BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om lovligheden af, at kommunerne - med regeringens forslag om at oprette et nyt særligt tilbud til flygtningebørn - får mulighed for at henvise børn til et tilbud uden for folkeskolen og dermed udelukke en gruppe børn fra undervisning i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 189 (Alm. del):

I brev af 5. april 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stillet

mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 189:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at det nye

særlige tilbud til udenlandske børn, der indgår i udkast til ”Lov om

kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

børn og unge”, lever op til grundlovens § 76, der siger, at alle børn i den

undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen?”

Svar:

Baggrunden for udkast til lov om kommunale særlige tilbud om

grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge er regeringens

aftale med KL om en række initiativer på integrationsområdet.

Ét af initiativerne indebærer, at kommunerne får mulighed for at etablere

et særligt undervisningstilbud til udenlandske børn og unge som alterna-

tiv til folkeskolens modtagelsesklasser.

Det fremgår af lovudkastets § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal

kunne henvise udenlandske børn og unge i den undervisningspligtige

alder til det særlige tilbud, hvis det vurderes, at eleven har et ikke uvæ-

sentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andet-

sprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne

til det særlige tilbud.

Det fremgår af udkastets § 5, stk. 1, at undervisningen i et særligt under-

visningstilbud skal kunne stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen.

Grundlovens § 76, 1. pkt., har følgende ordlyd:

”§

76.

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til

fri undervisning i folkeskolen.”

13-04-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om lovligheden af, at kommunerne - med regeringens forslag om at oprette et nyt særligt tilbud til flygtningebørn - får mulighed for at henvise børn til et tilbud uden for folkeskolen og dermed udelukke en gruppe børn fra undervisning i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Det følger af grundlovens § 76, 1. pkt., at børn, der er omfattet af den

undervisningspligtige alder, har ret til fri undervisning, det vil sige, at det

offentlige er forpligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den

undervisningspligtige alder i folkeskolen. Den nærmere udformning af

dette grundskoletilbud og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder

er overladt til lovgiver.

Grundlovens § 76 er omtalt nærmere i den statsretlige litteratur.

Alf Ross anfører i Dansk Statsforvaltningsret (3. udgave ved Ole Esper-

sen, 1980), side 788, bl.a. følgende om grundlovens § 76:

”Det

offentliges undervisningsforsorg

betyder at det offentlige organiserer en

skole der står åben for alle børn i den undervisningspligtige alder og hvis

undervisning er gratis. Herved åbnes der mulighed for at forældrene kan

opfylde deres undervisningspligt ved at lade børnene søge den offentlige

skole. En sådan skoleforsorg er proklameret i grdl. § 76, 1. pkt., hvor det

siges, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervis-

ning i folkeskolen.

Denne bestemmelse er blot et lovgivningsprogram for så vidt som det er

overladt lovgivningsmagten at fastsætte den undervisningspligtige alder og

organisere folkeskolen, men pålægger lovgiveren et bestemt bånd for så

vidt som den udelukker at der kan opkræves skolepenge for undervisnin-

gen i folkeskolen.”

Om bestemmelsen anfører Henrik Zahle bl.a. følgende i Dansk Forfat-

ningsret 3 (3. udgave, 2003), side 171 ff.:

”Af bestemmelsen følger, at det offentlige skal etablere et skolesystem, en

folkeskole. Undervisning af børn og unge er en offentlig opgave, som har

til formål både at kvalificere de unge til varetagelse af deres fremtidige

samfundsmæssige opgaver og at give en vis kontrol med de unges virk-

somhed. […]

Grl § 76 forudsætter, at der er en »undervisningspligtig alder«, dvs en peri-

ode, hvor barnet/den unge er forpligtet til at modtage undervisning. Un-

dervisningspligtens placering og længde fastlægges ved lov, jf. folkeskole-

lov § 34, hvorefter undervisningspligten indtræder i august det år, hvor

barnet fylder syv år, og strækker sig over ni år. Selv om undervisningsplig-

ten fastlægges ved lov, står det ikke lovgivningsmagten frit for at ophæve

undervisningspligten med den virkning, at der ikke længere er nogen fri ret

til undervisning […] Også det nærmere indhold af undervisningspligten er

overladt til lovgivningsmagten, jf. folkeskolelov kap 2 om undervisningens

ordning, der indeholder regler om de enkelte fag og deres omfang på de

enkelte klassetrin.”

Grundlovens § 76 kan ikke antages at være til hinder for, at lovgiver i

forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og

som det er pædagogisk påkrævet at undervise på en anden måde end i

det almindelige folkeskoletilbud, etablerer et særligt tilbud om grundsko-

leundervisning.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at den foreslåede ordning,

hvorefter udenlandske børn og unge efter en konkret pædagogisk vurde-

ring kan henvises til vederlagsfrit at modtage et særligt undervisningstil-

bud, der skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,

vil være forenelig med grundlovens § 76, 1. pkt.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby