Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1655501_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 316 (Alm. del):
I brev af 6. juli 2016 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 316:
”Hvad er årsagen til, at man har indført en tværfaglig, naturvidenskabelig
eksamen i folkeskolen, hvor man i høj grad kan stille spørgsmålstegn ved
elevernes retssikkerhed ved bedømmelsen, eftersom der kun er én lærer
og én censor til stede, der skal eksaminere i alle fire fag (fysik/kemi, bio-
logi, geografi), og der dermed sjældent vil være mulighed for, at lærer og
censor har samme fag, og dermed kan kontrollere hinandens bedømmel-
ser?”
Svar:
Indførelsen af den fælles prøve i naturfagene skal bl.a. ses i sammenhæng
med, at der i Fælles Mål er fastsat enslydende faglige mål for fysik/kemi,
biologi og geografi i forhold til naturfaglige kundskaber og kompetencer.
Prøveformen har tidligere været afprøvet på forsøgsbasis.
Det er hensigten, at prøveformen skal spille sammen med målsætningen i
de Fælles Mål, hvor eleverne prøves i virkelighedsnære og meningsfulde
naturfaglige problemstillinger, hvori der indgår elementer fra både fy-
sik/kemi, biologi og geografi.
Den fælles prøve i de tre naturfag skal først og fremmest medvirke til, at
flere elever bliver interesserede og motiverede i forhold til at søge videre
uddannelse med fokus på naturvidenskab.
Det er skolelederens ansvar at sikre, at der er den nødvendige faglige
kompetence blandt bedømmerne (lærer/censor) til at bedømme elever-
nes præstation. Da der er tale om en flerfaglig prøve, har skolerne mulig-
hed for at anvende prøvebekendtgørelsens bestemmelse om at tilknytte
to eksaminatorer udover censor.
Det er i øvrigt min vurdering, at de nuværende klageregler i tilstrækkelig
grad sikrer elevernes retssikkerhed. Eleven eller forældremyndighedens
02-08-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om årsagen til, at man har indført en tværfaglig, naturvidenskabelig eksamen i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
indehaver kan fortsat indgive klage til skolens leder over prøveforløbet
og bedømmelsen af prøven, ligesom en klage fortsat vil kunne resultere i
fx tilbud om ombedømmelse af prøven.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby