BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversende at talepapir fra samrådet den 12/4-16 om behovet for et øget antal daginstitutioner, modtageklasser m.vm., som følge af det øgede antal flygtninge, til social- og indenrigsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Det talte ord gælder.

Anledning

Besvarelse af BUU alm. del

samrådsspørgsmål X-Z

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra

Jacob Mark (SF)

12. april 2016 kl. 14.00 – 15.00

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål X

Hvad er ministrenes holdning til, at det i et internt notat fra KL

vurderes, at kommunerne i år skal oprette 80 daginstitutioner,

ansætte 1200 flere pædagoger og 300 modtageklasser for at

kunne bistå de mange flygtninge, der ventes at komme til

Danmark i år, herunder hvad kommunernes nuværende mulighed

er for opfylde dette? Der henvises til artiklen ”Internt KL-notat viser

historisk flygtningepres i kommunerne” bragt på pol.dk den 10.

januar 2016.

Samrådsspørgsmål Y

Hvilke konsekvenser mener ministrene det vil få for de tilkomne

børn og unge samt for integrationsindsatsen, hvis kommunerne

ikke kan sikre et tilstrækkeligt antal lærere og pædagoger i

henholdsvis skoler og børnehaver?

Samrådsspørgsmål Z

Hvilke konsekvenser mener ministrene det vil få for trivsel og

læring i modtageklasserne, hvis normeringen stiger grundet det

øgede antal flygtninge?

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversende at talepapir fra samrådet den 12/4-16 om behovet for et øget antal daginstitutioner, modtageklasser m.vm., som følge af det øgede antal flygtninge, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]

Tak for spørgsmålene om rammerne for kommunernes

integrationsopgaver på undervisnings- og dagtilbudsområdet. Jeg

ser det som en god anledning til at fortælle om den aftale, som vi i

regeringen indgik med KL kort før påske.

Jeg vil svare samlet med hovedvægt på de aspekter, der ligger

inden for mit ministerområde – dvs. på de mere overordnede

rammer for opgaveløsningen i kommunerne. Ministeren for børn,

undervisning og ligestilling vil herefter bl.a. kunne svare nærmere

på spørgsmålene omkring undervisning, læring og trivsel mv.

[Historisk mange flygtninge]

Der er ingen tvivl om, at vi står over for en stor udfordring med at

modtage og integrere ekstraordinært mange flygtninge. Det

gælder hele vores samfund og selvfølgelig i høj grad den

offentlige sektor – både kommunerne og staten. Vi har et fælles

ansvar for at løse denne udfordring.

Tilstrømningen af flygtninge tog til i 2015. I Danmark registrerede

vi mere end 21.000 asylansøgere i 2015 og omkring 10.600 blev

boligplaceret i kommunerne. Udlændingestyrelsen forventer, at

der i år skal boligplaceres 17.000 flygtninge rundt om i

kommunerne. Hertil forventes i 2016 i omegnen af 8.000

familiesammenførte til flygtninge, som også skal integreres i

kommunerne.

Danmark er et lille land. Vi skal ikke modtage flere flygtninge, end

vi kan håndtere. Regeringen har derfor også taget en lang række

initiativer for bl.a. at mindske antallet af personer, der søger asyl i

Danmark.

[Kommunernes integrationsopgave]

Når asylansøgere kommer til landet, er der en vis

sagsbehandlingstid hos udlændingemyndighederne. Derfor vil der

også være en forsinkelse i forhold til, hvornår det stigende antal

flygtninge overgives til kommunerne.

Og indtil de gør det, er det staten, der bærer den fulde udgift, da

staten har ansvaret for asylansøgerne i den første fase – både

juridisk og økonomisk. Det er først, når asylansøgerne får meddelt

ophold og boligplaceres, at kommunerne får ansvaret.

Denne forsinkelse er også værd at huske på i forhold til

kommunernes integrationsopgave og økonomi i 2016.

Kommunerne har ansvaret for boligplaceringen og integrationen af

de flygtninge, som har fået ophold i Danmark. De direkte udgifter

til integrationsopgaven ligger derfor også i kommunerne. Men en

række finansieringsordninger, udligning mv. tager hånd om

kommunernes udgifter og forskelle i kommunernes vilkår.

Fx dækkes kommunernes overførselsudgifter til flygtninge under

ét af staten via refusioner, bloktilskud mv. Tilsvarende er en række

særlige serviceudgifter dækket af refusion eller tilskud.

[Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats]

Når det er sagt, så anerkender regeringen, at antallet af flygtninge

er en stor udfordring for mange kommuner, og at den nuværende

situation medfører et pres på den kommunale service. Bl.a. står

flere kommuner over for en stor opgave med at finde egnede

boliger og med at håndtere et stort antal nye flygtninge og

familiesammenførte i de kommunale daginstitutioner,

modtageklasser mv.

Regeringen anerkender også, at udfordringen med at modtage og

integrere et ekstraordinært højt antal flygtninge stiller krav til

prioritering i kommunerne for at kunne leve op til de vedtagne

budgetter for 2016.

Regeringen inviterede derfor KL til en dialog om, hvordan vi

sammen kan gøre integrationsindsatsen bedre og billigere

gennem konkrete og betydelige lempelser af kommunernes

integrationsopgaver – bl.a. med afsæt i kommunernes egne

forslag.

For regeringen er det vigtigt, at kommunerne har den nødvendige

fleksibilitet i rammerne for deres integrationsindsats for at kunne

håndtere de personer, der får opholdstilladelse i landet.

Kommunerne skal bruge tiden meningsfuldt og på bl.a. at få de

nytilkomne hurtigt i job – og ikke på uhensigtsmæssige procedurer

og regler.

Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi i regeringen er blevet enige

med KL om en hel række konkrete forenklingsinitiativer, som

samlet set lemper de krav, der stilles til kommunerne. Initiativerne

er med til at sikre en større grad af fleksibilitet i kommunernes

opgave med at modtage og integrere de mange nye flygtninge og

familiesammenførte. Samtidig intensiverer vi med aftalen fokus på

en tidlig og målrettet beskæftigelsesindsats.

Regeringen er samlet set blevet enig med KL om mere end 50

initiativer, som fremadrettet sikrer en bedre og billigere

integrationsindsats. Vi har bl.a. aftalt at lempe kravene til

boligplacering, modtageklasser, sprogstimulering mv.

Det skal samlet medvirke til at lette kommunernes arbejde med at

finde bolig og integrere de nye flygtninge – og give større

fleksibilitet til prioriteringen af disse opgaver inden for

kommunernes samlede opgaveportefølje, så de netop ikke

unødigt presser fx udgifterne til daginstitutioner og folkeskoler.

[Rammerne for kommunernes serviceudgifter i 2016]

Regering er samtidig enige med KL om at drøfte økonomien på

integrationsområdet, når vi sidst på foråret forhandler

kommunernes økonomi for 2017.

I forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2017 vil vi ligeledes

vurdere de økonomiske konsekvenser af det stigende antal

flygtninge og familiesammenførte i kommunerne i 2016.

Servicerammen for 2016 ligger dog efter vanlig praksis fast med

den økonomiaftale, der blev indgået i sommers mellem regeringen

og KL. Da vi indgik aftalen var vi bekendt med den ekstraordinære

tilstrømning af flygtninge, hvilket også har udløst ekstraordinære

integrations- og investeringstilskud til kommunerne i både 2015 og

2016.

Den kommunale serviceramme er en samlet ramme, og det er

ikke på forhånd fastlagt, hvordan kommunerne skal prioritere de

enkelte serviceområder inden for rammen. Udgiftspresset på de

enkelte områder varierer over årene, og derfor vil kommunernes

prioriteringer inden for rammen være forskellige fra år til år. Det er

fx tilfældet, når antallet af ældre stiger, samtidig med at børnetallet

falder. Der er således ikke forudsat en justering af servicerammen

i løbet af året som følge af udsving i udviklingen på enkelte

udgiftsområder.

Det er altså op til kommunerne at få enderne til at mødes i 2016

inden for den aftalte og fuldt finansierede serviceramme på knap

240 mia. kr.

I regeringen anerkender vi, at det stiller krav til prioritering i

kommunerne. Men med integrationsaftalen med KL giver vi som

sagt også kommunerne væsentligt bedre betingelser for denne

prioritering.

[Økonomieftersyn og ny finansiering]

I økonomiaftalen for 2016 aftalte vi med KL at gennemføre et

eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet,

herunder de grundtilskud og resultattilskud, som kommunerne

modtager i forbindelse med integrationsprogrammet.

På baggrund af eftersynet har vi med KL drøftet den nuværende

finansiering af integrationsindsatsen. I regeringen har vi lagt vægt

på, at finansieringen fokuseres, så den i højere grad går til de

kommuner, der har flest udgifter til modtagelse af flygtninge – og

til de kommuner, der skaber de bedste resultater i

integrationsindsatsen.

Regeringen vil bl.a. i lyset af det ekstraordinære antal flygtninge

forhøje grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge med 50 pct. i 2017 og 2018. På den måde vil en øget

andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte

flygtning og familiesammenførte til flygtninge.

Men allerede for i år er vi enige med KL om også at forhøje det

ekstraordinære integrationstilskud med 225 mio. kr., så

kommunerne i alt vil have fået 425 mio. kr. ekstra i tilskud i 2016.

Vi er også blevet enige med KL om en kontant belønning til de

kommuner, der får flygtninge i arbejde. Den enkelte kommune

modtager et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning, der

kommer i ustøttet beskæftigelse i 2016 og 2017. Det er samtidig

aftalt, at den kommunale serviceramme løftes i 2017 og 2018,

svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne vil

altså kunne bruge belønningen til at løfte de kommunale

serviceudgifter på fx dagtilbuds- og skoleområdet.

Desuden indgår det i aftalen med KL, at regeringen giver

kommunerne en økonomisk håndsrækning til etablering af nye

boliger – både på den korte og lange bane.

Således afsættes en statslig pulje på 150 mio. kr. til

medfinansiering af etableringen af midlertidige boliger til

flygtninge. Dertil afsættes 640 mio. kr. i 2016 til statslig

medfinansiering af det kommunale grundkapitalindskud til små og

billige almene boliger. Det giver samlet set mulighed for at

etablere omkring 12.000 nye boliger.

Og derudover kommer, at staten i 2016 og 2017 vil yde refusion

på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig

indkvartering. Dermed frigøres der midler, som kommunerne kan

anvende på andre områder – eksempelvis på børneområdet.

Regeringen har således aftalt en række tiltag med KL, der også vil

aflaste kommunernes økonomi.

[Afslutning]

Som jeg sagde i starten af min tale, så står vi som samfund over

for en stor fælles udfordring med at modtage og integrere historisk

mange flygtninge. Det gælder både kommunerne og staten.

De mange nye flygtninge presser vores økonomi og stiller krav til

effektivisering og prioritering. Derfor har regeringen også

gennemført en lang række initiativer for at nedbringe antallet af

asylansøgere, der kommer til Danmark.

Desuden har regeringen indgået en aftale med KL om at gøre

integrationsindsatsen bedre og billigere gennem konkrete og

betydelige lempelser af kommunernes integrationsopgaver bl.a. i

forhold til modtageklasser, sprogstimulering mv.

Samtidig bliver finansieringen styrket og mere fokuseret. Der

følger flere penge med den enkelte flygtning, og kommunerne får

en endnu større gevinst, når de gør det rigtige – og får flygtninge

hurtigt i job.

Jeg mener alt i alt, at der med aftalen med KL er opnået bedre

rammer for kommunernes løsning og prioritering af opgaverne

som følge af de mange nye flygtninge. Det vil også få betydning

for kommunernes opgaveløsning på de enkelte sektorområder.

Jeg vil overlade til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

bl.a. at uddybe nærmere i forhold til skole- og dagtilbudsområdet.

Tak for ordet.