Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 286 (Alm. del):
I brev af 16. juni 2016 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 286:
”Ministeren bedes komme med en status på implementeringen af de nye
rammer for de frie fagskoler, som blev vedtaget i 2014 med henblik på at
modernisere skolerne og fastholde særligt frafaldstruede unge i uddan-
nelsessystemet, og ministeren bedes i den forbindelse redegøre for,
hvordan de økonomiske rammer ser ud, og vil udvikle sig for de frie
fagskoler?”
Svar:
Fornyelsen af de frie fagskolers undervisningstilbud med ændring af lov
om efterskoler og frie fagskoler i 2014 havde til formål at give skolerne
mulighed for at etablere et tilbud, der med udgangspunkt i en praktisk-
fagligt funderet skoleform kunne medvirke til at fastholde frafaldstruede
unge i ungdomsuddannelsessystemet, og som især skulle understøtte, at
unge efterfølgende gik i gang med en erhvervsuddannelse.
De nye rammer for de frie fagskoler bestod ud over ændring af skole-
formens navn og en modernisering af skolernes fagudbud også af en
nedsættelse af aldersgrænsen for udløsning af mentortakst for unge uden
kompetencegivende uddannelse med et ophold på en fri fagskole i deres
uddannelsesplan og en præmieringsordning til skolerne for elever optaget
på erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afsluttet kursus på en fri
fagskole. Endelig indgik en tidsbegrænset forsøgsordning med fravigelse
af lovens krav om eneejerskab til skolens bygninger, som led i campus-
dannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, i de nye ram-
mer.
Loven trådte i kraft 1. januar 2015.
23-06-2016