Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1575196_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 27 (Alm. del):
I brev af 4. november 2015 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 27:
”Vil ministeren som opfølgning på BUU alm. del – svar på spørgsmål 39
(folketingsåret 2014-15, 2. samling) redegøre for, hvorvidt kommunerne
er forpligtede til at stille SFO-pladser til rådighed for elever på fri- og
privatskoler, der ikke har sådanne tilbud?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen er efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for-
pligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klub-
tilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Denne forpligtelse (forsyningsforpligtelsen) betyder, at kommunalbesty-
relsen har pligt til at sikre, at der er det nødvendige udbud af pladser i
SFO eller fritidshjem til kommunens børn i aldersgruppen. Det gælder,
uanset om børnene går i folkeskolen eller på en fri grundskole.
Udbuddet af pladser skal vurderes i forhold til den forventede efter-
spørgsel i kommunen. Efterspørgslen på pladser afhænger af en række
forhold, som kommunen må tage hensyn til, fx befolkningssammensæt-
ning, erhvervsudviklingen, ændring i boligmassen og forældrenes brug af
andre tilbud, herunder private fritidstilbud.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 39 har indførelsen af den læn-
gere og mere varierede skoledag i folkeskolen betydet, at kommunerne
har kunnet reducere i det antal timer, hvor der stilles pasnings- og fritids-
tilbud til rådighed for folkeskolens elever. Frie grundskoler er imidlertid
ikke omfattet af reglerne om den længere skoledag, hvorfor det står dem
frit for, om de vil indføre en længere skoledag. Pasningsbehovet for ele-
verne på disse skoler er således ikke nødvendigvis reduceret tilsvarende.
02-12-2015
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvorvidt kommunerne er forpligtede til at stille SFO-pladser til rådighed for elever på fri- og privatskoler, der ikke har sådanne tilbud, jf. BUU alm. del – svar på spørgsmål 39 (folketingsåret 2014-15, 2. samling), til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Med folkeskolereformen blev kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud justeret, så
forpligtelsen anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tids-
rum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor. Forpligtel-
sen vedrører elevernes faktiske behov. Det betyder, at der skal være et
fritidstilbud til rådighed, når den første klasse, typisk med de yngste ele-
ver i målgruppen, får fri fra folkeskolen.
Kommunerne er dermed fortsat forpligtet til at stille et fritidstilbud til
rådighed for elever på frie grundskoler, men først fra det tidspunkt, hvor
folkeskolens elever også har behov for fritidstilbuddet. Elever fra frie
grundskoler kan altså anvende kommunens fritidstilbud, når det alligevel
er åbent for folkeskolens elever.
Det bemærkes i den forbindelse, at frie grundskoler efter friskolelovens §
15 selv kan oprette skolefritidsordninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby