Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 219 (Alm. del):
I brev af 15. april 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 219:
”Vil ministrene redegøre for, hvilke planer regeringen har for at imple-
mentere anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheder, som frem-
går af rapporten ”Børn med høretab og døvebørn” (2015)?”
Svar:
Spørgsmålet er stillet til både social- og indenrigsministeren, sundheds-
og ældreministeren og undertegnede minister for børn, undervisning og
ligestilling. Vi har aftalt, at jeg besvarer spørgsmålet på vegne af alle tre
ministre.
Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder om ”Børn med høretab
og døve børn” indeholder en række anbefalinger, der retter sig mod både
sundhedsområdet, det sociale område og undervisningsområdet.
Rapporten er udarbejdet i en periode, hvor der samtidig er iværksat en
række større initiativer og indsatser, der skal understøtte en styrkelse af
indsatsen for børn med høretab.
På sundhedsområdet anbefaler rapporten, at Sundhedsstyrelsen tager
initiativ til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for udredning,
behandling og rehabilitering af børn med høretab. Som det også fremgår
af rapporten, har Sundhedsstyrelsen i 2012 udgivet kliniske retningslinjer
for udredning, operation, efterbehandling og monitorering i forhold til
cochlear implantation hos børn. Udredning, behandling og rehabilitering
af børn med høretab generelt indgår ikke blandt de nationale kliniske
retningslinjer, som i øjeblikket er under udarbejdelse. Sundhedsstyrelsen
13-05-16