Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 205 (Alm. del):
I brev af 12. april 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 205:
”Vil ministeren i forlængelse af udkast til lovforslag om kommunale sær-
lige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge
redegøre for, hvilke kriterier der skal ligge til grund for skoleledelsens
vurdering af, om det er forsvarligt at hæve klasseloftet fra 15 til 18 elever
pr. modtagelsesklasse?”
Svar:
Et af elementerne i den aftale, regeringen har indgået med KL om bedre
rammer for den kommunale integrationsindsats, er, at der skal ske nogle
lempelser i reglerne om modtagelsesklasser i folkeskolen.
Det er bl.a. besluttet at lempe krav til modtagelsesklasser, sådan at klasse-
loftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at
være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sprog-
lige baggrund).
Reglerne om elevtallet i modtagelsesklasser i folkeskolen er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i
dansk som andetsprog. De lempelser, der skal ske for modtagelsesklasser
i folkeskolen, vil ske ved en ændring af denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen er ikke ændret endnu, men det er hensigten, at reglerne
vil blive udformet på en måde, så det er kommunalbestyrelsen, der får
kompetence til at godkende, at elevtallet hæves til 15 eller 18, hvis skole-
lederen vurderer, at det er pædagogisk forsvarligt i forhold til undervis-
ningens kvalitet. For at kunne hæve klasseloftet til 18 vil det i øvrigt være
en forudsætning, at skolelederen vurderer, at eleverne i klassen overve-
jende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.
18-04-2016