Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 211 (Alm. del):
I brev af 12. april 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 211:
”Med regeringens forslag om at oprette et nyt særligt tilbud til flygtnin-
gebørn, åbnes der for, at de nye særlige tilbud kan omfatte op til 25-årige
voksne med et undervisningsbehov. Vil ministeren redegøre for, i hvilket
omfang der hermed åbnes for, at grundskoleelever på alle klassetrin
fremover kan blive undervist sammen med voksne?”
Svar:
Kommunen kan efter forslaget tilbyde udlændinge under 25 år, som ikke
er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleunder-
visning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det konkret er det mest
relevante undervisningstilbud.
Der er ikke i lovforslaget fastsat specifikke regler, som i sig selv forhin-
drer, at elever i forskellige aldersgrupper kan undervises sammen. Det er
dog i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at de friheds-
grader, som kommunalbestyrelsen får med lovforslaget, ikke ændrer ved,
at undervisningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at det
sker, og herunder at undervisningen organiseres og tilrettelægges – her-
under i forhold til valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder,
undervisningsmidler og stofudvælgelse – så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger.
Det er også værd at bemærke, at hensigtsmæssigheden i at tilbyde to-
sprogede unge over den undervisningspligtige alder særlig grundskoleun-
dervisning vil skulle afvejes i forhold til øvrige relevante tilbud, fx 10.
klasse, danskuddannelse til voksne udlændinge mv.
10-05-2016