Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1622100_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 203 (Alm. del):
I brev af 12. april 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 203:
”Vil ministeren redegøre for, om et barn ifølge regeringens udkast til
lovforslag om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til
udenlandske børn og unge kan få sin undervisningsforpligtigelse opfyldt
ved en kombination af undervisning i det ”særlige tilbud” og undervis-
ning i folkeskolen? Hvis det er tilfældet, bedes ministeren redegøre for,
hvordan koordinationen mellem de to selvstændige, juridiske enheder
sikres, og hvis det ikke er tilfældet, bedes ministeren redegøre for, hvor-
dan integrationen af den enkelte elev i folkeskolen skal foregå.”
Svar:
Kommunerne får med udkastet til lovforslag som noget nyt mulighed for
at oprette særlige kommunale tilbud om grundskoleundervisning til to-
sprogede børn og unge. Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet
fald at oprette et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan
tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese
elevernes faglige og sociale kompetencer.
De særlige tilbud vil være et alternativ til folkeskolens undervisning i
modtagelsesklasser og vil dermed udgøre de dertil henviste børns grund-
skoletilbud.
De særlige tilbud kan også være et supplement til modtagelsesklasser,
hvorefter en kommune fx vil kunne vælge at henvise en elev til en mod-
tagelsesklasse i en folkeskole efter at være blevet undervist et år i et sær-
ligt tilbud om grundskoleundervisning, hvis det konkret vurderes at være
den bedste løsning for det enkelte barn.
18-04-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om hvordan koordinationen mellem de to selvstændige, juridiske enheder sikres, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Det er ikke muligt at være indskrevet ved et særligt tilbud om grundsko-
leundervisning og i folkeskolen samtidig, men det må naturligvis forven-
tes, at der vil være et tæt samarbejde mellem tilbuddet og folkeskolen
med henblik på at sikre den bedst mulige overgang for eleven fra det
særlige tilbuds grundskoleundervisning til undervisning i en almindelig
klasse i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby