Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1650275_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 287 (Alm. del):
I brev af 16. juni 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 287:
”Ministeren bedes give en status på arbejdet med at sikre ordblindes vil-
kår i forbindelse med eksamener, og ministeren bedes i den forbindelse
særligt redegøre for arbejdet med at sikre det nødvendige udstyr til de
ordblinde elever, om eksamensopgaverne er digitalt læsbare og om de
selvrettende prøver i dansk og matematik kan læses med de relevante
programmer?”
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling arbejder løbende for at sikre vilkårene for
elever med ordblindhed i forhold til prøver og eksaminer.
Gennem de senere år har der været en stor udvikling af it-teknologi for
elever med ordblindhed. Det drejer sig blandt andet om ordforslagspro-
grammer, oplæsningsprogrammer og en bedre mulighed for at scanne
lærebogstekster.
Folkeskolen
STUK udarbejder i samarbejde med firmaet NOTA skrivebare om
OCR-behandlede pdf-filer til alle de skriftlige prøver, hvor eleverne kan
benytte deres oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Eleverne har mu-
lighed for at afprøve tidligere skrivebare og OCR-behandlede opgaver, så
de kan teste, om deres it-baserede hjælpemidler er funktionsdygtige.
Nogle løsninger kan have problemer med den kryptering, der anvendes
for at forhindre spredning af materialet før prøven. Derfor stilles også
filer uden kryptering til rådighed på prøvedagen.
27-06-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil give en status på arbejdet med at sikre ordblindes vilkår i forbindelse med eksamener, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
De digitale selvrettende prøver muliggør også, at eleverne bruger deres
oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Der findes eksempelprøver i
prøvesystemet, så skolerne har mulighed for at afprøve, om elevernes
konkrete applikation fungerer i dette system.
På Materialeplatformen er det muligt for leverandører af digitale lære-
midler at registrere, om deres digitale læremidler tillader anvendelse af
læse- og skriveteknologi.
Som en hjælp til skolens leder og faglærere har STUK desuden udarbej-
det en vejledning om særlig tilrettelæggelse af folkeskolen prøver. Vej-
ledningen behandler en lang række forhold vedrørende prøveafviklingen.
Fremadrettet vil STUK i samarbejde med firmaet NOTA gå i tættere
dialog med de største udbydere af it-baserede hjælpemider for at sikre, at
hjælpemidlerne på prøvedagen fungerer mere optimalt.
For at give skolerne mulighed for hurtigt at fremsøge de it-baserede
hjælpemidler, som tillader anvendelse af læse- og skriveteknologi, udar-
bejder STUK en liste over programmer, som filerne er testet i. Desuden
vil STUK afholde webinarer, der skal hjælpe kommuner og skoler i for-
hold til at gennemføre prøver for elever med særlige behov.
Der er igangsat en faglig udredning af de digitale udfordringer og mulig-
heder i relation til prøven i dansk, retskrivning, der skal afdække, om
anvendelse af it-baserede hjælpemidler som fx ordforslagsprogrammer
danner grundlag for en valid vurdering. Derudover skal udredningen
afdække, hvilke muligheder og udfordringer anvendelsen af digitale hjæl-
pemidler har.
STUK har også igangsat en evaluering af brug af ordforslagsprogram-
mer, der skal afdække, hvordan ordforslagsprogrammer påvirker elever-
nes præstationer, og om de retskrivningsfaglige mål vurderes opfyldt, når
elevernes anvender ordforslagsprogrammer.
Resultaterne fra begge undersøgelser forventes at ligge klar i efteråret
2016 og vil danne grundlag for, hvordan prøverne fremadrettet kan ud-
formes.
Gymnasiale uddannelser
På gymnasieområdet rekvirerer skolerne selv prøvesæt til elever med
særlige behov hos firmaet NOTA. Styrelsen er ikke involveret i distribu-
tionen. STUK er i færd med at undersøge, om opgavesæt, som distribue-
res til eleverne gennem netprøver.dk som standard, kan gøres tilgængeli-
ge for ordblinde elevers oplæsningsprogrammer fra sommerterminen
2017.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil give en status på arbejdet med at sikre ordblindes vilkår i forbindelse med eksamener, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1650275_0003.png
3
Almen voksenuddannelse (avu) og forberedende voksenundervisning (FVU)
Ved avu tilbyder STUK OCR-behandlet prøvemateriale til alle centralt
stillede, skriftlige prøver fra og med sommerterminen 2016.
OCR-behandling sikrer, at materiale kan oplæses af software. Institutio-
nerne kan downloade materialet på dagen. På FVU leveres prøverne pt.
ikke i et digitalt læsbart format til eleverne, men på papir, som ordblinde
elever eller institutionen scanner for at kunne bruge oplæsningspro-
grammer.
Ved avu og FVU kan der ikke anvendes ordforslagsprogrammer ved
prøver eller dele af prøver, der tester retstavning. En eventuel ændring af
dette afventer evalueringen af forsøget ved folkeskolens prøver med
anvendelse af ordforslagsprogrammer ved prøven i retskrivning.
STUK foretager en gennemgang af prøverne på avu og FVU med hen-
blik på at undersøge, om der – ud over de nævnte – er barrierer for ele-
ver med ordblindhed i prøvernes udformning.
Erhvervsuddannelserne og eux
Ved optagelsesprøven til erhvervsuddannelserne er alle hjælpemidler
tilladt, dog ikke brug af internettet. Elever med ordblindhed kan eksem-
pelvis medbringe deres egen computer med hjælpeprogrammer. Alterna-
tivt kan skolen stille en computer til rådighed med et læseprogram. Ek-
saminander med særlige behov kan eksempelvis også tildeles ekstra tid til
prøven. Prøvesættene er OCR-behandlede, så det er muligt for eksami-
nander at anvende oplæsningsprogrammer. Prøvesættene er dannet som
skrivebare pdf-filer.
Der er fremstillet en ny video om optagelsesprøven, hvor elever med
ordblindheds muligheder også nævnes:
http://uvm.dk/~/UVM-
DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2016/Jun/160614-Ny-video-
vejleder-om-eud-optagelsesproeve.
Videre arbejde
Som gennemgangen viser, arbejdes der i høj grad for at sikre vilkårene
for elever med ordblindhed. Men der er stadig udfordringer, som folke-
skolens prøver i år også har vist.
Der opstår løbende nye – bedre og billigere – teknologier, der kan hjælpe
ordblinde med de vanskeligheder, de oplever i mødet med læsning og
skrivning. Der er store muligheder i nye apps og programmer, der kan
gøre hverdagen nemmere for ordblinde.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil give en status på arbejdet med at sikre ordblindes vilkår i forbindelse med eksamener, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
4
Men markedet for hjælpemidler udvikler sig hurtigt, og det stiller skoler,
uddannelsesinstitutioner og ministeriet over for en udfordrende opgave
med at sikre, at ordblinde kan anvende de bedste hjælpemidler under
deres uddannelse, herunder til prøverne.
Den teknologiske udvikling betyder, at STUK i høj grad inddrager til-
gængelighed ved udarbejdelsen af prøverne. Der kan dog opstå proble-
mer, da ikke alle programmer har fuld funktionalitet, og den stadig store
og dynamiske mangfoldighed af applikationer gør det heller ikke muligt
for ministeriet at teste ethvert scenarie.
Jeg har derfor blandt andet på den baggrund i marts i år igangsat et ud-
viklingsarbejde på ordblindeområdet, der skal sikre, at ordblinde børn,
unge og voksne får den tilstrækkelige hjælp til, at de får samme mulighe-
der som andre. Som del af initiativerne vil ministeriet se på, hvordan vi
kan sikre, at ordblinde elever får de samme muligheder til prøverne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby