Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1593281_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager (LA) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del)
Vil ministeren beregne provenuvirkningen, hvis studerende på ungdomsuddannel-
ser begrænses til at kunne få SU til henholdsvis:
– 4 ungdomsuddannelser,
– 3 ungdomsuddannelser,
– 2 ungdomsuddannelser,
– 1 ungdomsuddannelse, samt mulighed for 1 omvalgsår?
Ministeren bedes medregne adfærdsændringer i form af hurtigere gennemførelse i
svaret.
Svar
Et af initiativerne i
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
(2013) var, at der højest kan gives SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser.
Unge der omfattes af et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet kan dog få
dispensation til fortsat at modtage SU udover fem påbegyndte ungdomsuddannel-
ser. Initiativet trådte i kraft 1. januar 2015 og bidrager med 200 mio. kr. i SU-
reformens styrkelse af den offentlige saldo på i alt 2,2 mia. kr. i 2020.
Aktiviteten knyttet til flere påbegyndte ungdomsuddannelser har primært været på
erhvervsuddannelserne. Med
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-
nelser
(2014) er der sket en større omlægning af strukturen på erhvervsuddannel-
serne. Omlægningerne betyder blandt andet, at der nu kun er fire hovedindgange
på grundforløbet. Eleverne kan kun tage grundforløbets første del én gang, og
grundforløbets anden del kan kun påbegyndes tre gange. Ændringerne vurderes at
indebære en reduktion i antallet af elever, der påbegynder og gennemfører grund-
forløbet flere gange. Konsekvenserne heraf, herunder færre udgifter til SU, indgår i
økonomien for erhvervsuddannelsesreformen.
Udover ændringerne i strukturen for erhvervsuddannelserne vil en sænkning af
loftet for hvor mange ungdomsuddannelser, der kan påbegyndes med SU, være
forbundet med en række modsatrettede forhold:
En andel af eleverne vil fremrykke færdiggørelsen af en ungdomsuddannel-
se for at undgå at blive omfattet af loftet. Det betyder færre udgifter til SU
og øgede skatteindtægter.
28. januar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/028623-22
Side
1/2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om at beregne provenuvirkningen, hvis studerende på ungdomsuddannelser begrænses til at kunne få SU til henholdsvis: - 4 ungdomsuddannelser, - 3 ungdomsuddannelser, - 2 ungdomsuddannelser, - 1 ungdomsuddannelse, samt mulighed for 1 omvalgsår, uddannelses. og forskningsministeren, kopi til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1593281_0002.png
En andel af de berørte vil på grund af loftet ikke få en ungdomsuddannelse.
Det reducerer samlet set arbejdsudbuddet, fordi personer uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse i gennemsnit har en lavere ar-
bejdsmarkedstilknytning livet igennem.
En andel af de unge, som ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, forventes
at overgå til kontanthjælpssystemet, hvor udgifter til kontanthjælp og akti-
vering samlet set skønnes at føre til merudgifter.
Blandt dem, der overgår til kontanthjælpssystemet forventes en andel at
modtage et uddannelsespålæg, hvorfor de vil påbegynde en ungdomsud-
dannelse igen (med SU). Desto lavere loftet sættes, desto flere forventes at
modtage et uddannelsespålæg.
En mindre andel skønnes at overgå direkte til beskæftigelse (afbrud af ud-
dannelse), hvilket giver en umiddelbar stigning i indtægter fra skatter og
forbrugsafgifter, men forventes også at føre til et lavere arbejdsudbud livet
i gennem sammenlignet med situationen, hvor den berørte opnår en er-
hvervskompetencegivende uddannelse.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med ændringerne i strukturen for erhvervsuddannelserne vurderes et lavere loft
for, hvor mange ungdomsuddannelser der kan påbegyndes med SU, kun at bidrage
med en mindre besparelse på udgifterne til SU. Dette vurderes dog i vist omfang at
blive modsvaret af ovenstående forhold, herunder nedsat arbejdsudbud og øgede
udgifter til bl.a. kontanthjælp mv.
Det skønnes derfor samlet set, at et lavere loft for antallet af påbegyndte ungdoms-
uddannelser kun i begrænset omfang vil styrke de offentlige finanser. Det er på
nuværende tidspunkt, hvor erhvervsuddannelsesreformen er under implemente-
ring, ikke muligt på et tilstrækkeligt robust grundlag, at skønne over provenuvirk-
ningen.
Det har i forbindelse med udarbejdelsen af svaret været nødvendigt at gennemføre
en række beregninger. Jeg beklager, at det på denne baggrund ikke har været mu-
ligt at svare udvalget inden udgangen af december 2015.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
2/2