BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. maj 2016 om sociale klausuler, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AF-AI, til erhvervs- og vækstministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[Kun det talte ord gælder]

10. maj 2016

Talepunkter til samrådsspørgsmål AF, AG, AH og AI vedr.

anvendelsen af sociale klausuler om uddannelses- og

praktikaftaler i offentlige kontrakter, stillet 26. april 2016

efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).

[Indledning]



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Lad mig starte med at slå fast, at det ligger regeringen

meget på sinde, at vi får skabt det nødvendige antal

uddannelses- og praktikpladser i Danmark.



Ellers risikerer vi, at virksomhederne kommer til at stå

uden kvalificeret arbejdskraft i årene fremover. Det kan

koste vækst.



Når det offentlige køber ind for op mod 300 mia. kr. om

året, er brugen af sociale klausuler i offentlige udbud et

godt middel til at skabe flere praktikpladser.



Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opgjort, at der i

statslige udbud er skabt ca. 340 praktikpladser i 2013 og

ca. 580 praktikpladser i 2014 som følge af brugen af

sociale klausuler og ”følg-eller-forklar”-princippet.



”Følg-eller-forklar”-princippet blev indført af den

daværende

S-R-SF-regering

Enhedslisten

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. maj 2016 om sociale klausuler, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AF-AI, til erhvervs- og vækstministeren

2/11

forbindelse med finanslovsaftalen for 2013, der blev

indgået i efteråret 2012. Det er den tidligere regerings

”følg-eller-forklar”-princip vi viderefører.



Princippet har således været gældende for statslige

offentlige myndigheder siden 2013. Fra 1. januar 2014

blev det også gældende for regionale og kommunale

myndigheder, der før blot var henstillet til at anvende

princippet.



Princippet indebærer, at når offentlige myndigheder

udbyder relevante opgaver, skal de stille krav om, at der

etableres praktikpladser i forbindelse med opgaven.

Alternativt skal de forklare, hvorfor de ikke stiller sådan

et krav. Forklaringen skal være offentligt tilgængelig.



For at fremme princippets anvendelse, udarbejdede

Konkurrence-

vejledning

princippet.



Det fremgår af vejledningen, hvilke typer af udbud, der

er relevante.



Det drejer sig om tjenesteydelseskontrakter og bygge-

og anlægskontrakter, som har en varighed på minimum

6 måneder og som har en kontraktsum på minimum 10

mio. kr. eller en lønsum på minimum 4 mio. kr.

Forbrugerstyrelsen

2013

anvendelse

”følg-eller-forklar”-

3/11



Når man valgte et ”følg- eller forklar”-princip frem for

bare at forpligte myndigheder til at bruge sociale

klausuler i alle udbud, skyldes det flere forhold.



Dels vil det altid vil bero på en konkret vurdering, om

det er praktisk eller økonomisk hensigtsmæssigt at

anvende en social klausul.



Dels følger det af EU-reglerne på området, at man kun

må stille krav i offentlige udbud, der er proportionale og

relevante i forhold til det, man vil købe, det vil sige, at

kravet er knyttet til ”kontraktens genstand”.



Den vurdering er de offentlige myndigheder forpligtet til

selv at foretage i hvert enkelt tilfælde. Det er de

offentlige myndigheder, der er bedst til at vurdere, om

anvendelsen af sociale klausuler er hensigtsmæssig i den

enkelte sag.



Helt grundlæggende mener jeg, at udbredelsen af sociale

klausuler om uddannelses- og praktikaftaler bedst

fremmes af frivillighedens vej ved, at de offentlige

myndigheder overlades et rum til at vurdere, om det er

hensigtsmæssigt at anvende sociale klausuler i den

konkrete situation.



Med det sagt, vil jeg nu overgå til besvarelsen af de fire

spørgsmål, som jeg vil besvare i følgende rækkefølge:

4/11

Spørgsmål AF, spørgsmål AG, spørgsmål AH og

afslutningsvis spørgsmål AI.

Ad. Spørgsmål AF

Hvordan forholder ministeren sig til, at der er gennemført 12

relevante udbud, hvor ”følg-eller-forklar”-princippet ikke er

anvendt, og herunder at Direktoratet for Kriminalforsorgen

har oplyst, at de ikke har fulgt princippet om sociale klausuler

i forbindelse med produktion af mad til Udrejsecenter

Sjælsmark, med henvisning til at man i forvejen i vid

udstrækning baserer sin drift på elever og praktikpladser, at

Kystdirektoratet ikke har fundet det hensigtsmæssigt at

anvende sociale klausuler med angivelse af, at det vil medføre

ekstra omkostninger for tilbudsgiverne, og at Vejdirektoratet i

2014 har valgt ikke at bruge sociale klausuler i tilfælde, hvor

kontraktværdierne var mellem 10 og 100 millioner? Der

henvises til BUU alm. del – bilag 138.



I spørgsmål AF spørges der til, hvordan jeg forholder

mig

til

Direktoratet

for

Kriminalforsorgen,

Kystdirektoratets og Vejdirektoratets begrundelser for,

at de ikke har anvendt sociale klausuler i relevante

udbud.



Hensigten med ”følg- eller-forklar”-princippet har ikke

været at skabe en forpligtelse for de offentlige

myndigheder til at bruge sociale klausuler i alle udbud.

Hensigten har været at øge brugen af sociale klausuler i

relevante udbud.

5/11



I det tilfælde, hvor en offentlig myndighed ikke finder

det hensigtsmæssigt at anvende sociale klausuler skal

ordregiveren forklare, hvorfor de ikke anvendes.



Vejledningen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

indeholder

ingen

indholdsmæssige

krav

til

begrundelserne - de vil afhænge af omstændighederne i

den konkrete sag.



Der kan være mange grunde til, at en offentlig

myndighed vælger ikke at anvende en social klausul i et

konkret udbud.



Det kan f.eks. være, at myndigheden oplever, at det

skader konkurrencen at anvende sociale klausuler, fordi

der så kun kan deltage leverandører, der allerede har

elever ansat.



Det kan også være, at det ikke står i forhold til

kontraktens længde at stille krav om antagelse af

praktikanter, eller at der ikke mangler praktikpladser

inden for det område, der udbydes.



Af de grunde vil det være usagligt, hvis jeg begav mig

ud i en vurdering af de konkrete forklaringer fra de

forskellige myndigheder.

Ad. Spørgsmål AG

Er det efter ministerens opfattelse i overensstemmelse med de

politiske intentioner i bekendtgørelsen om sociale klausuler, at

6/11

offentlige institutioner ikke følger princippet om sociale

klausuler med begrundelser af samme karakter, som er givet af

bl.a. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kystdirektoratet og

Vejdirektoratet?



Jeg vil nu gå videre til spørgsmål AG om, hvorvidt

forklaringerne for ikke at anvende sociale klausuler er i

overensstemmelse med de politiske intentioner i forhold

til ”følg-eller-forklar”-princippet.



Indledningsvis vil jeg gerne bemærke, at ”følg-eller-

forklar”-princippet ikke er reguleret i en bekendtgørelse.

Princippet udspringer alene af en aftale på finansloven

for 2013, som den daværende S-R-SF-regering indgik.

Aftalen er udmøntet i en vejledning fra Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen.



Formålet med princippet er at øge antallet af

uddannelses-

praktikpladser

ved

forpligte

myndighederne til at tage stilling til, om det er

hensigtsmæssigt at anvende sociale klausuler i de

konkrete udbud.



Den

vurdering

står

offentlige

myndigheder

selvfølgelig til ansvar for. Også hvis det kan påvises, at

de fx har foretaget en usaglig vurdering.



Men det vil som nævnt være usagligt, hvis jeg begav

mig ud i en vurdering af de konkrete forklaringer.

7/11



Og når det er sagt, så mener jeg også, at det er værd at

hæfte sig ved, at langt størstedelen af de offentlige

myndigheder følger - fremfor at forklare.

Ad. Spørgsmål AH

Hvordan vil ministeren sikre, at de politiske intentioner i

bekendtgørelsen om sociale klausuler efterleves, og hvilke

initiativer vil ministeren i den forbindelse tage?



Dernæst til spørgsmål AH om, hvordan jeg vil sikre, at

de politiske intentioner om sociale klausuler efterleves,

og hvilke initiativer jeg vil tage.



Indledningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på, at

brugen om sociale klausuler ikke generelt er reguleret

ved en bekendtgørelse.



På Undervisningsministeriets område er der dog blevet

udstedt en bekendtgørelse så uddannelsesinstitutioner

under ministeriet er omfattet af ”følg-eller-forklar”-

princippet.



Som jeg allerede har nævnt flere gange, er hensigten

med ”følg-eller-forklar”-princippet at øge antallet af

uddannelses- og praktikpladser ved at skabe fokus hos

de offentlige myndigheder på anvendelse af sociale

klausuler.



Det er min klare opfattelse, at ”følg-eller-forklar”-

princippet netop er en god ramme, og at ”følg-eller-

8/11

forklar”-princippet allerede har haft en gavnlig virkning

på udbredelsen af sociale klausuler.



En opgørelse som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

har lavet over statslige myndigheders brug af sociale

klausuler, viser således, at der i 2013 blev anvendt

sociale klausuler i 56 pct. af de relevante udbud. I 2014

var antallet steget til 87 pct.



Der er således tale om en væsentlig fremgang i

anvendelsen af sociale klausuler siden indførelsen af

”følg-eller-forklar”-princippet.



Jeg mener derfor, at intentionerne med ”følg-eller-

forklar”-princippet i hvert fald på det statslige område,

må siges at være lykkedes.



En opgørelse som KL har lavet i 2015, viser at

kommunerne har anvendt sociale klausuler i 59 pct. af

de relevante udbud.



Jeg er derfor enig i, at der især på det kommunale og

regionale område er behov for at skabe yderligere

opmærksomhed omkring ”følg-eller-forklar”-princippet.



Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil derfor gå i

dialog med KL og Danske Regioner og opfordre dem til

sikre,

kommunerne

regionerne

opmærksomme på princippet.

9/11



Selv om det går godt i staten, skal vi også fastholde

fokus her. Derfor vil der blive lavet en ny opgørelse over

statslige ordregiveres anvendelse af følg- eller forklar-

princippet med udgangen af 2016.



Jeg

vil

desuden

bede

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen om at gøre en ekstra indsats for, at

myndighederne

kender

vejledningen

sociale

klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.



Endelig vil jeg sende et brev rundt til mine

ministerkollegaer, og gøre dem opmærksomme på

vigtigheden af at bruge ”følg- eller forklar”-princippet,

praktikpladsproblemstillingen

prioriteret

regeringen.

Ad. Spørgsmål AI

Vil ministeren tage initiativer til at udvide brugen af sociale

klausuler, så også andre offentlige udbud end bygge- og

anlægsopgaver skal anvende sociale klausuler eller forklare,

hvorfor de ikke gør?



Endelig til spørgsmål AI om udvidelse af brugen af

sociale

klausuler

andet

end

bygge-

anlægskontrakter.



Først vil jeg gerne gøre opmærksom på, at relevante

udbud, der er omfattet af ”følg- eller forklar”-princippet,

10/11

allerede i dag omfatter tjenesteydelseskontrakter, som

har et driftselement.



Det er min klare opfattelse, at princippet således dækker

erhvervsuddannelsesordninger,

der

indebærer

uddannelses- eller praktikophold.



Jeg mener, at vi skal være meget forsigtige med at

indføre forpligtelser, der belaster det offentlige og

virksomhederne, hvis de ikke kommer eleverne til gode.



Det kommer eksempelvis næppe eleverne til gode at

indsætte sociale klausuler om praktikpladser, når det

offentlige udbyder kortvarige opgaver, der kræver

specialistviden.



Men når det nu er sagt, så er jeg villig til at se på, om der

med fordel kan justeres i kriterierne for relevante udbud,

hvis der er en mulighed for, at det kan give flere reelle

praktikpladser.

[Afrunding]



Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at etablering af

flere

praktikpladser

ligger

højt

på

regeringens

dagsorden.



Etableringen

praktikpladser

bør

dog

ske

frivillighedens vej fremfor ved tvang.

11/11



Fokus på anvendelsen af sociale klausuler er en god

ramme herfor.



Tak for ordet.