BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvilke juridiske bestemmelser der gør sig gældende i en situation, hvor en daginstitution, folkeskole, skolefritidsordning, fritidsklub, ungdomsuddannelse eller lignende enten ansætter eller tager en person i praktik, der af religiøse årsager ikke ønsker at give hånd til en person af det modsatte køn, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ligestillingsafdelingen

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 254 (Alm. del):

I brev af 20. maj 2016 har udvalget efter ønske fra Julie Skovsby (S) stil-

let mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 254:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke juridiske bestemmelser der gør sig

gældende i en situation, hvor en daginstitution, folkeskole, skolefritids-

ordning, fritidsklub, ungdomsuddannelse eller lignende enten ansætter

eller tager en person i praktik, der af religiøse årsager ikke ønsker at give

hånd til en person af det modsatte køn? Ministeren bedes særligt redegø-

re for bestemmelserne i lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet m.v. og lov om ligestilling af kvinder og mænd, og mini-

steren bedes indhente bemærkninger fra de ministre, som ministeren

finder nødvendige for besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmålet ønskes besvaret, inden samrådet om BUU alm. del - sam-

rådsspørgsmål AJ - AL afholdes.”

Svar:

Der rejses spørgsmål, som vedrører ansættelsesretlige forhold og for-

skelsbehandlingsloven, der omhandler beskyttelse for den enkelte mod at

blive forskelsbehandlet i ansættelsessituationen på grund af race, hudfar-

ve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handi-

cap eller national, social eller etnisk oprindelse. Da disse områder hører

under beskæftigelsesministerens ressortområde, er Beskæftigelsesministe-

riet blevet bedt om bidrag til besvarelsen. Beskæftigelsesministeren har

oplyst følgende:

”Forskelsbehandlingsloven har til formål at forhindre forskelsbehandling

på grund af konkrete kriterier, herunder religion eller tro på arbejdsmar-

kedet.

09-06-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvilke juridiske bestemmelser der gør sig gældende i en situation, hvor en daginstitution, folkeskole, skolefritidsordning, fritidsklub, ungdomsuddannelse eller lignende enten ansætter eller tager en person i praktik, der af religiøse årsager ikke ønsker at give hånd til en person af det modsatte køn, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Det følger af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, at forbuddet mod

forskelsbehandling gælder ved ansættelse, under ansættelsen og ved af-

skedigelse.

Af forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 1 følger det, at en arbejdsgiver

ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervs-

vejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og

omskoling. Videre fremgår det af forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 2, at

forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der driver vej-

lednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i § 3, stk. 1, og enhver,

der anviser beskæftigelse. Det antages i retspraksis, at loven også finder

anvendelse på praktikanter.

Loven forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling i forskels-

behandlingslovens § 1, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere

end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende

situation, hvilket følger forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2.

Efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3 foreligger der indirekte for-

skelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der

tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national,

social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handi-

cap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmel-

se, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og

midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Af ligebehandlingslovens § 4 følger det, at arbejdsgivere skal behandle

deres mandlige og kvindelige ansatte lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Det er den enkelte arbejdsgiver, der har det overordnede ansvar for, at

reglerne i lovgivningen bliver fulgt i forbindelse med ansættelse i institu-

tioner m.v.

Det vil være op til Ligebehandlingsnævnet og domstolene at vurdere, om

der i en given situation foreligger forskelsbehandling.”

Med hensyn til, hvorvidt en person, der ikke ønsker at give hånd til

kvinder, kan blive ansat i daginstitution, folkeskole, skolefritidsordning,

fritidsklub, ungdomsuddannelse eller lignende, kan jeg oplyse, at der ikke

er fastsat særlige regler om dette i de love, som gælder for de forskellige

institutioner. Institutionerne kan dog have særlige formål, som man selv-

følgelig må holde sig for øje, når man ansætter personale. Ved ansættelse

af personale i en folkeskole må kommunalbestyrelsen fx vurdere, om en

given ansøger har den nødvendige viden og de rette kompetencer til at

bidrage til de lovfastsatte krav til pædagogisk indhold og kvalitet, herun-

der kravet om, at folkeskolens virke skal være præget af åndsfrihed, lige-

værd og demokrati.

I forhold til spørgsmålet vedrørende bestemmelserne i ligestillingsloven

kan det oplyses, at ligestillingsloven vedrører området uden for arbejds-

markedet og blandt andet gælder inden for offentlig forvaltning. Det

betyder, at der i forvaltningen ikke må ske ulovlig forskelsbehandling på

grund af køn. Det kan ydermere oplyses, at det af lovens formålsbe-

stemmelse fremgår, at lovens formål er at fremme ligestilling mellem

kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige mu-

ligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og

mænds lige værd. Undervisning er ikke omfattet af ligestillingslovens

område, men den del af virksomheden, der vedrører det organisatoriske i

forbindelse med drift af skolen, vil i visse tilfælde være omfattet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby