BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om at kommentere analysen Kostnader ved mangelfull utdanning av asylsøkere og flyktninger (Samfunnsøkonomisk analyse, Rapport nr. 32-2016), til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdelingen for Undervisning

og Dagtilbud

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 207 (Alm. del):

I brev af 12. april 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stil-

let mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 207:

”Vil ministeren kommentere analysen ”Kostnader ved mangelfull utdan-

ning av asylsøkere og flyktninger” (Samfunnsøkonomisk analyse, Rap-

port nr. 32-2016) og særligt kommentere analysens vurdering af omkost-

ninger forbundet med mangelfuld uddannelse af asylansøgere og flygt-

ninge? Og vil ministeren i lyset af analyserne i rapporten redegøre for,

hvordan ministeren forventer, at besparelserne på flygtningebørns ud-

dannelse vil påvirke den danske samfundsøkonomi? Analysen ”Kostna-

der ved mangelfull utdanning av asylsøkere og flyktninger” kan findes

her:

”http://www.samfunnsokonomiskanalyse.no/SiteAssets/R322016%20S

amunns%C3%B8konomiske%20kostnader%20ved%20at%20asyls%C3

%B8kere%20og%20flyktninger%20f%C3%A5r%20mangelfull%20grun

noppl%C3%A6ring.pdf”

Svar:

Jeg kan – uden at gå nærmere ind i rapportens forudsætninger og

talgrundlag – konstatere, at det af konklusionen bl.a. fremgår (s. 8), at

”Vi har beregnet de gjennomsnittlige samfunnsøkonomiske kostnadene til 3,8 millio-

ner 2015-kroner per individ dersom mindreårige flyktninger får mangelfull utdan-

ning.”

I samme afsnit (s. 7-8) fremgår, at tabet vil forøges, jo flere der får en

mangelfuld uddannelse.

Om undervisningen opsummeres (s. 10) følgende fire anbefalinger:

”For

at skolen skal kunne tilrettelegge best mulig for at asylsøkere får en god opplæring, er

det særlig fire overordnede faktorer som er sentrale: (i) Barna må innrulleres raskt

etter ankomst, (ii) de må gis en tilstrekkelig språkopplæring, inkludert morsmåopp-

18-04-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om at kommentere analysen Kostnader ved mangelfull utdanning av asylsøkere og flyktninger (Samfunnsøkonomisk analyse, Rapport nr. 32-2016), til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

læring eller tospråklig fagopplæring, (iii) skolen må ta hensyn til at asylsøkere i større

grad har psykiske vansker og tilrettelegge for oppfølging (iv) skolen må gjøre en

innstas for å inkludere asylsøkerne i det sosiale felleskapet og styrke skole-hjem

samarbeidet som er ekstra utfordrede for denne gruppen.”

Det er min opfattelse, at disse konklusioner er i god overensstemmelse

med intentionerne og initiativerne i regeringens integrationsindsats.

Det er bl.a. netop udsigten til et betydeligt samfundsøkonomisk tab ved

mangelfuld uddannelse og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, der er

baggrunden for, at regeringen og KL har indgået en aftale om bedre

rammer for den kommunale integrationsindsats, og at regeringen som et

led heri vil fremsætte lovforslag om kommunale særlige tilbud om grund-

skoleundervisning til udenlandske børn og unge.

Dette lovforslag har til hensigt hurtigst muligt at gøre det muligt for

kommunerne at etablere relevante og fyldestgørende undervisningstilbud

til alle nyankomne børn, der står mål med undervisningen i folkeskolen.

Når vi ønsker at oprette et særligt grundskoletilbud, der ikke er bundet af

folkeskolelovens krav om klasseloft, timetal og lærerkvalifikationer mv.,

er det ikke for at give et ringere undervisningstilbud, da tilbuddet netop

skal stå mål med folkeskolen, men at give kommunerne så frie rammer

som muligt for at tilrettelægge de relevante tilbud efter de konkrete be-

hov.

Kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolen, svarer til

kravet til undervisningen efter lov om frie grundskoler og betyder, at det

er organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen, der adskiller

tilbuddet fra folkeskolen, og ikke det reelle indhold og mål med under-

visningen.

Formålet med det særlige grundskoletilbud er derfor at sikre, at kommu-

nerne i tilrettelæggelsen af deres undervisningstilbud til de nyankomne

flygtningebørn i en overgangsfase på op til to år får den fornødne fleksi-

bilitet, så børnene, når de har opnået de nødvendige forudsætninger og

sproglige færdigheder, gradvis kan overføres til folkeskolens almindelige

undervisning. Sigtet er herefter, at de på lige fod med danske børn får

mulighed for uddannelse og beskæftigelse og derigennem bliver aktive

medborgere i det danske samfund.

Modtagelsestilbud, hvad enten de organiseres i regi af folkeskolen eller et

særligt grundskoletilbud, handler om at sikre hurtig og korrekt uddannel-

se til børn og unge, så de hurtigt lærer sproget m.v. Det er netop for at

undgå, at omkostningerne – både de menneskelige og økonomiske –

vokser og ender med at blive flere gange dyrere.

Afhængig af de lokale forhold kan der være flere forskellige succesfulde

måder at organisere undervisningen af de nyankomne flygtningebørn på.

Den måde, kommunerne hidtil har organiseret det på, har ikke nødven-

digvis været den mest effektfulde. Derfor forventer jeg også, at kommu-

ner og skoler bruger de mere fleksible rammer til at tilrettelægge nogle

gode succesfulde undervisningstilbud med inddragelse af den viden, der

er på området om, hvad der virker, herunder bl.a. det litteraturstudie om

modtagelsestilbud for nyankomne elever, som er gennemført af Rambøll

Management.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby