Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1648868_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 265 (Alm. del):
I brev af 6. juni 2016 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Rasmus Horn Langhoff (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 265:
”I forlængelse af beskæftigelsesministerens svar på BEU alm del. spm.
200 (2014-2015, 2. samling) vedrørende hvem, der er ansvarlig for at
betale for dagpengemodtageres VUC-deltagelse, fremgår det, at der »i
praksis lokalt hersker en vis tvivl om kommunalbestyrelsens betalings-
forpligtelse«, og at Undervisningsministeriet på den baggrund vil iværk-
sætte en kortlægning af området med henblik på bedre information til
kommuner og andre aktører. I den forbindelse bedes ministeren redegø-
re for arbejdet med denne kortlægning samt oplyse, hvornår man forven-
ter at kunne påbegynde tiltag, der forbedrer informationen til de relevan-
te myndigheder og aktører med henblik på, at der skal gælde de samme
vilkår og muligheder i hele landet for dagpengemodtagere, der ønsker at
læse på VUC, og hvornår Folketingets partier kan forvente at blive orien-
teret om resultaterne heraf?”
Svar:
Beskæftigelsesministerens besvarelse af 2. december 2015 af BEU spm.
200 (Alm. del) indeholder en redegørelse for, i hvilket omfang kommu-
ner eller andre aktører er forpligtede til at betale for dagpengemodtageres
deltagelse på egen hånd i VUC-fag efter § 62 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har som led i sin in-
formationsindsats over for kommuner, arbejdsløshedskasser og uddan-
nelsesinstitutioner offentliggjort beskæftigelsesministerens besvarelse på
ministeriets hjemmeside samt offentliggjort en nyhed herom på ministe-
riets indberetnings- og brevportal, som er ministeriets særlige kommuni-
kationskanal for institutionsadministratorer.
23-06-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 265: MFU spm. om at redegøre for arbejdet med denne kortlægning, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Den omhandlede problemstilling er således afklaret.
Den tvivl, der henvises til i beskæftigelsesministerens besvarelse, vedrø-
rer modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp.
Mit ministerium er derfor i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet i færd med at foretage
en tilsvarende kortlægning for så vidt angår modtagere af integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Dette kortlægningsarbejde vil ligeledes munde ud i information på Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside samt ministe-
riets indberetnings- og brevportal.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby