Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1632482_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 220 (Alm. del):
I brev af 20. april 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 220:
”Hvilke ændringer vil der skulle foretages i lov om folkeskolen, såfremt
lovforslaget om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til
udenlandske børn og unge vedtages?”
Svar:
Regeringens forslag om kommunale særlige tilbud om grundskoleunder-
visning til visse udenlandske børn og unge er et forslag om at give kom-
munerne mulighed for – uden for rammerne af folkeskoleloven – at op-
rette særlige tilbud om grundskoleundervisning. Bestemmelserne i folke-
skoleloven finder derfor ikke anvendelse for disse tilbud, medmindre det
fremgår af denne lov.
De særlige tilbud vil således ikke blive reguleret gennem folkeskoleloven,
men derimod gennem en ny, særskilt lov.
Der vil derfor alene blive tale om en lovteknisk konsekvensændring af
folkeskoleloven, der går på, at undervisningspligten også vil kunne op-
fyldes på et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det svarer til de
konsekvensændringer, der blev foretaget i forbindelse med loven om en
europaskole og loven om kommunale internationale grundskoler.
13-05-2016
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby