Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1645054_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 252 (Alm. del):
I brev af 19. maj 2016 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 252:
”Vil ministeren kommentere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen
om eud10, jf. BUU alm. del – bilag 182, og herunder særligt redegøre for,
om ministeren finder antallet af elever optaget på eud10 tilfredsstillende,
og om antallet af eud10, der er lagt på en erhvervsskole, er tilfredsstillen-
de?”
Svar:
Den erhvervsrettede 10. klasse (eud10) blev indført fra den 1. august
2015 som led i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser,
og det er dermed ordningens første år. Eud10 skal sikre, at der er et mål-
rettet tilbud til netop de unge, der ønsker optagelse til en erhvervsud-
dannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne
eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.
Som anført i resultatet af spørgeskemaundersøgelsen var der et optag på
1.690 elever i skoleåret 2015/16 fordelt over 94 kommuner.
Eud10 er et af flere tilbud til elever i 10. klasse, hvor det er muligt at til-
rettelægge og målrette undervisningen for dem, som har ønske om opta-
gelse på en erhvervsuddannelse efterfølgende.
Det drejer sig fx om den ændrede 20-20-ordning (kombineret 10. klasse
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb) og den almindelige
10. klasse, hvor eleverne bl.a. skal have tilbud om undervisning i mindst
tre af en række fag, herunder fag målrettet ungdomsuddannelserne, som
primært er værkstedsfag. Derudover skal eleverne i den almindelige 10.
klasse tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller
10-06-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om at kommentere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen om eud10, jf. BUU alm. del – bilag 182, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
kombinationer af brobygning af til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Organiseringen af de forskellige 10. klassetilbud er inden for rammerne
af lovgivningen op til den enkelte kommunalbestyrelse i overensstem-
melse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, men jeg synes i høj
grad, at det giver mening at placere tilbuddet på eller i tilknytning til en
erhvervsskole.
Da eud10 kun har eksisteret siden den 1. august 2015 sammenholdt med
de øvrige erhvervsrettede tilbud til elever i 10. klasse, er det for tidligt at
konkludere noget endegyldigt om udviklingen af tilbuddet.
Der vil således være brug for at lade de forskellige erhvervsrettede ord-
ninger for elever i 10. klasse fungere over længere tid.
I svar af 28. april 2016 til Børne- og Undervisningsudvalget om spørge-
skemaundersøgelsen blev det anført, at Danmarks Evalueringsinstitut
den 21. april 2016 offentliggjorde en effektundersøgelse af det kommu-
nale 10. klassetilbud i tilknytning til en folkeskole. Undersøgelsen omfat-
ter bl.a. ikke eud10, efterskoler og 10. klassecentre. Jeg nævnte i den for-
bindelse, at jeg vil iværksætte en undersøgelse af de øvrige 10. klassetil-
bud. Jeg forventer, at undersøgelsen vil blive igangsat i løbet af efteråret
2016.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby