BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om hvordan ministeren forventer, at det vil påvirke kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte heraf, hvis modtagerklasserne, som regeringen foreslår, bliver op til 50 % større, og hvis der åbnes for, at en 5. klasses elev kan undervises sammen med en 9. klasses elev, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdelingen for Undervisning

og Dagtilbud

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 199 (Alm. del):

I brev af 11. april 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene

Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 199:

”Vil ministeren redegøre for resultaterne af de to rapporter, ministeriet

har fået udarbejdet af henholdsvis Rambøll (”Litteraturstudie om modta-

gelsestilbud for nyankomne elever”, oktober 2015) og EVA (”Basisun-

dervisning for tosprogede elever i modtagelsesklasser”, 2016) i forhold til

betydningen af klasselofter for en succesfuld integration og undervis-

ning? Ministeren bedes på den baggrund redegøre for regeringens ønske

om at etablere et nyt særligt tilbud til flygtningebørn uden krav til under-

visningsklasselofter og for regeringens ønske om at hæve klasseloftet fra

12 til 15 (18) elever i de eksisterende modtagelsesklasser?”

Svar:

De to rapporter forholder sig ikke direkte til betydningen af klasselofter

for en succesfuld integration og undervisning. I Skandinavien er det ale-

ne i Danmark, der er klasselofter.

Når det er sagt, så er der et stort sammenfald mellem de lovgivnings-

mæssige rammer for undervisningen af nyankomne elever både i Dan-

mark, Sverige og Norge. Målsætningen for basisundervisningen er, at

eleverne så hurtigt som muligt skal tilegne sig det danske/ svenske/ nor-

ske sprog og blive i stand til at nå kompetencemålene for det pågældende

klassetrin, så de kan følge den ordinære undervisning i grundskolen.

Med topartsaftalen fra den 18. marts 2016 mellem regeringen og KL har

regeringen imødekommet kommunernes ønske om mere fleksible ram-

mer for modtagelsestilbud til nyankomne elever.

09-05-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om hvordan ministeren forventer, at det vil påvirke kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte heraf, hvis modtagerklasserne, som regeringen foreslår, bliver op til 50 % større, og hvis der åbnes for, at en 5. klasses elev kan undervises sammen med en 9. klasses elev, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Større frihedsgrader behøver ikke at betyde, at man gør det forkerte. De

særlige tilbud og ønsket om at hæve klasseloftet fra 12 til 15 (18), når det

vurderes pædagogisk forsvarligt, skal ses i den sammenhæng.

Afhængig af de lokale forhold kan der være flere forskellige succesfulde

måder at organisere undervisningen af de nyankomne flygtningebørn på.

Den måde, kommunerne hidtil har organiseret det på, har ikke nødven-

digvis været den mest effektfulde.

Jeg forventer, at kommuner og skoler bruger de mere fleksible rammer

til at tilrettelægge succesfulde undervisningstilbud, som imødekommer

elevernes forudsætninger og behov, og som tænkes sammen med almen-

området, hvor børnene jo skal hen efter højst to år i fx en modtagelses-

klasse.

Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at lovforslaget om kommunale sær-

lige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og

unge evalueres efter 2�½ år, og at der føres løbende tilsyn med kvaliteten i

tilbuddet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby