Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1621781_0001.png
Folketinget Børne- og Undervisningsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 177 alm. del stillet af udvalget den 22. marts
2016 efter ønske fra medlem af udvalget Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren forholde sig til de statslige ordregiveres begrundelser for,
hvorfor de har valgt ikke at benytte sig af sociale klausuler, jf. BUU alm.
del - bilag 138 (internt bilag) og i den forbindelse redegøre for, om
begrundelserne efter ministerens opfattelse er i overensstemmelse med
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning ”Sociale klausuler om
uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud” fra februar
2013?
https://www.kfst.dk/Indhold-
KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/~/media/75737EF55A5D460CA
FA92EA0DCC399A3.pdf
Svar:
Hensigten med at indføre ”følg eller forklar”-princippet har været at gøre
ordregiverne opmærksomme på muligheden for at anvende sociale
klausuler og derigennem øge antallet af uddannelses- og praktikaftaler
gennem offentlige udbud. ”Følg eller forklar”-princippet indebærer, at
ordregiverne er forpligtet til enten at anvende sociale klausuler i relevante
udbud eller forklare, hvorfor de ikke gør.
Det er den enkelte ordregiver, der skal foretage en konkret vurdering af,
hvorvidt anvendelsen af sociale klausuler er hensigtsmæssig i den enkelte
sag. Derfor kan jeg ikke gå ind i de enkelte statslige ordregiveres
begrundelser for, hvorfor de ikke har valgt at benytte sig af sociale
klausuler.
De statslige ordregiveres begrundelser strider ikke imod Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens vejledning, da vejledningen ikke indeholder
indholdsmæssige krav til begrundelserne.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen