Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1623162_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 189 (Alm. del):
I brev af 5. april 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 189:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at det nye
særlige tilbud til udenlandske børn, der indgår i udkast til ”Lov om
kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske
børn og unge”, lever op til grundlovens § 76, der siger, at alle børn i den
undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen?”
Svar:
1.
Baggrunden for udkast til lov om kommunale særlige tilbud om
grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge er regeringens
aftale med KL om en række initiativer på integrationsområdet.
Ét af initiativerne indebærer, at kommunerne får mulighed for at etablere
et særligt undervisningstilbud til udenlandske børn og unge som alterna-
tiv til folkeskolens modtagelsesklasser.
Det fremgår af lovudkastets § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
kunne henvise udenlandske børn og unge i den undervisningspligtige
alder til det særlige tilbud, hvis det vurderes, at eleven har et ikke uvæ-
sentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andet-
sprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne
til det særlige tilbud.
Det fremgår af udkastets § 5, stk. 1, at undervisningen i et særligt under-
visningstilbud skal kunne stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
2.
Grundlovens § 76, 1. pkt., har følgende ordlyd:
Ӥ
76.
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til
fri undervisning i folkeskolen.”
13-04-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om lovligheden af, at kommunerne - med regeringens forslag om at oprette et nyt særligt tilbud til flygtningebørn - får mulighed for at henvise børn til et tilbud uden for folkeskolen og dermed udelukke en gruppe børn fra undervisning i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1623162_0002.png
2
Det følger af grundlovens § 76, 1. pkt., at børn, der er omfattet af den
undervisningspligtige alder, har ret til fri undervisning, det vil sige, at det
offentlige er forpligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den
undervisningspligtige alder i folkeskolen. Den nærmere udformning af
dette grundskoletilbud og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder
er overladt til lovgiver.
Grundlovens § 76 er omtalt nærmere i den statsretlige litteratur.
Alf Ross anfører i Dansk Statsforvaltningsret (3. udgave ved Ole Esper-
sen, 1980), side 788, bl.a. følgende om grundlovens § 76:
”Det
offentliges undervisningsforsorg
betyder at det offentlige organiserer en
skole der står åben for alle børn i den undervisningspligtige alder og hvis
undervisning er gratis. Herved åbnes der mulighed for at forældrene kan
opfylde deres undervisningspligt ved at lade børnene søge den offentlige
skole. En sådan skoleforsorg er proklameret i grdl. § 76, 1. pkt., hvor det
siges, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervis-
ning i folkeskolen.
Denne bestemmelse er blot et lovgivningsprogram for så vidt som det er
overladt lovgivningsmagten at fastsætte den undervisningspligtige alder og
organisere folkeskolen, men pålægger lovgiveren et bestemt bånd for så
vidt som den udelukker at der kan opkræves skolepenge for undervisnin-
gen i folkeskolen.”
Om bestemmelsen anfører Henrik Zahle bl.a. følgende i Dansk Forfat-
ningsret 3 (3. udgave, 2003), side 171 ff.:
”Af bestemmelsen følger, at det offentlige skal etablere et skolesystem, en
folkeskole. Undervisning af børn og unge er en offentlig opgave, som har
til formål både at kvalificere de unge til varetagelse af deres fremtidige
samfundsmæssige opgaver og at give en vis kontrol med de unges virk-
somhed. […]
Grl § 76 forudsætter, at der er en »undervisningspligtig alder«, dvs en peri-
ode, hvor barnet/den unge er forpligtet til at modtage undervisning. Un-
dervisningspligtens placering og længde fastlægges ved lov, jf. folkeskole-
lov § 34, hvorefter undervisningspligten indtræder i august det år, hvor
barnet fylder syv år, og strækker sig over ni år. Selv om undervisningsplig-
ten fastlægges ved lov, står det ikke lovgivningsmagten frit for at ophæve
undervisningspligten med den virkning, at der ikke længere er nogen fri ret
til undervisning […] Også det nærmere indhold af undervisningspligten er
overladt til lovgivningsmagten, jf. folkeskolelov kap 2 om undervisningens
ordning, der indeholder regler om de enkelte fag og deres omfang på de
enkelte klassetrin.”
3.
Grundlovens § 76 kan ikke antages at være til hinder for, at lovgiver i
forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og
som det er pædagogisk påkrævet at undervise på en anden måde end i
det almindelige folkeskoletilbud, etablerer et særligt tilbud om grundsko-
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om lovligheden af, at kommunerne - med regeringens forslag om at oprette et nyt særligt tilbud til flygtningebørn - får mulighed for at henvise børn til et tilbud uden for folkeskolen og dermed udelukke en gruppe børn fra undervisning i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3
leundervisning.
På den baggrund er det regeringens vurdering, at den foreslåede ordning,
hvorefter udenlandske børn og unge efter en konkret pædagogisk vurde-
ring kan henvises til vederlagsfrit at modtage et særligt undervisningstil-
bud, der skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
vil være forenelig med grundlovens § 76, 1. pkt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby