Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 329 (Alm. del):
I brev af 12. august 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 329
”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren konkret har gjort for at
udbrede kendskabet på grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner
til bl.a. hotline og kontakt til politi i tilfælde af radikalisering eller forsøg
på radikalisering af skolens elever?”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har rekrutteret læ-
ringskonsulenter med viden om demokrati, medborgerskab og forebyg-
gelse af radikalisering. Læringskonsulenterne har en rådgivnings- og vej-
ledningshotline, hvor skoler og kommuner kan få generel telefonisk eller
skriftlig vejledning om forskellige temaer, herunder om hvordan man
arbejder med en bred og tidlig forebyggelse af radikalisering igennem
opbyggende indsatser på skolen, og hvordan man arbejder med demo-
krati. Der er henvisning til læringskonsulenternes generelle vejlednings-
hotline fra ministeriets hjemmeside, ligesom læringskonsulenterne lø-
bende udsender information til skoler og kommuner om denne mulig-
hed.
Jeg har derudover taget initiativ til, at Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet udvikler materialer til læringsportalen EMU.dk, som klæder ledere,
lærere og pædagogisk personale endnu bedre på med viden om, hvor de
kan hente hjælp og rådgivning, hvis de er bekymrede for radikalisering. I
den forbindelse vil vi også opdatere den eksisterende vejledning til skoler
og uddannelsesinstitutioner om sikkerhed og kriseberedskab.
Uddannelsessystemet spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge radi-
kalisering, fordi skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner skal under-
støtte og udvikle alle børn og unges kritiske kompetencer og forberede
09-09-2016