på efterskole? Der henvises til artiklen ”Flygtnin-
gebørn skal på efterskole – uden danskundervisning” bragt på efterskole-
foreningen.dk: http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-
os/Presse/Flygtningeboern. ”
Svar:
De nuværende bestemmelser om, at det statslige taxametertilskud til
danskundervisning for tosprogede for elever på efterskole kun udløses af
elever med varig opholdstilladelse, står ikke i vejen for, at efterskolerne
tilbyder danskundervisning for tosprogede til de uledsagede flygtninge-
børn, der optages på efterskolerne i overensstemmelse med hensigtser-
klæring af 29. juni 2016 mellem regeringen og Efterskoleforeningen om
optag af uledsagede flygtningebørn.
I hensigtserklæringen er det nemlig aftalt, at prisen for uledsagede flygt-
ningebørns ophold på efterskole forhandles mellem den enkelte kom-
mune og den enkelte skole. Der er derfor ikke noget til hinder for, at
kommunerne og skolerne aftaler en pris, hvor der indgår betaling for
udgifter til danskundervisning for tosprogede. Kommunerne er jo tilsva-
rende forpligtet til at sikre den nødvendige sprogstimulering af de flygt-
ningebørn, som er i kommunalt tilbud.
09-09-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om, hvorvidt og hvorledes ministeren har til hensigt at gribe ind over for det forhold, at efterskolerne ikke kan finde midler til finansiering af undervisning i dansk som andetsprog til flygtningebørn, da disse midler er bundet op på elevernes opholdsstatus og kræver en permanent opholdstilladelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Derfor er det ikke statslige regler, der forsinker eller blokerer for, at hen-
sigtserklæringen om optagelse af uledsagede flygtningebørn på eftersko-
lerne anvendes. Rammerne er på plads, og nu er det op til kommuner og
skoler at fylde rammerne ud.
Jeg er dog opmærksom på, at Efterskoleforeningen ønsker at få fjernet
kravet om varig opholdstilladelse, der er knyttet til statstilskuddet til
dansk for tosprogede. Dette ønske indgår i det arbejde om revision af
efterskolernes lovgivning, som ministeriet løbende har drøftet med Ef-
terskoleforeningen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby